Læsetid: 5 min.

'EU er ikke svaret på Rumæniens problemer'

26. maj 1998

20-årige Radu tror ikke, at EU kan løse de store problemer, der er i Rumænien - det vil tværtimod gøre det hele værre, hvis Rumænien bliver optaget for tidligt

CLUJ-NAPOCA - "EU er ikke svaret på de problemer vi har i Rumænien lige nu. Når vi får løst dem, så kan vi gå med i EU, ikke før."
Holdningen hos 20-årige Radu Cindria er ikke til at tage fejl af. Han er skeptisk over for den vidunderkur, som mange østeuropæere ser i et EU-medlemskab.
Rumænien hører til i den tunge ende af de 11 lande, der i øjeblikket ønsker at blive optaget i EU. Økonomien lider under levn fra Ceausescu-styret, og de økonomisk reformer gør livet hårdt for manden på gaden.
Det er for alvor blevet forår i Cluj, der ligger i det nordlige Rumænien og er provinshovedstad i Transsylvanien. De studerende er rykket udenfor på en stor café lidt uden for centrum. Det er her, man samles, og det er ligegyldigt, om det er fredag eller tirsdag, her er altid stuvende fuldt.
En halv liter fadøl koster lige under tre kroner. Måske billigt - men så alligevel. Pengene rækker ikke særligt langt for tiden.
Radu bor hjemme hos sine forældre i den mindre by Bistrita, der ligger omkring 50 kilometer fra Cluj, hvor han læser matematik på andet år. Han har 300 kroner at leve for om måneden. Penge han får fra sine forældre, der begge underviser i matematik på universitet. De tjener omkring 1.000 kroner hver. Som barn af lærere skal man ikke betale noget for at gå på universitetet. Ellers ville han ikke have haft råd til at læse videre.

Tænker ikke på EU
"Jeg tænker ikke så meget på EU, for der er så meget, der skal laves om i Rumænien. Ting, der ikke har noget at gøre med EU. Jeg tror ikke, det ville hjælpe os at komme med. Og hvis vi kommer med, før vi er klar, så kommer nedturen til at ramme de svageste hårdt," siger Radu.
Hans kæreste, der er for EU, blander sig i samtalen på rumænsk. De diskuterer et øjeblik, inden han fortsætter.
"Der er store problemer med vores uddannelsessystem. Doktorer og lærere er vigtige i et samfund, men der er ingen, der bekymrer sig om dem," siger Radu, der er godt træt af, at regeringen har valgt at efterkomme minearbejdernes krav om højere løn.
"Minearbejdere går ud og drikker, ryger og spiser og går derefter på gaden for at kræve mere i løn - og får det. Det er simpelthen utroligt, at de nu skal tjene op til 3.000 kroner om måneden. Selv om det er et hårdt og vigtigt job, så mener jeg, at der er for stor forskel til de 1.000 kroner, min far får efter 20 år som underviser. Det er et stort problem."
Radu kender ikke ret meget til Danmark og spørger, hvad man tjener i Danmark og hvad forskellige ting koster. Hans matematik-baggrund fornægter sig ikke, da han hurtigt regner ud, hvor mange øl, man kan købe for en dansk og en rumænsk løn. Efterhånden som interviewet skrider frem, kan man mærke, at Radu bliver mere og mere irriteret over de store forskelle. Til sidst kan han ikke holde masken længere.
"Jeg ved godt, at alting er dyrere i Danmark, men det er ikke retfærdigt, at der skal være så stor forskel," udbryder han samtidig med, at han løfter sit ølkrus til en ny skål. Men smilet er forsvundet fra hans ansigt for et kort øjeblik.
"Som nyuddannet lærer vil jeg få omkring 500 kroner om måneden. Det kan man næsten ikke leve for. Og hvis man vil have sig et hus eller en bil, så er man nødt til at låne penge, som man kan betale af på resten af livet.

Skuespillerdrøm
Radu vil egentlig helst være skuespiller, men han har indtil videre ikke turdet kaste sig ud i det.
"Når jeg afslutter min uddannelse, ved jeg, at jeg kan få et job og tjene penge. Hvis jeg bliver skuespiller, risikerer jeg at ryge helt til bunds. Jeg er nødt til at få et job, for det er hårde tider i Rumænien i disse år" fortæller Radu, der håber at realisere sin drøm om at komme til USA.
"Jeg kunne godt tænke mig at se, hvordan livet er derovre. Få et job. Og hvis det bare er lidt bedre end at være her, så ville jeg blive der," siger han med en bred amerikansk accent. Han har haft to amerikanske lærere, som han er blevet gode venner med.

Hippievenner
Sammen med 8-10 andre er Radu en del af et lille hippiefælleskab. Det er dog mere i form end i handling, at de samles om Doors-film, musicalen Hair og flower-power tøj
"Jeg er virkelig glad for, at jeg har fundet sammen med dem, for det er det, jeg har ledt efter hele mit liv. Men vi er ikke hippier i klassisk forstand. Hippiebevægelsen var i USA i 60'erne og 70'erne, så det var et helt andet udgangspunkt og nogle andre problemer, men det er nogle gode værdier," fortæller Radu, hvis kæreste har flettet violer ind i hans hår.
Han er i modsætning til de fleste unge rumænere ikke religiøs. Efter kommunismen ssammenbrud har mange vendt sig mod religionen.
"Jeg tror, mange har brug for noget at tro på. Ellers bliver det hele for svært at holde ud. Men det er pudsigt at se mange af de gamle kommunistfreaks, der var imod kirken, nu være fast gæster i kirken hver søndag."
På spørgsmålet om, hvordan hans håb for Rumæniens fremtid er, kommer svaret ganske prompte: "Jeg har ikke nogen håb. Jeg venter og ser. Jeg tror, vi bliver lidt rigere eller bliver på det samme niveau, som vi er nu. Men nogle burde gøre noget mod styret. Vi har snart ventet i 10 år, og der sker ikke noget."

Tidligere artikler i serien er bragt 22. og 23. maj og en artikel om unge i Sverige kan læses på side 4 i dagens avis

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her