Læsetid: 5 min.

Usenet - oklokrati eller virtuelt zarvælde

20. april 1998

Internettets konferencer er en smuk drøm, der snakkede sig selv halvt ihjel

WWW@BC
"Den elektroniske cafe er et sted, hvor alle kan mødes, et arnested for uddannelse og kreativitet, hvor alle er lige, en forbindelse med lysets hast mellem 15 millioner individer. E-cafeen følger brugernes fantasi og bliver det lokale mødested i det globale samfund."
Så optimistisk lyder en af www's introduktioner til The Electronic Café, en af nettets hundredvis af elektroniske konferencesystemer. At der er andet end fantasien, der sætter grænser for globale massekonferencer, viser sig, når man klikker på den ovenfor citerede hjemmesides link til E-cafeen: "File not found," hedder det tørt, og så er den konference forbi.
Drømmen om elektroniske konferencer var en af de centrale, da det amerikanske Advanced Research Projects Agency (ARPA) sidst i 60'erne lagde grundstenen til ARPANET, der senere blev til internettet. Dengang var en computer først og fremmest en avanceret regnemaskine, og ideen om at bruge den til kommunikation var ny og banebrydende. "Det er forkert at tænke på netværk som forbundne computere," skrev en af ARPANETS fædre, David Clark, "de forbinder mennesker. Computerne er blot mediet."
Computer-fællesskabet så dagens lys i oktober 1971, hvor ca. 100 computere blev koblet sammen på en måde, så brugerne kunne sende beskeder til og fra hinandens skærme. Visionen var - i hvert fald hos akademiske medlemmer af det delvist militære ARPA - at computer-fællesskabet skulle udvikle sig til gavn for demokratiet og menneskeheden.

Forum for lokumspoesi
Internettets mest udbredte og kendte udløber af de smukke tanker er i dag USENET, det verdenomspændende net af såkaldte newsgroups, som man kan søge direkte på, blandt tusindvis af emner på f.eks. det populære søgesystem Altavista (vælg "usenet" i pop-op menuen under "search"). Rigtig gavn af Usenet får man først, hvis man justerer sin browser til at abonnere på en eller flere nyhedsgrupper, som man herefter kan følge med i fra time til time eller uge til uge. Princippet er det samme som opslagstavlen nede i Brugsen, man kan efterlyse en opskrift på sandkage (søg under usenet på swedish sand tarts) eller lægge sin mening om Clintons sexliv ud på nyhedsgruppen rec.arts.tv.soaps.cbs. Uanset hvad man spørger om, eller hvor man spørger, får man svar. Og det er næsten helt sikkert, at man nok skal blive bekendt med nogens mening om Clintons sexliv, også uanset om man har henvendt sig til en yderliggående nyhedsgruppe som alt.skildpadder.
Det er dét, der er Usenets problem. Ikke Clintons sexliv, men at antallet af useriøse eller uvedkommende henvendelser eller svar har bredt sig eksponentielt på Usenet med samme hast, som internettet sidst i firserne bredte sig uden for akademiske miljøer. Store områder af det smukt tænkte konferencenetværk forvandlede sig op gennem 90'erne til verdens største forum for lokumspoesi og læserbreve af en art, selv Ekstra Bladet ville kassere.
Oklokrati (Ochlocracy) kaldes det, når de mest uartikulerede skrigeballoner får lov til at dominere debatten, og det både kan de og gør de på en stor del af nyhedsgrupperne, i hvert fald de af dem, der i demokratiets navn holder åbenheden og manglen på censur i hævd. Og det gør Usenet, som blev grundlagt på Duke University i North Carolina i 1979.
"Nogle ønsker, at Usenet skal være et demokrati. Mange bilder sig ind, at det er det. Begge grupper lever i en sørgelig illusion," skriver den amerikanske internet-ekspert Gene Spafford i et essay om netværket.

Spamming og flaming
Seriøse, videnskabelige eller blot godtroende sjæle har længe været frustrerede over oklokraterne, der med det nuværende system har for nemt ved at spolere kommunikationen for andre, ved hjælp af forholdsvis enkle kneb som spredehagl af ensartede beskeder, sendt i flæng til flere nyhedsgrupper eller deres abonnenter (spamming) eller hadefulde, ofte gentagne skriftlige angreb på enkeltpersoner eller grupper (flaming).
Problemet fra et bredt brugersynspunkt er, hvordan man begrænser oklokratiet i konferencerne uden, at det går ud over åbenheden. Ytringsfrihed har ingen i og for sig krav på i Cyberspace, og indtil der er lovgivet mere præcist på området, er en ejer af en computer eller server, der koblet op på internettet, i sin gode ret til at mene, at han også kan bestemme, hvilken type data der kan og må ligge på apparatet. På samme måde kan enhver starte en konference med fastsatte regler eller kriterier for optagelse af indlæg.

Censur på Usenet II
I USA har en gruppe internetbrugere slået sig sammen om at starte et Usenet II, der skal genoplive det bedste fra Usenet, som det var, før internettet gik af lave.
"Vi vil indføre den struktur, Usenet savner," udtalte en talsmand for Usenet II, 'czar' Richard Sexton, for nylig til Wired News, og det vil han og Usenet II's øvrige 'czarer' gøre ved dels at tillade redigering af grupperne, dels ved at indsætte automatiske værktøjer, der kan forhindre bl.a. spamming og flaming. 'Czar' er betegnelsen for den, der modererer en given nyhedsgruppe på Usenet II, og Sexton forklarer, at titlen er valgt, fordi "hvis det hed vicevært, så var der ikke nogen, der gad".
På Usenet II raser allerede debatten om, hvor arrogant og skadeligt for cyberdemokratiet, det nye czarvælde er. Faren ligger ifølge kritikere i, at czar-systemet kan gå hen og blive standard for konferencesystemer, hvorefter den frie udveksling af tanker (inklusive de mindre kønne) i Cyberspace vil være en saga blot.
"Information wants to be free", tordner de amerikanske internetrettighedsforkæmpere, og sloganet hjemler altså også f.eks. vor hjemlige cyberkværulant Bo Warming, manden bag debat/konference-hjemmesiden www. glistrup.dk. Han fik for nylig sit navn på forsiden af JyllandsPosten under overskriften "Racehad på internettet", fordi han på hjemmesiden stædigt fastholder, at jødeforfølgelsen under anden verdenskrig er en opdigtet myte.
Mange alternativer
Hvis man gerne vil undgå både censur og skadelige holdninger, byder Internettet på adskillige alternativer til Usenet, f.eks. 'beskyttede' debatfora (som www.søndagavisen.kultur.dk, hvor oklokraternes udgydelser ikke censureres, men blot lægges i en skuffe for sig selv), det lukkede konferencesystem Hotline (www.hotlineSW.com) eller de såkaldte 'gæstebøger', som enhver kan oprette gratis på bl.a. adressen venus.GuestWorld.com.
Kommunikationssystemet ICQ, (der kan downloades gratis på www.icq.com,) har med over ti millioner brugere markeret sig som et spændende alternativ til Usenets formidling af globale eller lokale vidensnetværk. Systemet har den fordel, at man selv bestemmer, hvem man vil lukke ind i sin virtuelle dagligstue. Det samme gælder videokonferencer, som efterhånden har fundet et teknisk og økonomisk leje, hvor både oklokrater og czarer kan være med - hvis de ellers tør se deres medborgere i øjnene.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu