Læsetid: 4 min.

Teherans borgmester gidsel i magtkamp

7. april 1998

Den 44-årige moderate Karbaschi er røget i fængsel for korruption. Men sagen er politisk motiveret, siger iagttagere

Slåskampen mellem moderate og konservative kræfter i Irans islamiske styre blev intensiveret i weekenden, da Teherans reformvenlige borgmester, Gholamhossein Karbaschi, blev fængslet på beskyldninger om korruption og underslæb.
Han er 44 år, har været borgmester i næsten ti år, og fængslingen ses som mere politisk end juridisk motiveret. Karbaschi var en af hovedarkitekterne bag valgkampen, der i maj sidste år sikrede den moderate ayatollah Mohammad Khatami magten ved præsidentvalget. Domstolene, der ledes af konservative kræfter, har lige siden arbejdet ihærdigt på at straffe borgmesteren og hans nærmeste medarbejdere for denne helligbrøde.
Det er ikke mere end en lille måneds tid siden, at en domstol idømte en af borgmesterens nærmeste medarbejdere 25 års fængsel og 322 piskeslag, mens fem andre embedsmænd i bystyret fik domme på op til syv års fængsel og op til 74 piskeslag hver.
Borgmesterens sag har udløst en voldsom debat i de iranske medier, og regeringen holdt søndag et fem timer langt krisemøde, der mundede ud i hårde fordømmelser af fængslingen af borgmesteren.
"Ministrene er enige om det beklagelige i, at man fængsler en så succesrig og anerkendt borgmester," sagde kulturministeren, Ata'Ollah Mohajerani, på iransk tv efter krisemødet.
Aviserne fulgte mandag trop med kommentarer:
"Khatamis regering står nu over for et chok," skrev den moderate avis Jameah.
"Folk er bevidste om, at retsvæsenets træk er af politisk natur, og ingen tror på sigtelserne mod borgmesteren," skrev avisen Salam.
"Karbaschis fængsling er et forsøg på at lægge pres på Khatami og svække hans regering," sagde Faezeh Hashemi, et kvindeligt medlem af parlamentet, til det iranske nyhedsbureau IRNA.

Stokkonservativ
Selv om den stokkonservative leder af domstolene og anklagemyndigheden, ayatollah Mohammad Yazdi, har afvist beskyldningerne om, at fængslingen er politisk motiveret, er det næsten umuligt for ham at gøre sig fri for mistanken.
Lige siden Mohammad Khatami overraskende løb af med sejren ved præsidentvalget sidste år - med ikke færre end 70 procent af stemmerne - har både den hjemlige opinion og udlandet med USA i spidsen fulgt udviklingen i Teheran med største interesse. Var valget af Khatami startsignalet til nye og mere moderne tider i Iran, eller skulle det lykkes den konservative del af præstestyret at bevare den egentlige magt og holde Khatami under kontrol?
Spørgsmålet kan passende genformuleres i forbindelse med borgmestersagen. En vestlig diplomat i Teheran siger til Information, at sagen er et barometer, hvorpå man kan læse hvilken vej vinden blæser i landet; mod højre eller mod venstre.
"Umiddelbart viser fængslingen, at de konservative kræfter stadig har en betydelig magt, men man kan ikke sige, at slaget hermed er tabt for de moderate. Hvis det lykkes regeringen eller præsidenten at få borgmesteren ud igen, vil det være et praj om, at de moderate er stærke," siger diplomaten.

Reformist
Mohammad Khatamis reformprogram går i store træk ud på at indføre retsstatsprincipper og give politiske partier, NGO'er og kritisk presse lov til at eksistere. Han er blidere end sine forgængere i censur af film og andre kunstneriske udfoldelser, men han forfægter ikke de gejstliges ret til at sidde på den øverste magt i landet.
Hans strategi er udpræget ikke-konfrontationssøgende. Han har bevidst undladt at provokere landets øverste leder ayatollah Khamenei - han foretrækker at overtale og overbevise - og hans forslag om ændringer kommer i små, forsigtige portioner.
I Teherans politiske kredse lures der meget på, hvad ayatollah Khamanei egentlig mener om reformerne, og ikke så få hælder til den overbevisning, at det rent faktisk langsomt vil lykkes Khatami at overbevise Khamanei om det kløgtige i at komme befolkningens ønsker om en opblødning i møde.
Derfor er de åbne konfrontationer - som fængslingen af borgmesteren - uønskede i brede kredse.
"I sidste instans ved den islamiske republik godt, at den slags åbne stridigheder ikke er gavnlige for landet. Derfor bliver Yazdi muligvis ikke genvalgt som chef for retsvæsenet, når hans embedsperiode udløber," siger den iranske politiske iagttager Jahangeer Behrouz til nyhedsbureauet Reuter.

Sabelsvinger
Mohammad Yazdi har ved flere lejligheder vist sig som sabelsvingeren i de konservatives offensiv mod reformisterne. For nylig blev journalisten Morteza Firouzi, tidligere redaktør af den engelsksprogede avis Iran News, dømt til døden, angiveligt for spionage for Frankrig, Sydkorea og Japan. Dødsdommen blev dog trukket tilbage efter præsident Khatamis mellemkomst.
En af regeringens mest progressive og kontroversielle ministre, indenrigsminister Abdollah Nouri, har udtalt sig voldsomt kritisk over for Yazdi, heriblandt offentlig bedt ham "holde sin mund, styre sit temperament og holde op med at true folk."
Men Yazdi er ikke sådan at bringe til tavshed. Da han for nylig fik kritiske spørgsmål på et pressemøde om påstået tortur i fængslet mod nogle af borgmesterens medarbejdere, fik journalisten i stedet for et svar en øjeblikkelig tilsigelse til en revolutionsdomstol, hvis ikke han førte bevis for de påstande, der lå i spørgsmålet.
Mange - især i Irans reformhungrende kredse forstås - nærer et stille håb om, at Yazdi ikke genudnævnes, når hans periode udløber senere i år. Dagbladet Salam har sarkastisk antydet, at han i stedet kunne bruge sin tid på at lære noget om jura.
Helt til fals for reformer er Irans moderate nu heller ikke. For eksempel har kulturministeriet beslaglagt et blad, der viste billeder af nogle af Bill Clintons mulige elskerinder. Årsag? De var ikke iført den korrekte islamiske påklædning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu