Læsetid: 2 min.

USA ser stort på protester

16. april 1998

Den amerikanske delstat Virginia ignorerer internationale protester og henretter udenlandsk statsborger, selv det er i strid med international lov

BOSTON - En paraguyansk statsborger blev henrettet natten til onsdag i delstaten Virginia, selv om hans rettigheder under Wien-konventionen fra 1963 var blevet krænket og den Internationale Domstol i Haag havde anmodet de amerikanske myndigheder om at udsætte henrettelsen.
Med solid opbakning fra USA's justitsministerium, et flertal i Højesteret og en række forbundsdommere afviste Virginias guvernør James Gilmore III at efterkomme appeller fra Paraguay og Haag. Angel Francisco Breard var blevet arresteret i 1992 og beskyldt for voldtægtsforsøg og drab på en amerikansk kvinde, men han fik aldrig tilbudt adgang til diplomatisk assistance fra sit hjemland, hvilket er i strid med Wien-konventionen.
Paraguayanske diplomater hævder, at de ville have opfordret Breard til at tilstå og automatisk acceptere livsvarigt fængsel. I stedet påstod han under retssagen at have været under indflydelse af sataniske kræfter og blev dømt til døden af et nævningeting.
Hverken Virginias justitsmyndigheder eller USA's regering benægter at have overtrådt international lov. Deres argument er, at Breard i alle tilfælde ville have modtaget dødsstraffen. Et flertal på seks mod tre dommere i Højesteret fastslog endda, at domstolen i Haag ikke har jurisdiktion i den foreliggende sag. For guvernøren er FN-domstolen blot "en udenlandsk enhed."
Paraguay havde indberettet USA for domstolen i Haag, men inden en kendelse forelå, som ville være bindende for begge parter, tog Virginia initiativ til at henrette den udenlandske statsborger.
Kun én besindig røst rejste sig i går fra amerikansk side. Det var udenrigsminister Madeleine Albright.
"Hvis verdens eneste supermagt tilsidesætter en vigtig regel i international ret, vil andre nationer frit kunne vælge de regler, de ønsker at overholde, og vrage andre," sagde hun.
Albright udtrykte berettiget frygt for, at andre lande for eftertiden ikke vil føle sig forpligtet til at give amerikanske statsborgere - arresteret på deres territorium - diplomatisk hjælp. I nogle lande med arkaiske juridiske systemer kan denne form for bistand være afgørende for en kriminalsags udfald.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu