*Stanley Donen står som et af den klassiske musicalfilms legendariske navne, og den kraftfulde danseudladning i Syv brude til syv brødre fra 1954 udstråler i sjælden grad energi og akrobatisk danseglæde. Selve den noget bondske historie om de syv brødre, der med håndfaste midler sikrer sig en brud hver, er ikke det store sus, men sjældent har man set så dynamiske danseafsnit i en amerikansk musical. Dansen og sangen intregreres ofte virtuost i handlingen, og et afsnit, hvor brødrene bygger en lade, er blevet klassisk. Det er Michael Kidd, der står for den fantasifulde koreografi. Howard Keel og Jane Powell er filmens ikke overvældende spændende romatiske par, men bemærk i periferien Twin Peaks-skuespilleren Russ Tamblyn, en munter springfyr uden de ringeste forvarsler om David Lynch-ske sjælekvaler.
Seven Brides for Seven Brothers/Syv brude til syv brødre. TV2, fredag kl. 15.05-16.50
*Jannik Hastrup fik ikke det store biopublikum til sin science fiction-tegnefilm om en verden, der er bukket under for vækst og forurening. Men på tv skal denne ganske dristige og fanatsifulde film fra 1988 nok blive set. Hovedpersonen er den 10-12-årige pige Strit, der har levet hele sit liv under jorden og aldrig har set den blå himmel. Men hun stræber opad, ansporet af sin bedstemors fortællinger om paradiset over jorden. Her er både skægge indfald og god mening, som så ofte i Hastrups tegnefilm. Manuskriptet har han skrevet med Bent Haller.
Strit og Stumme. DR 1, fredag kl. 16.40-18.00
*Charlotte Sachs Bostrup viser et let touch og en udpræget filmfornemmelse i sin novellefilmdebut om to 16-årige piger, der drager ud i det københavnske natteliv for at slippe af med mødommen. Sigtekornet rettes mod en moden drømmemand af typen Robert Redford og Al Pacino, og Frida ender med en nydelig slipseherre, mens veninden - af grunde, der ikke skal afsløres her - falder fra i svinget. Ikke meget mere end en anekdote, men sikkert fortalt og velpointeret i sin flimrende moderne billedstil. Jargonen mellem de to piger rammes godt, og så klæder det en dansk film for en gangs skyld at centrere sig om det kvindelige uskyldstab - der i øvrigt foregår under mere kontante former end i mange af filmene om drengenes første erfaringer. Følsomme ungersvende har dansk film nok af, mens en moderne, initiativrig pige som Mia Wantings Frida er lidt af et særsyn.
Fridas første gang. TV2, fredag 21.45-22.25
*Yves Montand, der døde i 1991, 70 år gammel, havde sin sidste filmrolle i Diva-instruktøren Jean-Jacques Beinix' drama IP5. Han spiller en sær gammel og ikke helt velforvaret mand, der strejfer om i Frankrig på jagt efter sin ungdoms kærlighed. Han samles op af to unge fyre på vej mod syd, hvor kærligheden måske venter, og bliver en slags læremester for dem udi livet og kærligheden. Filmen slog slet ikke an i samme grad som Beinix' to store succes'er, Diva og Betty Blue, men engelske Time Out fandt, at den var præget af instruktørens "sædvanlige moderigtige ironi og filmiske fyrværkeri", samt at den var meget smuk at se på.
IP5. DR 1, fredag kl. 00.20-02.15
*Kathy Bates har uforfalsket sødme som den digre sydstatskone, der lærer at sige fra i denne vidtløftige historie, der blander fortid og nutid, men med kvindestyrke som det gennemgående motiv. I fortiden driver den gæve Idgie (Mary Stuart Masterton) en jernbanecafé med bedsteveninden Ruth (Mary Louise Parker). Her kan hjemløse og sorte søge ly, og de stegte grønne tomater fås ikke bedre. Helt gennemstegte er filmens mange konflikter nu ikke, og det fremkaldte syrlige kommentarer, at den tilgrundliggende bogs lesbiske tema nærmest forsvandt fra filmen, selv om bogens forfatter Fannie Flagg var med til at skrive manuskriptet. Men der er godt spil i denne velkommunikerende film.
Fried Green Tomatoes at the Whistle Stop Café/Stegte grønne tomater. TV2, lørdag kl. 22.00-00.10
*Taviani-brødrene hører man ikke så meget om mere, men da de var på deres højde i 1980'erne, skabte det italienske brødrepar sublim filmkunst. Som for eksempel denne delvis overleverede beretning om en toskansk landsby, hvorfra mange indbyggere i 1944 flygter for at nå frem til de amerikanske tropper, som ifølge rygtet befinder sig i nærheden. Det er en magisk historie, der eksisterer i erindringens fantasibårne lys og drager næring af en stjerneskudsnats visioner. Den strenge amerikanske kritiker Pauline Kael mente, at man i denne film fandt et helt verdenssyn. Her er ko-medie, tragedie, varieté, melodrama i et uadskilleligt hele. Kael fandt filmen "euforisk", som havde de italienske brødre opfundet en ny filmform.
La Notte di San Lorenzo/ San Lorenzo-natten. DR 2, søndag 20.50-22.40
*Kevin Costner er lidt af en mester i underspil, og især hans flade diktion har en næsten uhyggelig troværdighed. Men han er måske for skabt til rollen som den superprofessionelle bodyguard, der skal værne den fejrede sang- og filmstjerne Whitney Houston (den lille sanglærke med den meget store stemme) mod en række dødstrusler. Costners berømte soberhed bliver noget ensformig i længden her, for den kærlighedsaffære, der uvægerligt udvikler sig mellem de to, udvikler sig kun fra det lunkne til det dovent simrende.
Men filmen er smart og smældende flot sat op af den engelske instruktør Michael Jackson.
The Bodyguard/Bodyguard. TV2, søndag kl. 20.00-22.15
