Nordirland er trådt ind i sin mest usikre periode, siden de netop afsluttede fredsforhandlinger startede for næsten to år siden. Nu skal freden sælges
LONDON - Tusindvis af protestanter marcherede i går trumferende gennem Belfast. Ikke for at fejre den historiske fredsaftale med katolikkerne Langfredag men for at mindes, at en flok protestanter for tre hundrede år siden bankede katolikkerne til plukfisk.
Marchen er led i en lang række, som protestanterne vil arrangere over hele Nordirland de kommende måneder for at fejre deres sejrrige bekæmpelse af den katolske tro.
Det gør de hvert år, og marcherne forårsager altid voldelige konfrontationer, fordi protestanterne tit marcherer - og ofte meget provokerende - gennem katolske boligområder, men marchen i går fandt sted uden problemer.
Arrangørerne havde selv indvilliget i at holde sig fra det traditionelle brændpunkt Lower Ormeau Road, som er stærkt katolsk, og politi sørgede for at holde marchen væk. Men ingen ved, om den type imødekommenhed mellem de to bittert stridende befolkningsgrupper vil vare ved.
Masser af advarsler
Lederen af de nu afsluttede fredsforhandlinger, den amerikanske ex-senator George Mitchell, advarede i går i et interview med ABC om, at den ekstremistiske vold meget vel kan tænkes at blive forstærket, nu hvor der er en aftale, der nødvendigvis må afspejle et kompromis mellem de ellers så stejlt modsatrettede holdninger.
"Der er mennesker på begge sider, som vil ødelægge processen; som har bundet sig til voldens vej, og jeg forventer, at de vil optrappe deres aktiviteter mellem nu og datoen for folkeafstemningen og tiden derefter," sagde George Mitchell.
Den britiske premierminister Tony Blair kom med en lignende advarsel om, at en fredsaftale bestemt ikke er ensbetydende med fred, i bemærkninger til journalister i Spanien, hvor han er på ferie:
"Der er mennesker, som ikke ønsker at foretage de nødvendige forandringer, og som vil forsøge at gøre, hvad de kan, for at stoppe denne aftale, og vi er nødt til at sørge for, at de visionære vinder," sagde Tony Blair.
For at få folk til at stemme ja ved folkeafstemningen i Nordirland i slutningen af maj, har Tony Blair indforskrevet sin forgænger, John Major, og den nuværende leder af oppositionspartiet de Konservative, William Hague, til at deltage i en storstilet ja-kampagne.
USA's præsident, Bill Clinton, forsøger også at finde en plads i kalenderen til et Nordirlands-besøg - måske i forbindelse med G8 mødet i Storbritannien midt i maj. Bill Clinton har interesseret sig stærkt for fredsprocessen i Nordirland - ikke mindst fordi USA huser mange irske indvandrere og efterkommere fra tidligere irske immigrationsbølger.
Og endelig arbejder den britiske finansminister Gordon Brown ifølge pressen på en økonomisk støttepakke til at underbygge fredsprocessen med.
Tvetydige meldinger
Et stort ja-flertal er vigtigt, for ellers kan de kompromisløse ekstremister stadig hævde, at de har opbakning i befolkningen til deres voldskampagner.
Måske skulle man tro, at nordirerne efter årtiers gurillakrig og tusindvis af døde var mere end villige til at stemme ja til fred.
Men sådan er det ikke nødvendigvis.
David Trible, lederen af det største unionistparti UUP (Ulster Unionist Party) - som vil bevare Nordirlands union med Storbritannien - har haft nok at gøre med at holde de uforsonlige elementer i hans eget parti i ro. Alligevel skrev han under på aftalen, og et fingerpeg om unionisternes opbakning kom, da partiets eksekutivkomite i lørdags bakkede op med 55 stemmer mod 23.
Men i går sagde en talsmand for partiet til nyhedsbureauerne, at partiet var splittet "fra top til tå." Endnu et fingerpeg om støtte - eller det modsatte - i det videre unionistiske bagland kommer på lørdag, hvor partiets øverste besluttende myndighed mødes.
Ligeså på den republikanske, katolsk-dominerede side, hvor Sinn Feins leder, Gerry Adams, skal overbevise baglandet om det gode i aftalen, når partiets årsmøde finder sted på lørdag.
Inden da skal eksekutivkomiteen udtale sig, ligesom mange venter med spænding på, hvad partiets våbenføre arm, undergrundshæren IRA mener.
Et tegn kom i søndags, hvor republikanere landet over mindedes Påskeopstanden mod den britiske kolonimagt i 1916. En hættebeklædt IRA-mand sagde til et møde, at "vi bifalder Sinn Fein ledernes seneste aktiviteter."
Han sagde dog også, at et forenet Irland er og forbliver IRA's endemål, og at "kampen fortsætter."
Spørgsmålet er med hvilke midler. Det vil udkommet af folkeafstemningen give svaret på.
