Læsetid: 3 min.

Tabet af muligheden for at gøre det gode

28. april 1998

Eller historien om hvordan kulturministeren mødte en række lykkelige mænd

"Hvordan kan det være, at vi ikke er lykkelige," spørger kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (R) ud i Louisianas koncertsal.
"Det er da underligt set i lyset af den enorme rigdom, der kendetegner velfærdssamfundet."
Og så fortæller hun her på en søndag eftermiddag før storkonflikten, at hun aftenen i forvejen på en dansk benzintank, som hun - hævdede hun - besøgte for at købe en is, faktisk mødte en række lykkelige danskere.
"Jeg så en masse virkelig lykkelige mænd. Mænd, der kæmpede. Kæmpede med deres dunke og biler for familiens velfærd," som hun sagde.
Og så gav kulturministeren ellers et billede af samfundet, som hun opfatter det. Et velfærdssamfund, hvis hovedprojekt er lykkedes: At frisætte individet.
"Men taberen i det spil er det civile samfund. Alle de folkelige fællesskaber," fastslog hun. Og forklarede:
"Vi har erstattet naboskab, ægteskab og venskab med en masse væsener. Gevinsten er frihed til individuel udfoldelse. Gevinsten er, at flere end nogensinde kan gøre, hvad de vil. Men bagsiden af medaljen er en ensomhed, som ikke fandtes i samme udstrækning før. Altså hele det her med - for nu at blive lidt højstemt - hvad er jeg her egentlig for?"
Der er i udviklingen af velfærdssamfundet noget i det humanistiske projekt, som er gået tabt, mente ministeren - eksempelvis muligheden for at være et godt menneske.

Den elskede klarer sig
"Vi lever i et samfund, hvor det er svært at kæmpe for medmennesket. Vi skal eksempelvis ikke længere kæmpe for den elskede. Den elskede klarer sig selv. Ligesom fædrelandet," sagde Elsebeth Gerner Nielsen som et apropos til de lykkelige mænd på benzintanken.
"Jeg tror, vi længes efter muligheden for at kæmpe for næsten," sagde hun henvendt til - og i forståelse for deres tilstedeværelse - en stor forsamling af involverede i socialt frivilligt arbejde. De deltog i et offentligt møde, Den enkelte og samfundssindet - en debat om det frivillige sociale arbejde, arrangeret af forlaget Gyldendal, kunstmuseet Lousiana i Humlebæk og Socialministeriet.
300.000 danskere er aktive som socialt frivillige. En indsats, der ifølge mødet giver den enkelte aktive en savnet dybde i tilværelsen. Samtidig med at den frivillige gør en indsats for de tabere, et i så udpræget grad individualiseret samfund producerer. Hvad, der mangler, er nemlig tydeligvis nye netværk til erstatning for de nedbrudte.
Socialminister Karen Jespersen (S): "Den største trussel i dagens velfærdssamfund er den indre skrøbelighed. Det er her kimen til polarisering ligger."

Ny demokratiform
Terkel Andersen, formand for de frivillige organisationers kontaktudvalg (til Socialministeriet) ville ikke synge med på velfærdskritikernes klagesang over opbrud i familien osv.
"Sandheden er vel, at flertallet af os har fået mulighed for at skabe nye fællesskaber, der i højere grad passer til vores livssituation. Det giver måske tilværelsen et mere flygtigt præg, men er også mere tilfredsstillende," sagde han.
Og mindede om "dem," der befinder sig i en anden virkelighed - dem, de frivillige gør en indsats for. Ikke ud af noget så anakronistisk som "samfundssind." Terkel Andersen ville hellere operere med begrebet engagement, idet det værdigrundlag, frivillige tager afsæt i, er meget forskelligt.
Rækken af paneldeltagere syntes enige om at betragte det som et kulturelt nybrud, at udviklingen af velfærdssamfundet ikke udelukkende kommer fra velfærdsstatens side, men også fra de borgeres side, som tager ansvar ved at involvere sig i bl.a. frivilligt socialt arbejde.
Karen Jespersen: "Vi taler her om en ny form for demokrati. Et sted, hvor mennesker stiller krav og gør deres indflydelse gældende."
Elsebeth Gerner: "Vi kan skaffe borgerne brød, men ikke leve livet for dem."
Karen Jespersen: "Spørgsmålet er, hvordan vi styrker den nødvendige ramme om det frivillige arbejde. Hvordan styrker vi området imellem det lovgivne og det private?"

Unik model
Det blev på mødet understreget, at der er en helt særlig grobund i Danmark for en frivillighedskultur med andels- og højskolebevægelsen som historiske eksempler på alternativer, der samarbejder med staten.
Lederen af Kvinfo, Elisabeth Møller Jensen, fortalte bl.a., hvordan man i udlandet ikke kunne tro på, at Kulturministeriet i Danmark finansierer et tværpolitisk/tværfagligt center for kønsforskning.
"Det er også en fuldstændig unik model, vi har her i Danmark. En model, der siger "Vi agerer. Staten betaler." En stat, der finansierer sin modmagt - sin opposition. Det er virkelig unikt," sagde Elisabeth Møller Jensen - med henvisning til hele frivillighedsområdets aktuelle diskussion om forvaltningen af det intensiverede økonomiske samarbejde med stat og ikke mindst fremover kommunerne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her