Læsetid: 3 min.

Erling Olsens dag i 18. maj-undersøgelsen

7. maj 1998

Den tidligere justitsministers dybe konflikt med sine tidligere embedsmænd foldes i dag ud i den undersøgelseskommission, der skal undersøge urolighederne på Nørrebro

Hvem bærer ansvaret for, at Københavns Politis dispositioner i forbindelse med gadekampene på Nørrebro den 18.-19. maj 1993 skulle undersøges af netop Københavns Politi? Og dermed for, at en grundig og redelig opklaring af hele det kaotiske begivenhedsforløb er blevet forsinket eller umuliggjort?
Den kommission, der undersøger både 18. maj-begivenhederne og de tidligere undersøgelser af samme, tager torsdag fat på afhøringen af den tidligere socialdemokratiske politiker Erling Olsen, der i maj 1993 var justitsminister.
Erling Olsen har tidligere forklaret, at han ønskede en "uvildig" undersøgelse af politiets optræden, og at det var kriminalfolk fra Rigspolitiets Rejsehold, der - uden tætte bånd til daværende politidirektør Poul Eefsen i Københavns Politi - skulle stå for arbejdet med at indhente oplysninger til brug for daværende rigsadvokat Stig Asbjørn Jensen, som i maj 1993 blev bedt om at undersøge begivenhederne.

Striden
Længe efter skudepisoderne omkring Sankt Hans Torv og efter at Asbjørn Jensen havde lavet ikke mindre end to undersøgelser af 18. maj-kampene, udbrød der i efteråret en strid mellem ledende embedsmænd i Justitsministeriet og Erling Olsen, der i mellemtiden var blevet formand for Folketinget og forhenværende justitsminister.
Vidste Erling Olsen, at den undersøgelse, han tog ansvaret for at sætte i gang i maj 1993, i vidt omfang ville blive forestået af det københavnske politi selv, og at den dermed næppe fortjente betegnelsen "uvildig"?
Ja, det har flere af de daværende ledende embedsmænd fra Justitsministeriet og nuværende højesteretsdommer Asbjørn Jensen hævdet i notater til Erling Olsens efterfølger Bjørn Westh (S) og under afhøringer i kommissionen.
Nej, påstår Erling Olsen, embedsmændene førte ham bag lyset og gjorde nøjagtig det modsatte af, hvad han ønskede og lovede befolkningen i 1993.
I de notater, der kom frem i efteråret 1995, anførte både departementschef Michael Lunn og daværende kontorchef Hans-Viggo Jensen, at de udtrykkeligt havde advaret Erling Olsen om, at det ville støde på kritik i offentligheden, hvis man lod Københavns Politi stå for undersøgelsen af egne eventuelle fejldispositioner.
En tredje embedsmand, daværende kontorchef Johan Reimann, har i sit referat af begivenhederne en forklaring, der adskiller sig fra sine to kollegers. Han mener, at ingen af de "tre elementer i undersøgelsen blev fremhævet som specielt problematiske". Under undersøgelseskommissionens afhøring af Reimann tidligere dette forår har han dog også sagt, at han tidligt efter urolighederne forstod, at regeringen ikke ønskede en undersøgelse af politiets indsats.
At Erling Olsen udmærket vidste, at Københavns Politi skulle undersøge sig selv, var også hovedlinjen i Asbjørn Jensens forklaringer, da han sidst i april blev afhørt i undersøgelseskommissionen.
Da Olsen sidst i maj 1993 offentliggjorde sin og regeringens beslutning om at lade Asbjørn Jensen stå for en "uvildig" 18. maj-undersøgelse, blev det fremhævet, at det var Rigspolitiet og ikke Københavns Politi, der skulle stå for efterforskningen. I Radioavisen den 26. maj 1993 sagde Olsen, at "rigspolitichefen har accepteret at stille mandskab fra kriminalpoliti, æh kriminalpolitisk ekspertise til rådighed for undersøgelsen, altså folk, der ikke er i Københavns politi", og i Ekstra Bladet den 29. maj sagde han: "Når Rigspolitiet skal hjælpe, skyldes det netop, at der her er tale om kriminalbetjente, der ikke er ansat ved Københavns Politi" (citeret fra Nørrebro - sten for sten. En hvidbog om Nørrebrosagen).
Den daværende formand for lokalnævnet i København, SF-politikeren Tom Ahlberg, har i undersøgelseskommissionen forklaret, at han 2. juni 1993 lod sig overtale sig til at opgive en 18. maj-undersøgelse i nævnets regi:
"Erling Olsen fortalte mig, at Rejseholdet skulle lave undersøgelsen og at Københavns Politi ikke skulle undersøge sig selv. Det var den helt klare konklusion på vores møde, og den blev ikke modsagt af den ledende embedsmand fra ministeriet, der deltog i samtalen," forklarede Ahlberg kommissionen den 24. april (gengivet fra Ekstra Bladet). Heller ikke daværende politidirektør Poul Eefsen eller daværende vicepolitidirektør Annemette Møller protesterede, da lokalnævnsformanden den 3. juni orienterede nævnet om den "uvildige" undersøgelse, hvor rejseholdet - og ikke Københavns Politi - skulle stå for efterforskningen, forklarede Tom Ahlberg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu