Læsetid: 5 min.

Arafat i kamp mod Hamas

6. maj 1998

Mordet på en bombemager i slutningen af marts stiller spliden mellem Arafat og Hamas til åbent skue og giver Arafat et stærkt kort i forhold til Israel

GAZA/HEBRON - Selv om Israels ministerpræsident Benjamin Netanyahu på et møde i London mandag endnu engang bad den palæstinensiske side om at slå hårdere ned på "terrorisme", er der i den palæstinensiske lejr ikke tvivl om, at det gør Yassir Arafat allerede. Endda eftertrykkeligt.
Det seneste bevis er den måde, hvorpå den palæstinensiske selvstyremyndighed har reageret efter mordet på en bombemager fra den islamiske modstandsbevægelse Hamas i slutningen af marts.
Fem højtstående Hamas-ledere er blevet fængslet, og selvstyremyndigheden, PA, har sat sit efterforskningsapparat i højeste alarmberedskab for at opklare sagen.
PA har offentligt erklæret Israel uden skyld i mordet og konkluderet, at den 32-årige bombemager Muhyiaddin Sharif blev myrdet af sine egne i forbindelse med et internt opgør i Hamas.

Arafats to tunger
PA's konklusioner er blevet mødt med vrede protester fra Hamas, der siger, at Israel stod bag mordet, muligvis i samarbejde med det palæstinensiske selvstyre.
Episoden blotter den dybe splid og det stærkt problematiske forhold mellem Arafat og Hamas. Arafat er på den ene side under massivt pres fra Israel og USA for at slå ned på Hamas' militære arm, der står for selvmordsbomber mod israelske mål. På den anden side er han nødt til at tage højde for den folkelige opbakning, Hamas nyder i de palæstinensiske områder. Gør han ikke det, risikerer han at miste sit magtgrundlag.
Dilemmaet har hidtil fået Arafat til at tale med to tunger, en udadtil, en anden indadtil, men det er ikke første gang, selvstyremyndigheden slår ned på Hamas.
Allerede i 1996 overtog PA kontrollen med størstedelen af moskeerne i Gaza, der hidtil havde været i Hamas' hænder. Det betyder, at de imam'er, der i dag står for fredagsbønnens politiske budskaber, sympatiserer med Arafat.
Året efter, i 1997, da kravet om et frontalangreb mod Hamas blev genfremsat af israelerne efter flere selvmordsattentater, lukkede selvstyremyndigheden en lang række institutioner, der var drevet af Hamas. De, der ikke blev lukket, camouflerer i dag deres tilhørsforhold. Med andre ord er Hamas trængt op i en krog, og nogle iagttagere bruger endda ordet "forkrøblet".

En anden side af Hamas
Ser man nærmere på årsagerne til Hamas' popularitet, står det klart, at Arafats dilemma er reelt.
Hamas vinder ikke kun frem på grund af selvmordsattentaterne mod Israel, men også - og måske især - på grund af alt det andet, Hamas står for, eksempelvis de sociale initiativer. Hamas driver børnehaver, børnehjem, lægeklinikker og sportsklubber og uddeler socialhjælp til de dårligst stillede og repræsenterer det rene, effektive og uselviske alternativ til Arafats selvstyre, der har vist sig at være korrupt og i mange tilfælde lader hånt om menneskerettighederne, blandt andet ved at bruge tortur i fængslerne. Samtidig mener mange palæstinensere, at Arafat er i færd med at sælge ud af deres nationale interesser og indtage en position som israelernes forlængede arm, fordi Arafat accepterer en fredsproces, der endnu ikke har givet palæstinenserne, hvad de drømte om.
"Vi er frustrerede og skuffede. Den israelske regering siger, at den ønsker fred, men samtidig fortsætter bosættelserne. Hvordan skal vi tro på, at israelerne virkelig ønsker fred?" spørger Hussein, en af de mange unge Hamas-sympatisører i Gaza.
Hussein tilføjer, at han ikke bryder sig om selvmordsbomber, men at palæstinenserne føler sig presset til at benytte sig af dem som et middel til at gøre opmærksom på deres problemer.
"Vi muslimer kan ikke lide at slå folk ihjel. Vi er ikke blodtørstige mennesker. Men når nogen tager mit hjem og ydmyger mig, hvad skal jeg så gøre?"

Hamas som ventil
Den danske Hamas-ekspert Michael Irving Jensen, der for øjeblikket opholder sig i Gaza, hvor han skriver på en afhandling om Hamas, anslår bevægelsens støtte blandt palæstinenserne til 20-30 procent af befolkningen.
Det nøjagtige tal kan ikke gøres op, da Hamas endnu ikke har deltaget i valg. Men opbremsningen af fredsprocessen har fået støtten til Hamas' kompromisløse indstilling over for Israel til at stige, og som sådan fungerer Hamas i øjeblikket som en ventil, der tager trykket af palæstinensernes frustrationer.
Hamas' erklærede mål er bekæmpelsen af staten Israel og oprettelsen af en islamisk stat på hele det israelsk-palæstinensiske territorium. Men det mål er urealistisk.
"For det første ville hverken Israel eller USA nogensinde tillade det. Og for det andet tror jeg ikke, at et flertal af palæstinenserne ønsker en islamisk stat. Populariteten lige nu skyldes først og fremmest frustration over fredsprocessens manglende resultater," siger Michael Irving Jensen til Information.
Han mener heller ikke, at Hamas har nogen chancer for at overtage magten efter Arafat, men snarere kandiderer til en position som den førende oppositionsgruppe i de palæstinensiske selvstyreområder.

Med gud på grønsværen
Et åbent spørgsmål er, om der vil opstå væbnet kamp mellem Hamas og PA, inden det kommer så vidt. Foreløbig er der ikke meget, der tyder i den retning. Hamas har åbenlyst erklæret, at fjenden er Israel, ikke PA. Det regnes for usandsynligt, at Hamas vil rette sin kamp mod PA, uanset hvor mange Hamas-ledere, der havner i palæstinensiske fængsler, og hvor mange institutioner, der lukkes. Målet er at skabe palæstinensisk samling, ikke splittelse.
"Hamas vil snarere forsøge at overbevise PA om, at Oslo-processen ikke fører til noget," mener Michael Irving Jensen, der spiller fodbold på et af Hamas' hold. Han fortæller, at han i sine tre måneder i klubben ikke en eneste gang har hørt en af lederne prædike hverken moral eller islam til de unge spillere. Det eneste religiøse islæt er, at spillerne råber Allahu akbar - Gud er stor - før kampene.
Spillerne bliver ikke opildnet til hverken vold eller krig mod Israel, de spiller slet og ret fodbold. Og der er ingen tegn på, at drengene er ved at køre sig i stilling til en ny intifada.
"Jeg tror det er begrænset, hvor mange der er rede til at kaste med sten mod overmagten en gang til," siger Michael Irving Jensen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu