Læsetid: 4 min.

Bortløbne hunde er undtaget

15. maj 1998

Uden indre grænser skal EU-landene i fællesskab kontrollere den ydre grænse.
Til den kontrol anvendes et fælles register

GRÆNSEN III
BRUXELLES - Alle mennesker har været turen igennem.
Uanset om det er bilen som ruller frem til pasbetjenten i buren ved grænsen, eller betjenten i lufthavnen.
Proceduren er den samme. Passet rækkes frem, betjenten åbner det og taster derefter lidt i computerens tangenter, hvorefter passet rækkes tilbage med et værs'go.
Mens man står og venter på at få passet tilbage kan man så undre sig over, hvad det egentlig er, betjenten kan se på sin computerskærm.
For de mere paranoide, kan paskontrollens computer hurtigt lede tankerne hen på gammel skattegæld, ubetalte parkeringsbøder eller andet. Men der er faktisk grænser for, hvad en ganske almindelig pasbetjent kan hente frem på sin skærm.

782.477 registrede personer
Blandt de lande, som er med i det såkaldte Schengen-samarbejde og som allerede har afskaffet kontrollen ved deres indre grænser, er der etableret et fælles register, som bærer navnet Schengen Informations System, på EU-swahili kaldet for SIS.
Når der ikke er nogen kontrol ved grænsen mellem Belgien og Tyskland, så er det tyskernes opgave at kontrollere, at der eksempelvis ikke kommer personer ind i Belgien, som belgierne ikke ønsker i landet.
Derfor er der oprettet et fælles register, hvor Schengen-landene lagrer forskellige typer af oplysninger, som skal anvendes ved den ydre grænsekontrol.
Der er oplysninger om falske sedler, falske dokumenter, ulovlige våben, falske eller stjålne ID-kort, stjålne køretøjer og uønskede eller efterlyste personer.
Hvis det hele tælles sammen, var der den 1. april i år ialt 8.212.519 oplysninger om disse emner i SIS-registret, hvis hovedcomputer er placeret i Strasbourg. De største kategorier af oplysninger handler om ID-kort, køretøjer og mennesker.
Når Schengen-registret diskuteres i den offentlige debat, er det især spørgsmålet om registreringen af mennesker, som drøftes. Hvem kan registreres, hvorfor, hvor længe og hvordan?
Reglerne for, hvordan registreringen af mennesker foregår, er beskrevet meget detaljeret i den såkaldte Schengen-konvention. Hvert land i Schengen bestemmer selv, hvilke personer, de ønsker skal optræde i det fælles register.
Et første blik i SIS-statistikken giver indtryk af, at der er registreret 1.154.845 mennesker. Men tallet holder ikke for en nærmere granskning.
Det er nemlig sådan, at eksempelvis forbrydere også registreres under deres alias.
Hvis man forestillede sig, at Hells Angels rockeren Jønke var opført i registret, ville han tælle for to personer.
Dels ville han optræde under navnet Jønke og dels under sit almindelige danske navn Jørn Nielsen.
Der er nemlig mange aliaser i SIS. 382.388 i alt, og det fører til, at antallet af registrerede personer i SIS reelt er 782.477.
Der er flere forskellige typer af personer, som registreres. Blandt de 782.477 er det kun 7.123, som kan placeres under rubrikken "eftersøgte forbrydere". Langt den største kategorie er "uønskede udlændinge".
Det kan eksempelvis være personer, som har søgt asyl i et EU-land, men som er blevet afvist. Den kategori er den langt største med 632.714 personer registreret i SIS. Halvdelen af alle disse uønskede udlændinge er navne, som Tyskland har langt ind i registret.
Der er også andre personer registrerede.
Blandt andet er der navne på 13.212 forsvundne voksne og 9.177 forsvundne børn, som grænsepolitiet skal holde et øje med.

Grænser for indsigt
Grænsebetjenten i buret kan ikke på sin computerskærm se ret mange detaljer om de personer, der er opført i SIS-registret.
På skærmen kan der kun dukke et begrænset antal oplysninger op. Det er personens navn, fysiske kendetegn, fødselsdato og fødested, køn, nationalitet samt oplysninger om, hvorvidt personen kan være bevæbnet, voldelig, samt informationer om, hvilke forholdsregler, der skal tages.
En person kan eksempelvis stå i registret, hvis vedkommende skal arresteres.
Men en person kan også have sit navn i registret, hvis der eksempelvis er sket et dødsfald i familien og politiet forsøger at få fat i personer, der er på ferie.
Når en grænsebetjent ser, at en person er opført i registret, vil han/hun ofte skulle henvende sig til det såkaldte Sirene-kontor.
I hvert Schengen-land oprettes et Sirene-kontor, hvor der sidder særlige politifolk, der ligger inde med yderligere oplysninger om de personer, der er opført i SIS-registret.
Når grænsebetjenten henvender sig til Sirene-kontoret, vil betjenten få besked på, hvad der skal ske med den registrerede person.
Det kan være, at personen skal have besked på at møde i retten, eller det kan være, at personen skal fængsles øjeblikkeligt. Det ved betjentene hos Sirene-kontoret.
Sådan foregår det, når pasbetjenten taster ind på computeren.
Der er mere end otte millioner oplysninger i Schengens register, men bortløbne hunde kan ikke efterlyses ad den vej.

*Dette er den tredie artikel i en serie om grænsen. Serien fortsætter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her