Læsetid: 5 min.

EU-stikpiller uddelt med løs hånd

23. maj 1998

De gamle modstandere og den nye, grønne EU-tilhænger i hårdt spillet opgør på Nørrebro

Der er forbitrelse, politisk afsky og stikpiller i luften, når Steen Gade debatterer EU med Ole Krarup og Drude Dahlerup.
Nyt Europa, Gades nystartede pro-europæiske netværk, holdt debatmøde i går på Cafe Rust på Københavns Nørrebro.
Oplægget var, at hver kombattant skulle give et bud på om Amsterdam-traktaten gør det nemmere eller sværere at føre en progressiv politik, og om et ja eller et nej ville være bedst for miljøet.
Men den forestående afstemning er kun delvist et tema for nej-sigerne, der hellere vil diskutere bredere. Da f.eks. Drude Dahlerup åbnede debatmødet i går på Rust, holdt hun et syv-minutters indlæg uden at nævne indholdet af Amsterdam-traktaten.
Til gengæld gik hun benhårdt til Steen Gade.
"Det er hamrende naivt at tro på et rød/grønt Europa, når traktaterne nævner handel som en hovedsten. Det er en urealistisk drøm, Steen. Virksomhederne elsker EU, Steen" tordnede Dahlerup. Og afslørede den store forskel i visionen hos nej-sigerne, Folketingets miljøudvalgs formand, Steen Gade og den tidligere miljøminister, Lone Dybkjær, der også sad i panelet.
De to ja-sigere vil bruge EU som instrument for et bedre miljø, og dermed få EU til at virke for miljøet i for eksempel FN-regi. De to nej-sigere tror ikke på dén.
"Det er en misforståelse at tro at EU er en maskine, der kan bruges til at skabe fremskridt for miljøet, de sociale forhold og så videre. Apparatet er bygget til noget andet," sagde Ole Krarup, medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EF-Unionen.
De to ja-sigere mener, at traktaten er en del af en proces, der går den rigtige vej. Der er mere miljø i Amsterdam end i Maastricht, som igen havde mere miljø end Indre Marked-traktaten fra 1986.
"Det er gået slag i slag med miljøet siden 1972. Ved hver eneste traktatændring er miljøet blevet stærkere placeret. Det er også sket med Amsterdam," sagde Lone Dybkjær, og trak en parallel mellem miljødiskussionen i Danmark, og den samme diskussion i EU. Diskussionen er begge steder startet med nogle få fortalere, der med tiden er blevet til mange.
Diskussionen kørte på flere niveauer. Midt i diskussionen om EU som et brugbart instrument, holdt op imod et EU, der fratager landene muligheder, kørte debatten skarpt på med tilråb og hidsige udbrud.
Drude Dahlerup afbrød flere gange Gade med tilråb om "hvad med Glistrup", da Gade talte om alliancen mellem nej-sigerne fra JuniBevægelse og Folkebevægelse, og nej-sigerne fra yderste højrefløj.
Og Ole Krarup fik nærmest et hidsigt anfald og tæskede næverne i bordet og råbte "løgn og latin", da Gade citerede udtalelser fra internationale miljøorganisationer, der foretrak Amsterdam fremfor Maastricht.

EU som modvægt
EU opfattes også vidt forskelligt i sin rolle som en modvægt mod globaliseringen. Nej-sigerne opfatter EU som en del af årsagen til globaliseringen, mens Ja-siden ser EU som en mulighed for at underkaste den frie markedsøkonomi internationale spilleregler.
"Det er EU's skyld, at alle håndtag på den internationale kapital er sluppet. WTO (den internationale frihandelsorganisation) har skrevet EU's regler for det indre marked af. Og det indre marked er skabt af The European
Roundtable of Industrialists. Vi er et halehæng til et lukket, antidemokratisk Europa," sagde Krarup. Han tvivler på at øst-landene ville kunne overleve chokket ved at blive optaget i EU, og mente at en nej ville åbne for en ny måde at samarbejde med østeuropæerne på.

Sikker nederlagslinje
De påstand fik Gade på banen: "Vi skal bekæmpe grov og grådig kapitalisme i Dannmark, i EU og i verden. Jeg tror ikke, at man bare kan stemme nej, og så få sin vilje. Økonomien er globaliseret, og der er kun et økonomisk system tilbage i verden. Når økonomien er global, hvordan kan man så tro at nationalstaten er vejen frem? Det er en sikker nederlagslinie, hvis man vil forsvare miljøets og lønmodtagernes interesser. Jeg forstår ikke, hvad venstrefløjen skal i den afsporing. Hvis vi ved vores arbejde kan få ILO's (den internationale fagorganisation) regler om sociale klausuler ind i WTO-arbejdet, så har vi haft større indflydelse som socialister i Danmark, end ved at sidde udenfor," sagde Gade til gårsdagens største bifald.
Han blev bakket op af Lone Dybkjær:
"Vi kan øve en fornuftig indflydelse på EU. Vi kan også føre en fornuftig politik hvis vi står udenfor, men så har vi ingen indflydelse på det der sker i vores nærområde, Europa. Og er vi udenfor, bliver betingelserne for de nye lande dårligere," sagde hun.
Gårsdagens rød-grønne EU-duel blev præget af en meget aktiv og politisk bevidst tilhørerskare.
Mange af spørgerne var aktive i SF'ere for et ja, og deres yndlingssport var at bore i Drude Dahlerups alternativ, hvis det bliver et Nej.
Drude Dahlerup refererede til gengæld Europa-Parlamentets grønne gruppes nej-anbefaling.
"Traktaten giver ikke bedre muligheder for at beskytte mod påvirkningerne fra den globale økonomi. Det er urealistisk at man skulle kunne tæmme kapitalen," sagde Dahlerup, der til gengæld ikke ville rykke ud med en vision om, hvordan Europa så skulle organiseres. Det løse bud var, at der efter et nej skulle fortsættes med Maastricht-traktaten, og at de østeuropæiske lande skulle indkaldes til en konference uden dagsorden, så snakken blev helt åben.
21 spørgere og to timers debat mellem de fire politikere tjente i går mest til at afsløre, at et trosspring skiller de aktive miljøforkæmpere. Enten tror man, eller også tror man ikke, at der kan gøres et stykke politisk arbejde indenfor EU, der kan tjene miljøet. Samtidig er der meget langt imellem parterne, der gang på gang afslørede despekt og agressivitet overfor modpartens argumentation.

Ingen folkelig legitimitet
Samtidig flyder debatten på flere niveauer, mellem en ren Amsterdam-debat, og en meget overordnet EU-debat. Drude Dahlerup anslog flere gange det nationale tema.
"Jeg tror ikke, at der er en folkelig europæisk fællesskabsfølelse. Projektet mangler folkelig legitimitet. Når man så siger, at nationalstater har skabt mange krige, så må jeg sige, at det har unioner og overherredømme-projekter sandelig også. Jeg er ked af, at man kalder halvdelen af befolkningen for nationalister og ekstremister," sagde en oprørt Drude Dahlerup, der også følte sit synspunkt overset i pressen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu