Læsetid: 3 min.

Dickens som candyfloss

29. maj 1998

Den amerikanske film 'Store forventninger' transformerer Dickens' roman til vammel softcore-erotik

NY FILM
Forventningerne var vel ikke de største, men den amerikanske modernisering af Dickens' mesterværk Store forventninger er ikke desto mindre blevet en overraskende slem film.
Handlingen er - naturligvis - flyttet til Guds eget land, hvor den lille forældreløse Finn sejler rundt i Floridas sumpe og tegner kunstneriske skitser af fisk og folk. Han hjælper en undveget straffefange (Robert De Niro), men glemmer snart hændelsen, da den excentriske Miss Dinsmoor (Anne Bancroft) inviterer ham inden for murene på sit mindst lige så excentriske landsted Paradiso Perduto, hvor Finn skal lege med hendes niece Estella.
Det bliver dog snarere Miss Dinsmoor og Estella, der leger med Finn og hans følelser. For han forelsker sig straks dødeligt i den yndige lille lyslokkede pige, men eftersom hendes tante engang i fordums tid blev forladt af sin elskede, er Estella opdraget til at fordreje hovedet på alle hankønsvæsener for derefter at give dem en kold tyrker.

Vaseline på linsen
Ti år senere er Finn blevet til en kejtet stønnende Ethan Hawke og Estella til en smækker sild i Gwyneth Paltrows fejlfri skikkelse.
Der er kommet mere vaseline på linsen, lyssætningen og filtrene er blevet mere klægt følsomme, men Finn er stadig lige vild med Estella og hun stadig lige lokkende og afvisende. Nu får han lige akkurat lov til at berøre ferskenhuden under hendes skørter - med skæbnesvanger effekt - før hun forsvinder igen.
Finn dropper skitsebogen og helliger sig fiskeriet, indtil han af en skummel sagfører inviteres til at holde stor solo-udstilling på et fancy galleri i New York. Rigdommen og berømmelsen lokker, for så må Finn da kunne gøre indtryk på den skønne. Han genser hende også i New York, og nu smider Gwyneth Paltrow sandelig alle kludene og poserer nøgen for ham - for det har filmens plakat jo lokket med.
Ekstatisk tegner han hendes smækre figur og kærtegner de indbydende brystvorter og hendes "dunkelt dragende" køn - på papiret, forstås, for vi skal jo ikke have alle 'godterne' serveret på én gang.
Finn kommer endnu tættere såvel på Estella som på sandheden om sin ukendte velgører, men da er vi efterhånden ved at være ret ligeglade med både det ene og det andet og venter kun utålmodigt på, at slutteksterne skal udfri os af pinslerne.

Smagløs spekulation
Store forventninger er iscenesat af en mexicaner ved navn Alfonso Cuarón, der tidligere har lavet en genindspilning af Shirley Temple-rædslen A Little Princess - det tror vi gerne. Her har han begået det kunststykke at transformere Dickens' sociale brod til lyserødt amerikansk candyfloss-klister. Filmen er simpelthen en oppustet og forbløffende smagløs spekulation i vammel erotik og billigt sentimentale effekter.
Skuespillerne fremstår som kliché-tyngede papfigurer. Kun Robert DeNiro formår at give sin straffefange en vis pondus, mens Anne Bancrofts Miss Dinsmoor er så overgearet med sin tommetykke make-up, sine champagneglas og sin forkærlighed for pophittet "Besa mi mucho", at figuren drukner i spektakulær ydre staffage. Og såvel Finn som Estella er alt for endimensionale til, at det på noget tidspunkt lykkes Ethan Hawke og Gwyneth Paltrow at få blot minimalt troværdige personer ud af dem.
Filmens eneste aktiv - som den da også med alle midler søger at sælge sig på - er Gwyneth Paltrows yndigheder.
Er man hverken til hende eller til candyfloss, bør man holde sig langt væk.

*Store forventninger (Great Expectations). Instruktion: Alfonso Cuarón. Manuskript: Mitch Glaser efter Charles Dickens' roman. Amerikansk. 112 min. (Palladium, Dagmar og 10 andre biografer over hele landet)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her