Læsetid: 4 min.

Den evige cowboy

18. maj 1998

Jean Giraud fører Blueberry videre i den gamle ånd, men tilføjer samtidig serien nye aspekter

TEGNESERIER
Siden 1963 har tegneserielæsere over hele Europa fulgt med i den spændingsmættede westernserie Løjtnant Blueberry, skrevet og tegnet af franskmændene Jean-Michel Charlier og Jean Giraud.
I dag lever Charlier ikke mere, og Giraud har forsøgt at løfte arven fra en af de største manuskriptforfattere af intrigebesatte dramaer. Charlier stod ud over den sejlivede western også bag Luftens Ørne og Buck Danny, underholdende flyverserier, kendt herhjemme fra albumserier og som føljeton i 60'ernes og 70'ernes tegneserieugeblad Fart og Tempo.
Derfor var der en del bekymringer hos fans over Blueberrys fremtidige eksistens, idet serien netop i højere grad levede på afdøde Charliers historie end på Girauds tegnekunnen, som nok i sine bedste øjeblikke var den smukkeste repræsentant for europæisk seriekunst, men også en del gange virkede for uengageret. Og der var måske netop ikke så meget håb at holde sig til, når man betænkte, at Giraud fra 70'erne til i dag var med til at introducere modernismen i tegneserierne.
Via sit mere eksperimenterende alter ego, Moebius, lagde han i en række serier - blandt andet forfattet af den sydamerikanske filminstruktør Alexandro Jodorowsky - mindre vægt på historier med stringent handlingsforløb. Det gav ikke altid et tilfredsstillende udbytte hos publikum og stod i skarp kontrast til den meget traditionsbundne Blueberry.
I 1996 fik vi så herhjemme Girauds første forsøg med afsnittet "Mister Blueberry". Og man må sige, at bekymringerne var ubegrundede. Giraud formåede at tage forfatterbyrden på sig og lagde samtidig et stort arbejde i de omhyggeligt bearbejdede tegninger.

I Charliers ånd
Historien følger Charliers ånd om en handlingsmættet thriller med indbygget klimaks ved hver episodes slutning. Blueberry ender såmænd med at blive skudt ned på sidste side af episoden, efter at være blevet opsøgt af nogle desperadoer, der vil hævne en mand, som efter at have tabt til Blueberry i poker har taget sit eget liv. Efter en del dramatiske eventyr har Blueberry nemlig slået sig ned som pokerspiller og tænker kun på at score kassen dér, hvor pengene sidder løst på folk, på minebyernes barer, og ellers ikke blande sig i for meget.
Men Blueberry er nu engang den, han er, og han har det med at stikke fingrene i hvepsereden. Skæbnen vil naturligvis, at han kommer til Tombstone, den legendariske by, hvor Earp-brødrene og Doc Holliday forsøger at holde styr på mine- og farmer-industriens bærme, ikke mindst McLaury- og Clanton-banden.

Problemet Gironimo
I det nyeste album, "Tombstone", følger læseren Blueberry fra sygesengen, hvor han fortæller barsangerinden Doree og journalisten Campbell om sit møde med apache-indianeren Geronimo, der nu er blevet den aktuelle histories hovedproblem. En sølvtransport er blevet overfaldet, Geronimo har fået skylden, og kun læseren ved, at bagmændene i virkeligheden er McLaury- og Clanton-brødrene forklædt som indianere.
Lov-og-orden-supermennesket Wyatt Earp har indledt jagten på Geronimo, mens Blueberry fra sin sygeseng tilsyneladende fortæller en historie, som vil give et andet syn på indianeren. Hvad den går ud på, må læseren vente med til næste episode, som netop er opkaldt efter den eftersøgte apache. Læseren kan formentlig også glæde sig, ikke mindst grafisk, til det nært forestående endelige opgør mellem Earp-folkene og Clanton-banden ved O.K. Corall.
De er der alle, de kendte fra western-myterne, og naturligvis også Blueberry. Serien har igennem årenes løb altid været karakterisret ved, at Blueberry har hængt ud med de kendte og været tæt på historiens store begivenheder.
Samtidig har serien i årenes løb også kredset meget om konspirationsteorierne. Mordet på præsident Kennedy har været brugt som forlæg til tidligere episoder, og med Geronimos opdukken har Giarud taget fat på endnu en af den amerikanske histories tragiske skikkelser.

De nære emner
Den nyeste episode tager et pusterum og lader op til næste album, som sandsynligvis tager fat på processen mod et af sidste århundredes mest berygtede indianere.
Som det fremgår, opererer Blueberry på det store plan, men i nyeste album har Giraud også ladet sin interesse hvile på mere nære emner. At gøre en stærk personlighed som Blueberry passiv ved at lade ham ligge såret over et helt album, er i sig selv ekstraordinært, men forvandlingen af den ellers så rå sangerinde Doree til barmhjertig forsørger og den unge journalist-knøs Billy til whiskydrikkende og damejagende mand, vidner om, at Giraud gerne vil lade sine figurer udvikle sig på det personlige plan.
Nogle vil måske beskylde Giraud for at være blødsøden eller ligefrem voksen, men det er nogle detaljer, som er med til at give serien en ofte savnet dybde i persontegningen. Det klæder serien, at den udover at være overbefolket med hårde hunde og arketyper underlagt jungleloven, også har medtaget personer, som forsøger at forholde sig til disse barske vilkår. Det er også et signal om, at Giraud vil til at sætte sit eget personlige præg på den westernserie, som har holdt folk hen i spænding i de sidste 35 år.

*Jean Giraud: Løjtnant Blueberry 25, 'Tombstone'. 48 s. 78 kr. Carlsen Comics

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her