Læsetid: 4 min.

Cannes vi vinde?

12. maj 1998

Årets filmfestival i Cannes kan blive både spændende og overraskende - især set med danske øjne

FILMFESTIVAL
I det amerikanske brancheblad Variety citeres lederen af filmfestivalen i Cannes, Gilles Jacob, for at have udtalt, at kvaliteten af filmene i årets konkurrence, der starter den 13. maj og fortsætter 14 dage frem, er høj - højere end sidste år.
Og set med danske øjne er der ingen tvivl om, at årets kamp om De Gyldne Palmer bliver en af de mest spændende nogensinde. Hele to danske film, dogme-projekterne Festen og Idioterne af Thomas Vinterberg og Lars von Trier, vil repræsentere de rød-hvide farver.
Jacob kaldte ved offentliggørelsen af festivalens program de to film for en art "nybølge" med reference til 60'ernes mange nytænkende og teknisk-puritanske film fra franske instruktører. Derfor er det er da også nærliggende at tænke i filmpolitiske baner, når man overvejer grunden til begge de danske films udtagelse til konkurrencen.
Interessen for filmnationen Danmark vil, i en hovedkonkurrence hvor de øvrige deltagerfilm stilistisk set forekommer mere traditionelle end dogme-filmene, formodentlig være temmeligt stor.

Konkurrencerne
Traditionen tro er både Frankrig og USA massivt repræsenteret både i og uden for konkurrencerne. Også Sydamerikas blomstrende
filmindustri følges der godt op på, mens antallet af asiatiske titler er mindre end de seneste mange år. Et faktum Variety attribuerer til asiatiske films store popularitet på så mange andre festivaler verden over.
Åbningsfilmen er Mike Nichols' og Elaine Mays brillante (den eneste af festivalens film, jeg endnu har set) Clinton-satire Primary Colors med John Travolta og Emma Thompson i hovedrollerne som guvernørægteparret Stanton, der prøver kræfter med en præsidentkampagne.
Og til at lukke ballet har man valgt Godzilla, som utvivlsomt bliver årets største eventmovie. Instrueret og skrevet af Roland Emmerich og Dean Devlin, parret bag gigantsuccesen Independence Day, er Godzilla baseret på en serie populære, japanske science fiction-film om en kæmpeøgle, der terroriserer sine omgivelser på en måde, som King Kong kun kan drømme om.
Med mere end 100 forvisninger om dagen i og især uden for de mange større og mindre konkurrencer og det officielle program bliver der tryk på i løbet af de 14 dage i Sydfrankrig.
Men det er selvfølgelig konkurrencefilmene, der er det mest interessante, og i hovedkonkurrencen, hvor de to danske film altså deltager, står slaget mellem en snes kendte og mindre kendte instruktører.

Veteranerne
Fra værtslandet Frankrig kommer en lille håndfuld film, bl.a. deltager Claude Miller og Patrice Chereau med henholdsvis krimi-thrilleren La classe de neige og dramaet Ceux qui m'aiment prendront le train.
Ligeledes, i overensstemmelse med senere års sædvane, markerer USA sig kraftigt i hovedkonkurrencen. Øverst på listen figurer Terry Gilliams filmatisering af new journalism-guruen Hunter S. Thompsons udsyrede rejseberetning Fear and Loathing
in Las Vegas, mens også
skuespiller og instruktør
John Tuturros anden film, kostumedramaet Illuminata, og Todd Haynes glamrock-skildring Velvet Goldmine regnes blandt de mere interessante.
Listen af veteraner, både filmmæssigt og hvad angår Cannes, tæller også den altid interessante, men noget ustabile John Boorman og hans biografi-film The General, mens argentinske Hector Babenco, der fik sit internationale gennembrud med Edderkoppekvindens kys, har sin selvbiografiske Corazon Iluminado med til festivalen. Engelske Ken Loach forlader tilsyneladende samfundssindet til fordel for en skotsk romance i My Name Is Joe.
Også den episke græker Theo Angelopoulos, der senest kæmpede om palmerne med Odysseus' blik, vender tilbage, denne gang med An Eternity and a Day.
Hovedkonkurrencen lægger op til hård kamp, og ikke mindst bliver det spændende at se, om det anderledes og kyske dogme-koncept for alvor kan gøre sig gældende blandt mere traditionelle film og så mange dygtige instruktører.

Sideshows
I sidekonkurrencen Un Certain Regard, hvor det gælder de mere uprøvede talenter, er USA også dominerende med fem film. Og her er især forfatteren Paul Austers Lulu on the Bridge og skuespillerne Robert Duvalls The Apostle og Stanley Tuccis The Imposters gode bud på interessante oplevelser.
Ellers er det svært at vurdere de enkelte film, der kommer fra snart sagt hele verden: Frankrig, Iran, Kazakhstan, Sydkorea, Ungarn, Portugal, Italien, Mexico, England, Tyskland, portugal, Canada, Holland, Sverige, Letland og Cambodia.
Feltet er spredt godt, hvilket kunne gøre denne del af festivalen til en af de mest positivt overraskende begivenheder.

Jury
Under dette års festival står Martin Scorsese i spidsen for den hårdtarbejdende jury, og han bliver sekunderet af så forskellige mennesker som den franske instruktør Alain Corneau, hans kinesiske og engelske kolleger Chen Kaige og Michael Winterbottom, skuespillerinderne Sigourney Weaver og Winona Ryder fra USA, Lena Olin fra Sverige og Chiara Mastroianni fra Italien, den franske rapper MC Solaar og den kontroversielle cubanske og i Frankrig bosatte forfatterinde Zoe Valdes.
En forskelligartet jury med en række etablerede, stærke og markante personligheder, hvilket nok skal udmønte sig i en masse ophedede diskussioner om hvem, hvad og hvorfor.
Om sammensætningen er god eller dårlig for de to danske deltagere er svært at sige, men med den filmpolitisk og -historisk engagerede Scorsese ved roret skal det nok gå fair for sig.

Information er selvfølgelig med i Cannes fra første øjeblik og vil rapportere fra hele festivalen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Elisabeth Pietras
Elisabeth Pietras anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu