Læsetid: 4 min.

Amsterdam er en parentes

22. maj 1998

'Mener du, det er klogt at opbygge et stort politisk unionsprojekt op på et vaklende folkeligt grundlag'

EU-BREVE

Kære Vibeke Sperling

Jeg har i mine indlæg forsøgt at forholde mig til det grundlæggende, nemlig EU's muligheder for at optage de central- og østeuropæiske ansøgerlande på baggrund af traktatudkastet fra Amsterdam.
Ligesom du selv, ser jeg en række problemer. Du mener, jeg stakker dem op efter devisen 'jo værre jo bedre'. Jeg synes, jeg forsøger at grave ned i en argumentation omkring optagelsen, som ikke er holdbar.
Jeg synes, jeres oplæg ridser en lang række problemer op, men I viger uden om det, som alle ellers erkender er en realitet: Det institutionelle.
Og de problemer, jeg stakker op, er jo dem, som forskellige lande har rejst undervejs i forhandlingsforløbet.
Når man står overfor et ansøgerfelt på 11 lande, og i en protokol til Amsterdamtraktaten udtrykkeligt begrænser ansøgerfeltet til 5, fordi fem store lande hver har afgivet en kommissær, så er det meget vanskeligt at opfatte det som andet end en nødløsning på problemer, der skal løses før udvidelsen kan realiseres: Stemmevægte i ministerrådet og kommissionen, antallet af kommissærer i EU, regler omkring formandsskabet, skal alle lande have en kommissær, hvor mange medlemmer skal landene have i Europaparlamentet for bare at nævne nogle af de institutionelle.

Prisen for optagelse
Hvis prisen for en optagelse af de nye ansøgerlande betyder, at Danmark skal afgive noget af sin indflydelse, er jeg villig til at betale den pris. Men grundlæggende mener jeg, at det europæiske samarbejde burde være et samarbejde mellem selvstændige stater, hvor hvert land havde en stemme, og hvor ingen kunne stemmes ned.
Derudover hele den økonomiske fordeling, som økonomiministeren foreløbigt forestiller sig skal klares uden større omfordeling, men ved , at den økonomiske vækst i de nuværende medlemslande vil forøge deres kontingent til EU, og dermed give et overskud, som skal dække omkostningerne.
Jeg tvivler på, at dette vil kunne lade sig gøre, og lad mig slå fast med det samme, at jeg mener Danmark og det øvrige EU skal bidrage til optagelsen. Både via teknisk bistand og via økonomisk støtte. Og dermed siger jeg også, at jeg er enig i, at demokrati koster penge, og at det får økonomiske konsekvenser også for Danmark.
Den del af jeres oplæg kan jeg varmt tilslutte mig. Jeg kan også tilslutte mig, at ansøgerlandene skal have lange overgangsordninger, at respekten for menneskerettigheder er afgørende, og at der skal være overgangsfaser uden restriktive krav til finans og pengepolitikken.
Jeg ser i det hele taget mange lighedspunkter mellem oplægget og SF's politik, men jeg ser også nogle uklare punkter.
I de punkter, du ridser op, siger du blandt andet, at man ikke skal undervurdere risikoen for et 'optagelseschock'. Og ligesom du frygter jeg, at faresignalerne i Østeuropa - voksende fattigdom og social udstødning - kan give ny næring til autoritære politiske kræfter både på højre og venstrefløjen. Men hvor finder du støtte i Amsterdamtraktaten til disse gode viljer?
Og når du blandt dine krav har en aktiv social, arbejdsmarkeds-, uddannelses- og sundhedspolitik, er det så nye områder, du mener EU skal tage ansvaret for? Og skal EU også have ansvar for skatte- og afgiftspolitik, som du også nævner ?
I så fald er det jo ret vidtgående ændringer i samarbejdet, vi står overfor.
Og ret vidtgående indgreb i det enkelte lands selvbestemmelse, jvf. vores debat om, hvor meget man skal blande sig i, hvad andre lande mener er godt for dem selv.
Men jeg efterlyser dine kommentarer til, at ikke alle befolkningerne i ansøgerlandene er lige begejstrede for EU. Jeg efterlyser også dine kommentarer til at regeringslederne i ansøgerlandene formentlig ikke føler sig i en position, hvor de skal komme med kritik af EU.
Og endelig ønsker jeg din vurdering af EU's bæredygtighed. Mener du f. eks. det er klogt at opbygge et stort politisk unionsprojekt op på et vaklende folkeligt grundlag?

Schengen
Mener du, at Schengen og den skærpede ydre grænsekontrol vil fremme integrationen mellem alle lande i Europa ?
Hvor i Amsterdamtraktaten finder du den økonomiske politik, der kan sætte effektivt ind over for arbejdsløsheden og den sociale udstødning? Og skal EU til at føre økonomisk politik på et sådant niveau?
I stedet fortsætter man med den samme ØMU-politik, som jo lægger et låg på offentlige udgifter og en økonomisk indsats i øst- og centralEuropa kræver ganske store offentlige udgifter.
For mig at se, har man fortsat et forældet projekt i et langsommere tempo i stedet for at kaste sig over den store europæiske udfordring: At skabe fred og social sikkerhed i et helt Europa.
Jeg er uenig i, at et dansk nej vil skabe problemer for optagelsesprocessen. Tværtimod vil det fjerne de problemer, Amsterdamtraktaten skaber. Optagelsesforhandlingerne kan sagtens fortsætte på grundlag af Maastricht traktaten - som jo også er det grundlag, de forhandler på.
Når optagelserne af alle ansøgerlandene skal realiseres vil det under alle omstændigheder kræve så mange ændringer, at en ny regeringskonference skal indkaldes.
Parentesen - Amsterdam - er ikke svaret på de opgaver, vi står overfor. Tværtimod.

Mange hilsner

Pernille Frahm

*Pernille Frahm tilhører nej-siden i SF. I denne uge udveksler hun debatbreve med Vibeke Sperling fra Komiteen Nyt Europa

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her