Læsetid: 4 min.

Ud af Vesten ind i Afrika

22. april 1998

Gretelise Holm debuterer velfortællende med roman, der hæver alt for mange rygmarvs-korrekte pegefingre ad de grimme hvide mennesker hos de vilde negre

NY BOG
Det fortælles at ølbryggerne i Lesotho benytter sig af et særligt energisk middel, når de ønsker ekstra kraft i deres festdrik: Et par brugte batterier, måske ligefrem et afdanket bilbatteri vippes i tønden, hvor det koger op sammen med den gruttede majs, der sandsynligvis i dagens anledning er suppleret med et par døde rotter og lidt kvalitetshirse.
Alt i alt et sortiment af gode ingredienser, der dog tilsammen skaber et lige lovlig hektisk produkt.
I Mercedes-Benz Syndromet har en kvindelig jurist sidst i fyrrerne forladt sit matte ægteskab i Danmark for at arbejde i Zimbabwe for en udviklingsorganisation. Sammen med lokale kvindeorganisationer skal hun styrke kvinders retssikkerhed. Også hos hende er eventyr- og sexlyst naturlige partnere; begge dele stimuleres vidunderligt, mens hun hvirvles ind og ud af bizarre begivenheder, en intrige af mord,
u-landshjælp, hekseri og svindel. Mange gode sager, sammenkogt med et godt fortælletalent; men nogle af ingredienserne havde nok stået sig bedst uden for det litterære bryghus.
Det må have været svært at skrue en roman sammen, hvor læseren igen og igen og igen skal lægge øjne til dialoger, der består af indlæg som: "Den patriarkalske logik slutter for tiden, at de rigtige resultater i Afrika er politiske systemer som i Vesten og abstrakt makroøkonomisk vækst." Nuvel - man kan på teenagermaner springe de lange kedelige programerklæringer over og skynde sig videre med den spændende handling. Det er dog den slags kedelige lugearbejde man lige som i Afrika har folk til, forfattere og forlæggere, f.eks.

Journalist eller forfatter
Men drikke det hele skal man sgu, for bogen er og bliver en bistandspolitisk programerklæring, der på side 278 endeligt sammenfatter formålet med den internationale u-landshjælp således: "Det hele handler om, at vi skal spændes for Vestens vogn som gældsslaver og råvareleverandører, og slavehandlerne er vores egen overklasse, især politikerne."
Tro det eller lad være, der argumenteres ikke yderligere. Desværre vil alt for mange læsere sikkert alt for gerne tro, at denne beskrivelse er sandhed, selv om det selvfølgelig er noget sludder. Dét er bogens helt store svaghed: Gretelise Holm skabte sig et navn som fremragende journalist, og man spørger sig bogen igennem, hvorfor journalistikken nu ikke længere skulle være god nok?
Romanen kan være journalistens redskab til at beskrive sammenhænge, der ikke kan finde nagelfaste beviser for. Med romanen knuser journalisten disse problemer og den troværdighed, der mistes ved at skrive fiktion, tilbagevindes ved at afdække sammenhænge, læseren ellers ikke ville høre om.
Mens Mercedes-Benz Syndromet fortæller meget om både afrikansk hekseri og om bistandshjælp, bogens to dominerende temaer, så bliver læseren ikke klogere på nogen af delene.
Hvis Holm ville fortælle om det fascinerende og forfærdende hekseri, der hvert år koster tusinder af afrikanske menneskeliv, hvorfor så ikke undersøge det så langt et hvidt menneske kan komme og skrive de reportager derom, der aldrig er skrevet - i hvert fald ikke på dansk?
Hvis hun ville fortælle om den moderne armod i by og på land blandt zimbabweanerne, og fattigdommens sammenhæng med de lokale korrupte herskere, kapitalen og de internationale bistandsorganisationer, hvorfor så ikke researche dette emne ned mod bunden og afdække de vanskelige sammenhænge i det betændte emne, så man kunne få besked?

Tak for turen
Når bogen alligevel bliver en fornøjelse at læse, skyldes det især en troværdig skildring af en livslysten hovedpersons udvikling: Fra selvpinende dansker der æder en hvilken som helst påstand og nedværdigelse, bare den er sagt af en afrikaner, samtidig med at hun pisker sig med skorpioner over i det hele taget at tillade sig at tro, at hun ved noget, som afrikanere kan bruge - ja, i det hele taget over at være til i Afrika. Den slags mennesker lever faktisk i Afrika, i hundredevis. Hun er så livagtigt beskrevet, at man i bogens begyndelse krummer tæer så kraftigt, at man igen og igen skal minde sig selv om, at det er en udviklingsroman, man læser. Dér sidder man så i åndeløst håb om, at personen vitterligt udvikler sig...
Når man efter en af hovedpersonens håbløse rygradsløse selvpiskninger alligevel tager bogen i hånden igen, er det ikke mindst for at læse de smukke passager, hvor Gretelise Holm er fortæller fra den fjerne og fremmede verden, hun har set i sine fire år i Zimbabwe: Vi tror hendes fortælling fuldt og fast, når vi ser den unge enkes overvejelser om hvem af sin afdøde mands brødre, hun fremover skal sprede ben for; når den 11-årige pige spændt afventer sin første menstruation for at blive forenet med den meget ældre mand, hun allerede er blevet gift til; når et pigebarn afleveres til en fremmed familie som erstatning for et drab, og bliver "kørt bort af Johns far og onkler i en ældgammel og raslende Ford Anglia. Det sidste, jeg ser af hende, er et par rædselsslagne øjne ud gennem hullet i det pap, som gør det ud for bagvindue i bilen. Hendes mor står tilbage og vinker - uden at fortrække en mine."
Åh salighed: Så er vi virkelig helt ude i en anden verden, som vi hverken har set eller anet eksistensen af - derude, hvor virkeligheden overgår fiktionen. Tak for turen!

*Gretelise Holm: Mercedes-Benz syndromet. 302 s., 288 kr. Rosinante

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu