Læsetid: 4 min.

Bellows forkortede kærlighed

27. maj 1998

82-årige Saul Bellow er skarp endnu, men udholdenheden mangler

NY BOG
I den engelsktalende verden har man en præcis betegnelse: a novella. På dansk plejer vi at sige kortroman, men det dækker ikke helt. Denne særlige form er nemlig hverken fugl eller fisk, men en sær mellemting mellem en roman og en novelle. En fortælling, som lander lige omkring de 100 sider, og som forener novellens overskuelighed og stramhed med romanens længere, roligere åndedræt.
Saul Bellows nye bog Den ægte er præcis sådan en form, som har leveret nogle af det 20. århundredes mesterværker - fra Thomas Manns Døden i Venedig til Bellows egen nyklassiker Seize the Day (Grib dagen) fra 1956.
Trods sin nobelpris i 1976 er Bellow forblevet en udpræget amerikansk forfatter, talsmand for den generation af sekulariserede jøder, som i kølvandet på Europas opløsning under krigen skabte den jødisk-amerikanske stemme.
Han er én af stamfædrene til de store østkystromaner, som med forfattere som Philip Roth og E.L. Doctorow er blevet en hovedstrømning i moderne amerikansk litteratur, og som har fostret så forskellige begavelser som Bernard Malamud og Woody Allen. Selv Paul Auster har rødder i det liberale, intellektuelle miljø på overgangen mellem Moses, Freud og fransk eksistentialisme.
Hos Bellow foregår det gerne i Chicago, som blev hans hjemby kort efter fødslen i Canada i 1915. Den ægte er ingen undtagelse. Hovedpersonen er Harry Trellman, en besynderligt udseende forretningsmand med en nærmest "kinesisk" fysiognomi, som efter årtiers flakken rundt i Burma og Guatemala vender hjem til Chicago for at trække sig tilbage. I hjembyen venter en kærlighed - den ægte - fra ungdomsårene, som Trellman aldrig ganske har glemt.

Alderdom og kærlighed
Den excentriske milliardær Sigmund Adletsky fører Trellman sammen med Amy Wustrin, som engang var hans ét og alt - indtil hun giftede sig med hans bedste ven. Ægtemanden viste sig senere at være en gemen horebuk og trak Amy gennem en ydmygende skilsmisse, som gjorde hende både hjemløs og ludfattig. Nu er han død, men rækker alligevel ud efter hende: fortællingens handling er koncentreret omkring hans kiste, som skal flyttes til et andet gravsted - med Amy som den ansvarlige.
I virkeligheden handler Den ægte om at blive gammel; gammel og rig og træt af nonsens og banaliteter. Om milliardæren Adletsky, en olding uden illusioner og med alt for mange penge. Om ægteskaber, som varer 40 år for længe, og som ingen rigtig finder sig til rette i. Og endelig handler den om den utopiske drøm, den eneste ene, som i en sen alder bringer Harry Trellman og Amy Wustrin sammen igen i den berømte modne kærlighed.
I disse analyser og især i sine personbeskrivelser er Den ægte et lille mirakel: Personerne er tegnet knivskarpt og med en urokkelig sikkerhed, som knuder bundet stramt og spændt op til bristepunktet. Harry Trellmans "tykke læber" og "Fu Manchu-udseende" forfølger hans hårdkogte tavshed, som Bellow gør til sin egen. Næsten som Hemingways isbjerge, hvor det vigtige forbliver under vandoverfladen.
Store dele af teksten er dialoger, hvor personer med forskellige interesser lurer på hinanden og uvilkårligt afslører et misforhold mellem det indre og det ydre. Der er sikker konsekvens i episodernes orden og i følelsernes erfarne beherskelse, sproget er nøgternt og kontrolleret, befriet for alle overflødigheder.
Læseren skal ikke desto mindre følge godt med for at fange de subtile markeringer af menneskelig slitage og den varme, håbefulde mulighed for en kærlighed, som kan holde stand mod alderdommens træthed.

En ufuldstændig perle
Men i den underskov, som udgør personernes fortid, anes et mylder af historier og perspektiver som aldrig bliver fortalt.
Adletsky lærte som ung det kyrilliske eller måske det hebraiske alfabet; Trellman handlede med antikviteter i den tredje verden; Amy holdt nytårsaften hvert år med sin forfængelige mands elskerinder til dennes umådelige stolthed.
Materialet virker altså stærkt nok til at bære en fuldt udfoldet historie om alderdom og kærlighed, men det er en lukket knop, som monteres på stilken. I stedet for den fuldt udfoldede blomsterpragt skæres der hårdt og kontant på side 98, hvor fortællingen bringes til sin ende. Logisk nok, regelret, lige efter bogen - men alligevel for kort! Det er ikke ubesvarede spørgsmål, der nager, det er de mulige spørgsmål, som aldrig bliver stillet.
Historien forbliver i baghovedet efter læsningen og udvikler sig videre dér - nærmest på trods.
Alligevel er det ærgerligt at Bellow ikke har udholdenhed til at pleje sin have bedre, når der vokser så smukke blomster i den. Derfor en kortroman, som burde have været en roman - og derfor en ufuldstændig perle.

*Saul Bellow: Den ægte. Oversat efter The Actual af Inge Rifbjerg. 98 s. 128 kr. Munksgaard/Rosinante. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her