Læsetid: 4 min.

Dansk på toppen

12. maj 1998

Boglæserne vil dette forår helst læse vore egne forfattere, mens billedmedierne er ude i en hård, international 'krig' om publikum

TILLÆG (2. SEKTION side 3)
Det er ganske bemærkelsesværdigt: Bestsellerlisterne har dette forår talt deres tydelige sprog om, at danskere p.t. foretrækker at læse danske forfattere. Der er ikke tale om utidig nationalisme, men simple valg af det, der interesserer mest.
Bestsellerlisterne, som udarbejdes af et par morgenaviser i samarbejde med nogle boghandlere, har i lang tid været domineret næsten totalt af danske forfattere, og skal man tro anmelderne, har der for de flestes vedkommende været retfærdigt og opmuntrende sammenfald mellem kvalitet og salg. Det er forfattere som Iselin C. Hermann, Morten Sabroe, Jan Sonnergaard, Suzanne Brøgger, Jens Christian Grøndahl, Hanne-Vibeke Holst, Anders Bodelsen og Michael Larsen - og Jane Aamund med sine Coloradodrømme, der har præget de seneste ugers lister. Det fortæller, at der i Danmark p.t. er et helt kompagni af gode fortællere. Kompagniet tæller også forfattere som bl.a. Ib Michael, Bjarne Reuter, Vibeke Grønfeldt, Klaus Rifbjerg, Peter Høeg, Henrik Stangerup, Vita Andersen, Helle Stangerup og Carsten Jensen. Det ser med andre ord lyst ud i den hotte ende af skalaen.
Sågar en lyriker har dette forår dementeret alle fordomme om digtes manglende salgbarhed og ligefrem toppet bestsellerlisten, nemlig Benny Andersen med sine samlede digte, som udkom i anledning af Borgens Forlags jubilæum.
På fagbøgernes bestsellerliste ses en mere blandet landhandel. Drude Dahlerup gled ubesværet ind på toppen med sin bog om rødstrømpernes historie - til trods for at den blev afvist som doktordisputats. En omstændighed, som måske endda var med til at øge interessen.
Ellers har fagbogslisten rummet bøger om følelser, om madlavning (Mit thai-køkken), om Amsterdamtraktaten, Israel, Napoleon og Stasi. To 'rebeller' var også lige inde at vende, Martin Aagerup, som talte miljø-kleresiet midt imod med sin bog, Dommedag er aflyst, samt Leo Tandrup, der udfordrede kunstetablissementet med Mefistos mareridt. Enige eller uenige - læserne belønnede dem for det.
Munksgaard/Rosinantes forlægger, Merete Ries, kom med et hjertesuk, da hun i en kronik i Politiken fortalte eventyret om Peter Høegs internationale gennembrud. Hun ironiserede over udenlandske forlæggeres uinteresse i andre, gode, danske forfatterskaber, men er danske forlæggere bedre end de udenlandske? Næppe.
Og det er medaljens bagside: Vi viser ikke den store interesse for de gode, men mindre kendte udenlandske forfattere. Kundera, Enzensberger, Kjærstad kan snige sig ind på vore bestsellerlister. Men markedet er småt for de fleste andre, hvor gode de end er. Sådan har det ikke altid været. I halvfjerdserne, hvor kvindelitteraturen blomstrede, var listerne ofte besat med navne som Germaine Greer, Erica Jong, Marilyn French og Fay Weldon. Og længere tilbage, hvor markedet var mere roligt og bogkøbernes antal større, følte forfatterne sig mere forpligtede over for kvalitetsforfatterskaber i andre lande. Som i det øvrige kunstsamfund har begivenhedskulturen fået yderligere et nøk seksten.
For så vidt er det revnende ligegyldigt, om forfatteren sidder i Nuuk, Kuala Lumpur eller Hvide Sande, bare bogen er god. Men hvordan kan det så være, at danske forfatteres bøger foretrækkes i en tid, hvor den amerikanske dominans af de levende billeder, film, tv-serier, af nogle, især dog franskmændene, regnes for en trussel mod hele den europæiske, kulturelle egenart? Og engelsksproget rock kværner løs på cd-markedet og i radioen. Hvorfor denne forskel?
Når der skal læses bøger, ønsker man åbenbart identifikation og genkendelighed, endog i omgivelserne, det fysiske miljø, stemningen, menneskene, sproget. Man vil være tæt på sine rødder. På film og i tv er det anderledes. Bøger taler til læsere, der ønsker fordybelse. Film og tv taler i højere grad til seere, som vil have fart og underholdning.
Hvilke salgstal taler vi om? Nogle af bestsellerne ryger op i 10-20.000 solgte eksemplarer af den første udgave. Når bøgerne senere kommer som paperbacks og i bogklub, kan salget ryge over 50.000 eksemplarer, hvilket dog hører til sjældenhederne. Forfatterne til disse bøger kan leve godt af deres forfatterskab - i hvert fald så længe bestselleriet varer og lidt til, idet biblioteksafgiften formentlig vil sikre en grundindtægt a la en faglært arbejder mange år frem.
En forfatter kan også komme på listen med blot et par tusind solgte bøger i ugerne efter udgivelsen, alt afhængigt af, hvem der samtidig udkommer med bøger, som har læsernes bevågenhed. At man er på listen, er ikke nogen garant for, at man også kan leve af sit forfatterskab. Forfatterne får i almindelighed 15 pct. i royalties af det beløb, bogen sælges for, når momsen på 25 pct. er trukket fra. Det giver typisk en 30-40 kr. til forfatteren pr. bog, der langes over disken. Regn selv forfatterlønnen ud. En del indtægter opnås også via efterfølgende foredrags- og oplæsningsarrangementer.
Forfatterpolitisk er det godt, at de danske bøger har et stort publikum. Det er så - paradoksalt nok - nemmere at argumentere for bedre arbejdsvilkår for en national litteratur i et lille land.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu