Læsetid: 5 min.

Vold mod kvinder er stadig tabu

21. april 1998

Kompetencen i sundhedsvæsenet i Norden skal udvikles gennem nyt nordisk forskningsnetværk

Med støtte fra Nordisk Ministerråd har en gruppe nordiske forskere inden for sundhedsvæsenet dannet et forskningsnetværk om vold i Norden. Fokus vil blive lagt på samlivsvold og voldtægt, hvis omfang og sundhedsmæssige følger man ved for lidt om.
WHO skønner, at 25 pct. af alle kvinder på et eller andet tidspunkt udsættes for samlivsvold eller en form for seksuel vold. WHO har på den baggrund i 1997 opfordret
sine medlemslande til en bedre indsats i specielt sundhedsvæsenet.
Herhjemme har lægerne det dårligst tænkelige udgangspunkt i forhold til at undersøge og behandle voldtægtsofre. Lægerne har nemlig intet lært om seksuel vold.
"De fleste læger er usikre i forhold til at udarbejde en retslægelig dokumentation. Og det med god grund. For de gynækologiske lærebøger rummer ingen form for omtale af voldtægt eller de sundhedsmæsige følger af vold mod kvinder. Den sidste lærebog kom vist nok så sent som i 1996," siger Karin Helweg-Larsen, læge og seniorforsker i DIKE.
På initiativ af Norvolds-forskerne får den næste nordiske gynækolog-kongres, der afvikles i maj, en hel temadag om vold mod kvinder.

Volden skal med ind
Karin Helweg-Larsen: Problemet er, at vi ikke har haft volden med som et sundhedsmæssigt problem. Indenfor sundhedsvæsenet cirkulerer en masse kvinder, der bliver overdiagnosticeret, for hyppigt opereret osv. Man finder aldrig rigtigt ud af, hvad der er i vejen. Indtil den virkelige forklaring viser sig at være, at de er blevet mishandlet eller voldtaget."
"Vores mål i Norvold er, at sundhedsvæsenet skal udvikle en større kompetence og være mere bevidst om vold som et sundhedsmæssigt problem. Et problem, vi i diverse undersøgelser skal spørge til, ligesom vi f.eks. spørger, om folk ryger. Det er jo helt grotesk, at man f.eks. spørger, om folk motionerer og hvor meget, når man ikke tager voldsaspektet med ind."
I Danmark optræder begrebet seksuel vold i modsætning til de øvrige nordiske lande ikke i befolkningsundersøgelserne. Heller ikke krimonologens Flemming Balvigs store voldsundersøgelse, der blev sat i gang i 1993 som en del af regeringens handlingsplan, og hvis resultater netop er offentliggjort, rummer spørgsmål om seksuelle overgreb. Eller dens sundhedsmæssige konsekvenser. Ligesom man heller ikke spørger til de sundhedsmæssige følger af volden - med hensyn til bl.a. graviditet, abort og underlivssmerter.

Overraskende høje tal
På et orienteringsmøde om forskningsnetværket Norvold i Eigtveds Pakhus i København mandag, blev der lagt statistik frem fra bl.a. Finland, Island og Grønland - tal, der viser overraskende høje cifre. I Finland har 40 pct. af alle kvinder således været udsat for vold - fysisk eller seksuelt.
Anna-Lisa Söderholm, Social- og Hälovårdsministeriet i Finland, fortalte om en undersøgelse, der viser, at 22 pct. af de medvirkende kvinder har været udsat for vold fra deres nuværende partner, 50 pct. fra en tidligere partner, mens 24 pct. har været udsat for en anden form for vold, praktiseret af en kendt eller ukendt mand.
Koges volden ned til seksuel vold, fortæller de finske tal, at 6 pct. af kvinderne er blevet tvunget seksuelt af deres nuværende partner, 19 pct. af en tidligere partner og 17 pct. af andre mænd.
14 pct. af kvinderne oplyser at være blevet tvunget til sex indenfor det sidste år.
Statistikken viser, at kvinderne gerne søger hjælp, men hellere i familierådgivninger og sundhedscentraler end hos politiet og retshjælpen.
En undersøgelse fra Island viser, at hver fjerde kvinde - mod 19 pct. danske kvinder - på et eller andet tidspunkt i livet udsættes for vold. 14 pct. (mod 9 pct. danske) af de islandske kvinder mødte volden i selskab med en nuværende eller tidligere kæreste.
Omkostningerne viser sig i en dansk såvel som i den islandske undersøgelse at være de samme.
Karin Helweg: "Et hyppigt symptom er tab af tillid til omverdenen - man får en helt anden virkelighedsopfattelse end tidligere. Det er meget belastende for kvinden. Mange rammes også af depressioner, angst, søvnbesvær og underlivssmerter."
85 pct. af de islandske kvinder mente at være blevet mere forsigtige efter volden. 40 pct. meldte om angstanfald, 40 pct. havde fået svært ved at knytte sig følelsesmæssigt og henholdsvis 28 og 26 pct. sagde, at de var blevet ramt af skam- og skyldfølelse.

Alkohol og medicin
40 pct. af de islandske kvinder har oplyst, at de - mere end en gang - har forsøgt at bekæmpe virkningerne af volden med enten alkohol eller medicin.
"Det er interessant, at kvinderne lige ofte har brugt alkohol og medicin. Det tyder på en form for selvhjælp og er tegn på isolation," siger Hildigunnur Olafsdottir, der præsenterede undersøgelsen for sine nordiske kolleger i København mandag.
Bag det danske engagement i Norvold ligger i høj grad et ønske om at få etableret åbne modtagecentre for voldsramte kvinder, hvad Danmark som det eneste land i Norden ikke har. Selvom et udvalg under Justitsministeriet for elleve år siden foreslog en etablering af sådanne centre.

Ingen pression
På spørgsmålet om hvorfor det trækker så længe ud herhjemme med en indsats mod seksuel vold, siger Alice Theilgaard, tidligere chefpsykolog ved Rigshospitalet:
"Selvfølgelig ligger der noget mandschauvinisme i det - mændene er jo under anklage. Men det er ikke hele forklaringen. Forklaringen er også, at de voldsramte kvinder ikke er nogen politisk pressionsgruppe. Der bliver stadig talt om, at de nok var fulde eller havde en for kort kjole på. De skammer sig. Mange vil helst ikke snakke om volden," siger hun.

Politisk opbakning
Om forudsætningen for det arbejde, der er gennemført i Sverige med bl.a. etableringen af Rikskvinnocentrum i Upsala, siger lederen af stedet, forskeren Gun Heimer, at der er tale om en afgørende politisk legitimering af problemstillingen fra den forhenværende regerings side.
"Uden den opbakning kan vi ikke arbejde. Det er i forvejen en kamp hver dag," siger hun. Og fortæller, at hun nu, hvor hun arbejder med vold mod kvinder, møder en helt anden modstand end da hun for nogle år siden beskæftigede sig med klimakterieproblemer.
"Da blev jeg anset for at være en ekspert, som ejede en viden, andre ikke havde. Vold mener alle mennesker at vide noget om. Så det behøver man da ikke forske i, synes man," siger hun.
Hendes institution, Rikskvinnocentrum, fremhæver som en målsætning, at kvinden skal sættes i centrum i behandlingen.
"Det forekommer måske jer umiddelbart indlysene. Men sådan er den traditionelle praksis jo ikke. Kvinden må ofte vente meget længe på at få sin sag behandlet. Og ganske ofte sendes hun direkte hjem til voldsmanden igen," siger Gun Heimer.
"Vi vil helst se, at volden ikke findes," siger hun.
"Jeg er overbevist om, at der ville blive taget helt anderledes fat om problemet, hvis det omvendt var mænd, der blev mishandlet til døde af kvinder," siger Gun Heimer til Information.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her