Læsetid: 3 min.

Den eftermiddag verden kom til verden

1. maj 1998

'Castro røg tilsyneladende altid på en cigar. Måske havde han simpelthen så mange kvinder med cigarlår, at det slet ikke var noget problem'

BOG-UDDRAG
På en græsplæne i Bording ved Ikast gik det op for mig, at man alligevel godt kunne være andet her i livet end smed eller bonde. Det havde ellers været den gængse opfattelse, så langt jeg kunne huske tilbage.
På denne lille forblæste græsplæne var rejst nogle sten for de af familiens medlemmer, der var rejst ud som missionærer. Fattigt så det ud. Fattigt var det.
Det blev dog lidt mere interessant, da det gik op for mig, at en af mine farbrødre faktisk stadig var i live og var missionær på Cuba. Et land af en vis interesse, for der blev min fars cigarer rullet på indersiden af cubanerindernes lår.
Og disse nøgne kvinder, der som arbejde havde at sidde med spredte ben og rulle cigarer, kunne nok have brug for Gud. Der stod i alle tilfælde klart, at Stauning, som ellers var en af de får cigarrullere, jeg havde hørt om - ikke havde rullet cigarer på indersiden af sine lår.
Jeg forstillede mig, at den missionerende farbror tjente godt ved det, hvorfor skulle han ellers være rejst så langt. Og måske ville han en dag sende en masse dollars tilbage til os alle sammen, så vi kunne få mulighed for at købe en amerikansk bil. I Danmark skulle der en "dollartilladelse" til for at købe sådanne vidundere.
Under en familiefest i Farre Forsamlingshus gik verdens omskiftelighed dog pludselig op for mig, da det stod klart, at Cuba var faldet i hænderne på en, der hed Castro, og at Batista var styrtet. Hvordan var ikke lige til at få at vide.
Men i alle tilfælde, denne Castro havde ikke megen tiltro til hverken min familie eller Gud, så han havde smidt alle missionærerne ud.
Heldigvis endte farbroderen i noget, der hed Florida, sammen med en del af sin fåreflok. Så ham ville der nok alligevel ikke komme penge fra. Folk, der holdt får, var fattige og levede på dårlige jorder. Ofte jord, der var så dårlig, at man kunne grave tørv i nærheden.
At herren var hans hyrde, ville ikke hjælpe ham. Gud støttede alligevel ikke bilkøb.
Den eftermiddag kom verden til verden. Og verden bestod af lande, som man tilsyneladende ikke havde nogen sikkerhed for, at man kunne bo i til evig tid.
Det stod dog ret klart, at hverken Stauning, Hans Hedtoft eller Erik Eriksen - den sidste kunne man ellers vente sig lidt at hvert fra - havde planer om at lave noget lignende i Danmark.
Castro havde tilsyneladende nok at se til og ville ikke lige med det første gøre noget ved området mellem Vejle og Give.
Med billederne af Castro bekræftede min fars historie om cigarerne på Cuba. Castro røg tilsyneladende altid på en cigar. Måske havde han simpelthen så mange kvinder med cigarlår, at det slet ikke var noget problem.
Der kom dog aldrig et billede af dem i hverken Vejle Amts Folkeblad eller i Kolding Folkeblad. Men det var alligevel lidt rystende, at så fjerne begivenheder kunne påvirke stemningen i ens egen familie.
Til den familiefest blev der for eksempel slet ikke spillet på sav, og der blev heller ikke klippet bondegårdsdyr ud af gamle bager-æsker. Castro var en magtfuld mand.
Han havde ødelagt humøret hos over hundrede medlemmer af min nærmeste familie. Verden forekom pludselig temmelig lille.

(Fra Henning Høeg Hansen: Tog Suzie Wong Troldhede-banen?, Gyldendal)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her