Læsetid: 3 min.

EU skal ned i tempo

29. maj 1998

S-ministre afviser ny hurtig afstemning - Hastigheden i unionsudviklingen skal ned og der skal være plads til følelser

Med næsten magisk konsekvens har danskerne efter alt at dømme sagt ja til Amsterdam-traktaten med samme styrke som ved afstemningen om Maastricht-traktaten minus de fire forbehold i 1993. Da landsresultatet forelå, havde 55,1 procent af danskerne sagt ja, og 44,9 procent sagt nej - en fordeling, der stort set var den samme som ved den sidste folkeafstemning den 18. maj 1993.
"Vi får ikke noget stort ja, ikke noget markant ja. Selv om tilhængerne har kørt en kampagne om, at vi kunne risikere at ryge ud af foreningen og blive en hvid plet på landkortet. På trods af, at de kommer med en traktat, hvor de påstår, at de danske mærkesager er opfyldt, så bliver det ikke et klart ja. Det viser noget om den grundlæggende skepsis over for unionsprojektet. Jeg er bange for, at resultatet af denne her afstemning betyder, at de ikke tør tage folkeafstemninger frem over," siger Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.
Miljøminister Svend Auken bekræfter Thulesen Dahls skepsis.
"Der er i hvert fald en ting, der er stensikker, der skal gå meget lang tid til den næste folkeafstemning. Alle journalister vil sige, at danskerne er kløvet på midten og at nu kommer der snart em folkeafstemning til. Vi er ikke kløvet og der kommer til at gå lang tid, før danskerne igen skal til en folkeafstemning. Ændringer i stemmevægtene i EU's ministerråd fører ikke til en ny folkeafstemning, der kommer til at gå meget lang tid. Det siger jeg uden dækning i hverken regeringen eller socialdemokratiet, men med dækning i befolkningen, det bliver der ikke noget af. Det første skarpe hjørne bliver, om Danmark skal være medlem af EU's økonomiske union, det kan rejse spørgsmålet. Men jeg tror appetitten på en folkeafstemning om det emne lige nu er så lille, at det nærmer sig en afmagringskur," siger Svend Auken.
En sikker konsekvens af de mange nej-stemmer kan være en tøven over for at udskrive nye folkeafstemninger. Men der er også en anden klar konsekvens. Både ledende socialdemokrater og radikale tilkendegiver over for Information en betydelig uvilje mod at udfordre befolkningens skepsis over for forestillingen om den europæiske union. Basalt set er der dog først og fremmest tale om en videreførelse af den førte politik.
"Det mandat, vi hele tiden har forhandlet på i Europa har været med til at styrke samarbejdet, men med skepsis over for suverænitetsfortabende løsninger," siger Svend Auken.
Også socialminister Karen Jespersen vil holde fast. Og så vil hun have følelserne med.
"Jeg tror, at den folkelige skepsis går helt tilbage til afstemningen om det indre marked og afstemningen om Maastricht-traktaten. Amsterdam-traktaten er et resultat af, at vi har lyttet til folk. Vi skal fastholde retningen fra Amsterdamtraktaten. Det er meget vigtigt, at unionen kan betyde to helt forskellige ting. Vi er på vej væk fra unionen som Europas Forenede Stater, men unionen forstået som fællesskab og samarbejde, vil der stadig være. Og det vil vi også få mere af og få tilpasset udviklingen," siger Karen Jespersen.
Der skal altså holdes fast i det politiske projekt, som SR-regeringen har arbejdet for i EU.
"Det går galt, hvis nej-sigerne bliver dem, der elsker Danmark og ja-sigerne er dem, der er ligeglade med Danmark. Jeg bliver fuldstændig spedalsk og vanvittig når jeg hører det. Det siger noget om, hvor vigtigt det er, at vi ikke giver nej-sigerne patent på den slags følelser.Vi siger ja til EU, fordi vi mener det værner bedst om velfærdsstaten. Hvorfor skulle jeg ellers gå ind for det. Jeg knokler dagligt for at passe på velfærdssamfundet", siger hun.

(1.udg. af avisen)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu