Læsetid: 3 min.

Fodboldnørd på godt og ondt

7. maj 1998

Den engelske Nick Hornby-filmatisering 'Fodboldfeber' er en halvhjertet romantisk komedie, men rummer en del indsigt i en fodboldbesat mandeverden

NY FILM
Heltinden i Fodboldfeber kan ikke klare heltens interesse for fodbold i almindelighed og holdet Arsenal i særdeleshed. Det er da også en altopslugende besættelse, men vel ikke værre, end at den kunne forstås og måske dermed helbredes.
Måske ville det have hjulpet med læsning af Hans Jørgen-Nielsens nyklassiker Fodboldenglen:
"Jo, Katrin, søndagskampene i Sundby Idrætspark er mest en mandeforestilling, med nydelser og erfaringer, pigerne er lukket ud fra allerede nede i gården. Jo, jo, det er en verden fuld af øllet bøvethed, men for os, der er der, samtidig en oplevelse af varme, bekræftelse, fællesskab. Hvad der er kommet af godt til os mænd, er kommet filtreret gennem den slags verdener, man kan ikke bare med en rød streg ned gennem os skelne vores gode egenskaber fra vores dårlige."

Umage par
Nu bygger Fodboldfeber ikke på Fodboldenglen, men på en højt berømmet og meget læst selvbiografisk roman af Nick Hornby. Den engelske bog prøver dog også at udforske fodboldfeberens kulturelle forgreninger og eksistentielle betydning for et truet stykke hankøn. Den er et erindringsværk, hvor uendeligt meget udtrykkes i tone, stil og nuancer.
Hornby har selv skrevet filmmanuskriptet, og det er blevet en noget bastant affære. En lidt glædesløs komedie om to mennesker med basalt modsatrettede interesser og meget lidt vilje - og næsten ingen evne - til at komme hinanden i møde.
Colin Firth, altid god, er det på sin vis også her, selv om han af udstråling virker for intelligent og moden til at spille skolelæreren Paul, som satser sin hele mentale sundhedstilstand på Arsenals fodboldresultater. Paul postuleres både at være fodboldnørd af tungeste kategori og en kvik, dygtig engelsklærer, der kan citere Byron udenad, når det påkræves - lidt meget for én mand. Men Colin Firth giver alligevel figuren en del charme, vægt og sympati.

Fodboldens åbenbaring
De litterære citater gør sig især i samværet med lærerkollegaen Sarah, der modsat Paul er et sandt dydsmønster med hovedet fuld af timeplaner.
At de to modsætninger ender i samme seng virker meget sandsynligt, men at de efterhånden som forholdet trækker ud, viser umådelig ringe indlevelsesevne i partnerens væsen, svækker både interessen og sympatien for dem og gør forholdets mange trakasserier mere sejtrækkende end sjove.
Mest forståelse viser filmen for den plagede Paul, som oplevede fodboldekstasen som dreng, da faderen tog ham med til Arsenals kampe. Drengens første tur ind på stadion er klart filmens højdepunkt - her åbenbares en ny fortryllet verden centreret om den rektangulære grøn-svær, her falder alt pludselig på plads og giver mening i en ny form for fællesskab.
Betagelsen formidles billedrytmisk både stærkt og sensitivt, med en sugende musikalsk (men tekstmæssigt egentlig malpalceret) opbakning af The Whos Baba O'Riley fra mester-lp'en Who's Next. Men snart springer instruktøren David Evans over det laveste gærde og filmer tilsyneladende kun et udsnit af tilskuerne, en samling åbenbare statister, der efter ret fattig evne prøver at agere fodboldfans i en større skare.

Letkøbt slutning
I sådanne detaljer viser filmen sig at tilhøre den mere skrabede ende af den engelske nyrealisme, der brød så afgørende igennem på verdensplan med Det er bare mænd. Åndeligt set føles det også - selv for en fodboldfan gennem snart et halvt hundrede år - lidt fattigt, at den lykkelige slutning hænges op på Arsenals og Liverpools afgørende kamp om mesterskabet 1988-89.
For hvad nu hvis Arsenal havde tabt? Var de unge elskende så gået hver sin vej? Der er mange former for fodboldfeber. Den nærmest livs-truende variant, der her skildres, egner sig næppe umiddelbart til den tilsigtede drilagtigt romantiske komedie. Men ved af og til at overlade ordet til den hårdt feber-angrebne selv, får filmen dog givet et ganske overbevisende portræt af, hvor intenst man egentlig kan leve et andethånds liv.

*Fodboldfeber. Instruktion: David Evans. Manuskript: Nick Hornby. Engelsk (Grand, Gloria)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu