Læsetid: 3 min.

Barsebäcks ejere tærsker langhalm

15. maj 1998

Årelange retssager eller ublu erstatning synes at være det valg, den svenske regering har i sagen om Barsebäck

Aktieselskabet Sydkraft, der ejer atomkraftværket Barsebäck, tog et vigtigt stik hjem da den svenske forfatningsdomstol Regeringsrätten gav dem medhold på et enkelt punkt.
Barsebäck-værket påstår at den svenske regering handler i strid med både EU-retten, den svenske grundlog og den svenske forvaltningsret.
Indtil disse påstande er prøvet ved domstolen sættes den svenske regerings beslutning om at den første reaktor skal være lukket før udgangen af juni måned ud af kraft, besluttede forfatningsdomstolen.

Stejle ejere
"Vores juridiske stilling er hermed styrket," sagde Sydkrafts koncernchef Göran Ahlström. Han minder om at Barsebäck-værket også har en klage liggende hos EU-kommissionen, fordi man mener at beslutningen er i strid med konkurrencebestemmelserne i EU.
Sydkrafts aktieejere kan ikke tage stilling til en eventuel lukning på generalforsamlingen den 29. maj, siger Göran Ahlström.
Det står hen i det uvisse om Sydkraft satser på at vinde retssagerne og køre Barsebäck videre til det er slidt op, eller på at udskyde lukningen så længe som muligt eller på at presse regeringen til at give den bedst mulige erstatning.
De sydsvenske kommuner har solgt 28 procent af aktierne i Sydkraft til det store tyske elselskab PreussenElectra og 21 procent til det statsejede norske Statkraft. Kommunerne Malmö, Oskarshamn, Lund, Landskrona og Halmstad råder kun over 38 procent af aktierne.
De norske og tyske ejere, som er inkarnerede modstandere af Barsebäcks lukning, har besluttet at indsætte PreussenElectras koncernchef, Hans-Dieter Harig som formand. Hidtil er den post gået på omgang mellem kommunerne, og det var Malmös socialdemokratiske borgmester, Ilmar Reepalu, der stod for tur. PreussenElectra driver en lang række tyske atomkraftværker.

Vil have atomstrøm
Sydkraft er villig til at fortsætte "den frivillige dialog" med regeringen samtidig med at retten går sin gang, sagde koncernchef Göran Ahlström i går.
Barsebäckværket og Sydkraft har hele tiden insisteret på at værket er meget sikkert og at det miljømæssigt erstatter seks tons kul i minuttet.
Men hvis vi skal lave en frivillig aftale med regeringen, så vil vi have erstatning i form af "anden ligeværdig elproduktion," tilføjede de.
Det betyder i praksis at de vil råde over strøm fra et anden svensk atomkraftværk, f. eks. Ringhals ved Göteborg. Men det sætter det statslige selskab Vattenfall sig kraftigt imod.
Meget tyder derfor på at hvis statsminister Göran Persson, som han bebudede i går, vil have en aftale i stand i løbet af juni måned, så må han vride armen om på Vattenfall's ledelse.

Kringlet jura
Regeringens anden mulighed er at læne sig tilbage og afvente afgørelserne ved den svenske domstol, i EU-kommissionen og eventuelt EU-domstolen. Det kan trække ud i årevis.
Regeringen siger ganske vist at den er sikker i sin sag. Erhvervsminister Anders Sundström sagde i går at regeringen vil indgå en aftale med Sydkraft om kompensation for lukningen af Barsebäck, men kun på betingelse af at retssagerne hæves.
Han understregede samtidig at forfatningsdomstolen ikke har bedømt regeringens beslutning som ulovlig eller på nogen anden måde fejlagtig.
Regeringens beslutning er grundigt prøvet af kronjuristerne i Riksdagens Lovråd. Den begrunder især lukningen med at Barsebäck er placeret så tæt på den store befolkningskoncentration i København og Sydsverige.
Og det fremgår i øvrigt af beslutningen at regeringen slet ikke mener der er brug for strømmen i fremtidens energiforsyning: "Kernekraften skal erstattes med effektivisering af strømforbruget, vedvarende energi samt miljømæssigt acceptabel elproduktionsteknik," hedder det.

Sundt og sikkert
Barsebäcks ejere afviser at den store befolkningstæthed er noget problem. De mener at "Barsebäck har en positiv effekt på sundhed og miljø".
Kravet om en retslig afgørelse bygger de især på fire påstande:
1. Regeringen har efter deres mening ikke lavet en rigtig miljøkonsekvensvurdering. Det er efter Sydkrafts opfattelse både i strid med svensk forvaltningsret og EU-retten.
2. Regeringen burde have nedlagt en af sine egne, statsejede reaktorer. Ved at vælge en privatejet atomreaktor som første mål for afviklingen bryder den med proportionalitetsprincippet og begunstiger sig selv.
3. Beslutningen er i strid med grundloven fordi man kun må gribe ind mod den enkeltes private ejendom som "sidste udvej" og kun hvis der foreligger en passende "almen interesse" i det.
4. Beslutningen strider mod EU's forvaltningsretslige principper. Det er lovgivning med tilbagevirkende kraft.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu