Læsetid: 4 min.

Åbent landskab

22. maj 1998

Elmesygen har givet danskerne et nyt Kgs. Nytorv, som åbner for muligheder og udfordrer til eftertanke

Umiddelbart ser Kgs. Nytorv lidt skaldet og provisorisk ud i øjeblikket. Træerne rundt om hesten er netop faldet for Dr. Elmesyges kædesav.
Men den situation giver også mulighed for at tænke en ekstra gang: For hvad er det egentlig der gør denne københavnske plads til noget særligt - selv i det samlede europæiske billede af arkitektonisk betydningsfulde pladser?
Skal træerne overhovedet plantes igen? Og skal det spørgsmål nødvendigvis hænge sammen med Borgerrepræsentationens plan om to lag parkering nedenunder de fint nylagte brosten?
Det er næsten ligesom dengang med Fuglen - man skal ikke stå stille i mange øjeblikke og kikke sig prøvende omkring før andre iagttagere og diskuterende på torvet uden videre spørger, hvad man synes, og siger, hvad de synes og hvad alle mulige andre burde synes - så overraskende er det at se pladsen i fuld udstrækning uden delvis indramning af Krinsens stammer og kantede kroner.
For første gang siden første verdenskrig står Kgs. Nytorvs rum ubrudt, kikkene ud fra pladsen åbne, og de historiske facaderækker langs pladsen i fuld figur.
Til gengæld er buksbom-bedet omkring blyhesten blevet ejendommeligt på stedet. Og den tungt knejsende Chr. V endnu mere bombastisk end Sallys spændstige Fr. V på Amalienborg Slotsplads.
Lamoureux' rytterstatue på Kgs. Nytorv er fra 1688, og har i sin tid været forgyldt! Og iøvrigt været ved at synke sammen lige siden, så den straks efter Anden Verdenskrig blev støbt om og rettet op. Men i små hundrede år stod den uden formildende botaniske omstændigheder midt på pladsens jævne brolægning. Fra dengang det oprindelige 1700-tals haveanlæg blev fjernet, og til det nuværende blev anlagt i midten af forrige århundrede.
Der er med andre ord frit slag for nye forslag, både med hensyn til bede, træer og brosten - nu da Krinsen og de højkuplede træer er savet ned. For der findes ikke noget autentisk Kgs. Nytorv.
Man kunne for eksempel tænke på en snævrere vredet krins. Eller på en enkelt velplaceret trægruppe ét sted på pladsen. Eller på slet ingen træer overhovedet.

Hvis man vil have træer
Det er en smagssag, om man holder så meget af at sidde under løv i sommervarmen, at det skal bestemme pladsens arkitektur. Men hvis man vil have træer på Kgs. Nytorv er der lige nu en fin chance for at omformulere forholdet mellem pladsens omgivende huse, rytterstatuen, pladsplanets terrænforløb, og en eventuel beplantnings udstrækning og højde.
I en rapport fra Stadsarkitektens direktorat i 1997 er Krinsens udstrækning og buksbomplænen fastholdt i omlægningen af pladsens belægning.
De tidligere gule klinker og fliser og brosten er allerede afløst af et nyt enkelt granitmønster, men i princippet kunne man godt plante træer i andre huller end dem, der nu er fyldt op med flis, for at afvente forhandlingerne om underjordisk parkeringsanlæg.

Markant stigende trafik
Københavns biltrafik er markant stigende. Og slagsmålet vil derfor blive om butikshandelen kan rage flere parkeringspladser til sig, eller om bestræbelserne på at dæmpe biltrafikken indenbys får forhindret de to lag parkering under hesten.
Ganske vist argumenteres der for, at 7-800 underjordiske parkeringspladser vil gøre det muligt at sløjfe et betragteligt antal overjordiske i området. Hvad der næppe vil blive til noget, rent bortset fra at op- og nedkørsler til kældrene vil gribe betragteligt ind i pladsens liv som café- og flaneur-område.
Den norske arkitekt Sverre Fehn gjorde under diskussionerne om Stærekassen og Fuglens fremtid opmærksom på, at det repræsentative Kgs. Nytorv er en langt mere robust og sammensat plads, end vi til daglig gør os klart.
"Kgs. Nytorv er et rumligt sammenstød af kvarterer" sagde han - "med Nyhavns værtshuse i den ene ende og højfinans i den anden, med ambassader, hoteller, eksklusive butikker og blandede boligområder op og ned ad hinanden".

Ydre fæstningområde
Og det kan han have ret i. Alene ved sin størrelse er torvet aflæseligt som en rest af et ydre fæstningsområde, Charlottenborg som rekreativt slot (siden Kunstakademi) med botanisk have og nær vandet. Senere kom Hovedvagten og kanonstøberiet Gjethuset, to på hinanden følgende kongelige teatre, og et nyt bykvarter på den inddæmmede Gammelholm med både Nationalbank, Magasin du Nord, og Holmens Kanal som pragtboulevard. Niels Juel er første og eneste statue i en tænkt række af nationens store sønner.
Kgs. Nytorv er trods sin sammenstukne herkomst det formelle historiske københavnscentrum, hvor Rådhuspladsen er byens frække plads uden for voldene.
Nok er Kgs. Nytorv ikke i arkitektonisk eller stilistisk vægtklasse med musketerernes Places de Vosges i Paris eller det stafferede pragtrum Grande Place i Bruxelles, men lige så repræsentativ som Trafalgar Square med Nelson eller Place Vendome og den af og til væltede søjle.
Det er i det spil, kampen om træerne og fodfæstet på Kgs. Nytorv skal ses. Ikke bare for de hujende studenters skyld, men for at holde pladsen i ave hele året og præcisere den som et enestående byrum. Både når solen står højt og når sneen ligger hvid. Og når det hele er gråt i gråt uden grønne eller gule blade på trækronerne.
Men fri os under alle omstændigheder og i al fremtid for det skægbind med julelamper, der i Krinsens sidste leveår gjorde området til en aflægger af Illum.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her