Læsetid: 5 min.

Vinder med hir og host

20. april 1998

Trods bronkitis kørte Michele Bartoli alle bagud og vandt for andet år i træk Liége-Bastogne-Liége

CYKLING
Med lungerne hostet op af halsen vandt Michele Bartoli for andet år i træk Liège-Bastogne-Liège, og den bronkitisplagede mand fra Pisa gjorde på den altid afgørende stigning, La Redoute, kål på Bo Hamburgers, Rolf Sørensens og alle de andre favoritters drømme om at hjemføre La Doyenne, priorinden, som verdens ældste cykelklassiker kaldes.
Bartoli kørte i en anden dimension end alle de andre og sejrede med 1,13 minut foran Laurent Jalabert og 1,21 foran Hamburgers holdkammerat Rodolfo Massi.
Hvilket syntes helt usandsynlig få kilometer før feltet ramte den stejle, smalle vej op ad La Redoute. Forude lå den ensomt stridende russer Jevgenij Berzin, der var stukket af på stigningen Côte de la Haute Levée, da der var hele firs kilometer over endnu syv bakker hjem.
Berzin, som vandt Liège i sin drømmesæson i 1994, men som siden nærmest er sunket ned i glemsel og medynk, lignede først en mand, som blot ville vise sig, mens han endnu havde kræfter.
Men der var bund i forsøget. Som den tempospecialist, han er, øgede han sit forspring på de flade stræk og regulerede sig over bakkerne uden at ramme syregrænsen.
Bagude var Bartoli ikke sikker på, at Berzin kunne hentes, da hans forspring nærmede sig tre minutter. Men han var sikker på, at det i hvert fald ikke var ham, der var i stand til at køre ham ind. Bartoli hostede og havde svært ved at få vejret.
Hans hjælperytter Paolo Bettini, der havde knoklet for at holde ham inde i løbet, meddelte kort før La Redoute manager Davide Boifava i Asics ledsagebil, at Bartolis tilstand var kritisk, og Boifava var på nippet til at give Bettini og den anden hjælperytter Andrea Noe ordre om at glemme alt om Bartoli og køre deres egen umulige chance.

Det store mandefald
På vejen op ad La Redoute skete det store mandefald. Som det gør hvert år. Rolf Sørensen måtte slippe, og i erkendelsen af, at der blev kørt så stærkt, at han ikke ville kunne nå op igen, valgte han at trille til mål og spare kræfterne til Amstel Gold Race på lørdag. Bo Hamburger sad ikke blandt de forreste inden den endelige udskilning på La Redoute, og hans koncentrationssvigt blev omgående straffet af den gruppe på syv, der kom mest magtfuldt over, og som ikke siden lod sig hente: Jalabert, Casagrande, Dufaux, Massi, Vandenbroucke, Boogerd - og Michele Bartoli.
Bartoli havde ikke ondt i benene. Dagen i forvejen havde han under træning kørt hostende op ad La Redoute i 53x19, og det er et meget højt gear at forcere den bakke med.
Da han i går registrerede, at han sad ubesværet med på det første stykke, betvang han hosten og angreb. En, to, tre gange til udskilningen af de syv var sket.

13 kilometer solo
På den trediesidste bakke, Sart-Tilman, angreb Jalabert, men Bartoli stak efter ham og forbi ham i en åndenødsfremkaldende accelleration, vendte sig lige for at konstatere, at han havde fået slået et mægtigt hul, og kørte så alene hjem de sidste 13 kilometer.
Den "nye" bakke i St-Nicolas, som i år er lagt ind som endnu en udskilningsskabende forhindring kort før mål, viste sig overflødig, og op ad den lange bakke til målet i den triste forstad Ans - hvor Bartoli sidste år sprintede fra Jalabert fra spids - kunne han i går allerede tænke på at rette på kraven og trække ned i trøjen.
To vidt forskellige og vildt imponerende måder at sejre på i dette løb, som Bartoli synes på vej til at gøre til sit, efter at hans landsmand Moreno Argentin gjorde det med fire sejre i perioden fra 1985 til '91.
Bartolis indledte denne sæson med to etapesejre i Tour Méditerranéen og to i Calabrien allerede i februar, og det var nærmest bekymrende, at hans form var til at vinde så tidligt. Alle hans forberedelser har sigtet på den klassikerrække som indledes med Milano-Sanremo og som slutter på lørdag med Amstel i Maastricht. Men den bronkitis, som ytrer sig som hosteanfald og åndenød, når han er under pres, ødelagde hans vinderchancer i Sanremo, og plagede ham stadig voldsomt under Flandern Rundt -- som han vandt i sit gennembrudsår 1996.

Regn ikke med mig
Lørdag aften havde han været meget fåmælt under måltidet, nervøs og pirrelig, da holdkammeraterne satte sig til at pludre over kaffen, og han havde lukket sig inde på sit værelse med sin hoste allerede før klokken ti, men lige nået at sige til Boifava, at han nok ikke skulle regne så meget med ham.
"Han var mere overrasket over, at han havde gennemført, end glad over, at han havde vundet," fortalte manageren efter løbet i ventetiden bag Asics bus på, at Bartoli skulle komme til mikrofonen i pressecentret.
Hvor han neglebidende og meget kortfattet stadig optrådte som en mere overrasket end overraskende vinder.

Talentet målrettet
Michele Bartoli er blevet anset for det største naturtalent i italiensk cykling, siden han var dreng og vandt alt, hvad han stillede op i.
Men hans gennembrud til de store sejre kom først, da han var nær 26 år med sejren i Flandern for to år siden. Han har tabt mange løb ved at angribe for hovedløst, og han har spildt mange sæsoner ved at ville vinde alt fra det tidligste forår til det sene efterår.
I kørestil og klasse kan han minde om Rolf Sørensen, som han da også har delt træningsveje med - inden Bartoli flyttede til Monaco - og som han deler cykelopdragelse med. Lægen Luigi Cecchini, der er hans træner, og Giancarlo Ferretti, der som sportsdirektør hentede ham til sit MG-hold. Af dem har han lært at målrette talentet, siger Bartoli, når han i dag vedgår arv og gæld.
Fra denne sæson har han skiftet hold til Boifavas Asics, og skeptikere har indvendt, at det er et altfor gammeldags italiensk organiseret hold med kun én leder og hjælperyttere langt under hans niveau.
Både løbet i går og Bartoli tilbageviste kritikken:
"Sådan som jeg havde det, skulle vi ikke skabe løbet inden La Redoute, men de sloges for mig som mænd med...øh, kastanier," sagde han, inden han skulle med en flyver hjem til Monaco og på hovedet i seng med sin bronkitis.
Stridende alene 3,16 minutter efter Bartoli kom Bo Hamburger op over bakken i Ans til en 12. plads i et usædvanligt hårdt og hurtigt kørt Liège.
Mere end 40 km. i timen for de 265,5 kilometer. Og Hamburger kunne konstatere, at han nu er på verdensranglistens Top-20 og for første gang bedst placerede dansker.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her