Læsetid: 6 min.

Danmark ligner den eneste mulighed

25. maj 1998

I de seneste uger har flere og flere serbere givet op over for kroaters trusler og chikaner i Østslavonien og sat kursen mod Danmark

VUKOVAR - "Lad os gå et andet sted hen, hvor vi bedre kan tale," siger den 25-årige Dragan på en lille cafe i Vukovar i det østlige Kroatien. Da vi kommer hen på et stort hotel, hvor der er længere mellem gæsterne ved bordene, fortæller han om sine planer om at tage til Danmark for at søge asyl.
"Jeg har reserveret en busbillet til Danmark og tager afsted med min kone og søn i begyndelsen af juni," siger Dragan, der ikke vil have sit efternavn frem. "Vi ville helst være rejst med det samme, men alt er udsolgt på busserne," fortæller han.
Dragan siger, at der kører to busser om ugen fra Beograd til København fortrinsvis med serbiske flygtninge, og det giver 100 serbere om ugen.
Ifølge hans oplysninger har busfirmaet sat ekstra busser ind for at klare presset. Dragan fortæller, at de betaler 1.000 kroner pr. person for busbilletten og 600 kroner for deres to-årige søn.
Danmark er på alle serberes læber i Vukovar, efter at Norge først var det store mål for serberne. Over 2.000 serbere er i det seneste halve år rejst til Norge, men strømmen er nu taget af, fordi Norge kun har givet asyl til ganske få. Men i dag kender næsten alle serbere i Østslavonien nogen, som i de seneste par uger er rejst til Danmark eller er på vej.
FN's flygtningehøjkommissariats kontor i Østslavonien kender til serbernes flugt til Danmark. Men FN-kontoret har ikke noget tal på, hvor mange, der er rejst mod Danmark, da serberne selv arrangerer turen.
Serberne kommer til Danmark på et kroatisk pas, og de behøver ikke visum. Serberne har siden januar i år været underlagt Kroatien, der overtog det serbisk-kontrollerede område Østslavonien på grænsen til Serbien som led i en fredsaftale overvåget af det internationale samfund.

Alt ligger i ruiner
Det var i Østslavonien og i områdets hovedby Vukovar, at krigen i det tidligere Jugoslavien for alvor tog fart i 1991, og Vukovar blev fuldstændig smadret samme efterår, da serbere hjulpet af den jugoslaviske forbundshær erobrede Vukovar og fordrev titusinder af kroater.
Byen ligger stadig i ruiner, og det gør forholdet mellem kroater og serbere også. Østslavonien skulle have været en succeshistorie for det internationale samfunds indsats og et eksempel for hele Balkan: En fredelig overdragelse af et område, men er i stedet blevet en stille folkevandring, og mange tror nu, at det fortsætter, indtil kun gamle serbere er tilbage. Menneskeretsorganisationer og internationale repræsentanter fortæller om daglig chikane og trusler fra kroater mod serberne.
I de seneste år har tusinder af serbere forladt Østslavonien, men det er svært at få pålidelige tal på, præcist hvor mange.
Hadet mellem kroater og serbere udspringer blandt andet af krigsforbrydelser i Vukovar. Blandt andet er fire serbere tiltalt af krigsforbryderdomstolen i Haag for at have stået bag drab på 200 hospitalspatienter i november 1991. Hadet fra disse krigsforbrydelser er blevet tilsat kroatisk nationalisme. Dertil kommer, at de kroatiske myndigheder ifølge manges mening ikke gør nok for at standse chikanen.
"Det er forfærdeligt at skulle rejse fra min hjemby Vukovar, men jeg synes ikke, at jeg har noget andet valg," fortæller Dragan. "I det sidste halve år har kroater ringet til vores hus et par gange om ugen og truet os ved for eksempel at sige, at det er bedre at rejse. I starten var det slemt, men nu har vi næsten vænnet os noget til det."
"Men jeg er alligevel bange. En kroat i nabolaget sagde i sidste måned, at han synes, at alle unge serbere bør rejse, og derefter tog syv unge afsted. Jeg er bange for, hvad der sker, når mine tidligere kroatiske venner kommer tilbage."

Organiseret pres
Dragan siger, at de ikke har nogen grund til at mistænke ham, for han ikke har begået noget kriminelt under krigen. "Men mange kroater mener, at alle serbere er krigsforbrydere," siger.
Omkring 12.000 kroater er ifølge FN vendt tilbage til Østslavonien.
Men mange andre tusinder af fordrevne kroater kommer kun til området i weekenden for at se til deres hus eller bygge på det. Mange af disse er blandt de mest ekstreme nationalister, og det er dem, som kommer med trusler mod serberne. Der har også været tilfælde af drab, som man mistænker kroater for.
Mange serbere bor i kroaters huse - disse serbere er måske flygtninge fra andre egne af Kroatien, og som de kroatiske myndigheder hindrer i at vende tilbage. Iagttagere i Kroatien - herunder vestlige diplomater - mener, at de kroatiske myndigheders skjulte mål er at få alle serbere i Kroatien til at rejse, men de vil helst ikke lade det ske på en alt for åbenlys måde for ikke at provokere det internationale samfund.
Det bekymrer især FN's flygtningehøjkommissariat og OSCE - Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa - at serbere som Dragan, der har boet hele deres liv i Østslavonien, nu også rejser.
Kroaternes truer på en smart måde, fortæller Mike Aitchison, der leder Vukovarkontoret af FN's flygtningehøjkommissariat.
"De truer kun til et bestemt punkt, så politiet ikke bliver blandet ind. Men hvis der kom en kroat med to meter høje familiemedlemmer og sagde: 'I har to uger til at forsvinde,' så ville jeg også tage afsted," siger Mike Aitchison, der mener, at der i snit kommer seks klager om dagen til politiet om trusler mod serbere i Østslavonien.
Dragan siger også, at hverken han eller hans familiemedlemmer har været ude for vold. "Det tyder på, at det er en organiseret aktion fra kroater," siger han.

Vil ikke til Kosovo
Dragan og hans familie rejser først og fremmest på grund af presset, men han siger også, at der ingen muligheder er i Østslavonien. Dragan er elektriker, men arbejder nu som chauffør. Der er i dag ikke skabt arbejdspladser i et område, som var fyldt med industri før krigen.
"Her er heller ingen fremtid for mit barn eller eventuelle kommende børn. De lærer for eksempel i kroaternes skolebøger, at serbere var aggressorer i krigen, og bøgerne bruger nedsættende ord om serberne," siger han.
"Jeg vil gerne til Danmark, fordi jeg tror, at der er muligheder dér. Og så vil jeg gerne til et sted, hvor der er andre serbere herfra. Min kones onkel tog til Danmark i sidste uge," fortæller Dragan.
Hans forældre vil også rejse. Når de har solgt huset, tager de til Serbien.
"Men jeg vil ikke til Serbien. Jeg er bange for at blive indkaldt til militæret og sendt til Kosovo," siger Dragan. I den serbiske provins Kosovo er hær og politi sat ind mod albanske oprørere.
Information ville gerne have haft en kommentar fra de kroatiske myndigheder til de usikre forhold, serberne oplever. Men Vukovars kroatiske borgmester var ikke til stede, og der kom heller ikke noget ud af et besøg i Vukovar på et offentligt kroatisk kontor med det orwellske navn: "Den Nationale Komite til Oprettelse af et Program til Genopbygning af Tillid, Hurtig Tilbagevenden og Normalisering af Livet i de Krigsødelagte Områder af Republikken Kroatien".
Dørene ind til kontoret stod åbne, men ingen var på kontoret. Skabene kunne åbnes, men de var tomme - bortset fra et par flasker sodavand. Der lå ingen papirer på skrivebordene, og det så i det hele taget ikke ud som, om der blev arbejdet på kontoret.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her