Læsetid: 4 min.

Føderalisterne vil dele magten med EU

27. maj 1998

Føderalist roser JuniBevægelsen for at komme med føderalistiske ideer. Men hvad vil føderalisterne selv med Eurpa, hvis de fik magt, som de har agt

Junibevægelsen er i skred. Det er udtryk for en føderalistisk tankegang." Sådan siger præsten, forfatteren og den tidligere landsformand for Det Radikale Venstre, Asger Baunsbak til Information som reaktion på JuniBevægelsens seneste udspil til en ny miljøpolitik i EU.
Unionsmodstanderne støtter, at et flertal i fællesskabet skal kunne vedtage bindende EU-minimumskrav for den grænseoverskridende miljøforurening.
Men, der hvor miljøproblemer kun vedrører lokale, regionale eller nationale borgere, skal medlemslandene kunne holde sig uden for EU-samarbejdet.
JuniBevægelsen nævner bl.a. EU's drikkevandsdirektiv som et eksempel på en lovgivning, der bedre kunne løses nationalt - og det er kun, der hvor der er håndfaste beviser på, at problemerne er grænseoverskridende, at EU-lovgivning skal tillades.
Den deling af magten over miljøet er det seneste konkrete forsøg på at udmønte EU's såkaldte nærhedsprincip - det såkaldte subsidiaritetsprincip.

Nærhedsprincippet
Det er ikke en tilfældighed, at Baunsbak - som er med i den såkaldte "føderalistklub" sammen med forfatteren Tor Nørretranders og Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden - lytter interesseret til de nye forslag fra Junibevægelsen.
Subsidiaritetsprincippet har historisk haft en stærk placering i føderalismen: Allerede i 1931 udsendte pave
Pius XI det kirkelige brev Quadragesimo Anio, hvor han ligefrem fastslog "det er en uretfærdighed, et alvorligt onde og en forstyrrelse af den rette orden, at en større og højere sammenslutning tildeler sig selv funktioner, som kan blive udført effektivt af mindre og lavere samfund."
Det var en forestilling om kort og godt at placere den politiske magt på det lavest mulige niveau, og den tidligere kommissionsformand Jacques Delors har ved flere lejligheder citeret pavens definition.
EU fik fra og med Maastricht-traktaten vedtaget et nærhedsprincip, og det fastslår - selv om det ikke altid bruges - at EU ikke skal lovgive, hvis problemerne lige så godt eller bedre kan løses nationalt.

Nyrups angst
Føderalismen er ofte blevet slået i hartkorn med forestillingen om en stærkere unionsstat i EU-regi, og for nylig udtalte statsminister Poul Nyrup Rasmussen, at en europæisk føderation "ville være ensbetydende med, at vi skulle have en statsdannelse med en valgt regering, et valgt parlament, hvor hver eneste borger havde en stemme".
Asger Baunsbak mener, at Nyrups håndfaste afvisning af føderalismen og forsvar for det nuværende pragmatiske EU-samarbejde viser, at "han som mange andre politikere er bange for vælgerne. De bruger nationalstaten til at fortælle vælgerne, at alt er trygt og godt. Selv Anders Fogh Rasmussen er begyndt at bøje sig."
Men spørgsmålet er om, det er rigtigt, at en europæisk føderalisme er lig med forestillingen om en centralistisk stat?
Det mener Junibevægelsens Jens-Peter Bonde ikke. Han har i flere af sine bøger om unionen peget på, at oprindelig ønskede de europæiske føderalister "ikke en særlig europæisk stat".

Manifestet
Bonde har bl.a. henvist til den italienske euro-kommunist Altiero Spinelli, der under Anden Verdenskrig skrev det føderalistiske Ventotene-manifest.
"Ikke engang her, i det mest idealistiske manifest for de europæiske føderalister, tales der om fælles lovgivning," skrev Jens-Peter Bonde i 1997 - der hermed loyalt refererede det standpunkt, som de decentralt orienterede føderalister i Europa, som bl.a. Spinelli har repræsenteret.
Herværende dagblads tidligere chefredaktør Erik Seidenfaden var en af fortalerne for denne tradition, da han i sin tid udkastede sin vision om et "Europa under hundrede flag."

Føderalister vil have magt
Føderalisterne har - som Spinelli i sin tid som Europa-parlamentariker - været optaget af at formulere nogle overordnede bud på en ny demokratisk europæisk forfatning. Men der er forskellige traditioner.
Nogle føderalister har sagt, at EU skal koncentrere sig om det indre marked, de grænseoverskridende miljøproblemer, ydre grænsekontrol og en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, men holde fingrene væk fra de fleste andre lovgivningsområder.
Disse decentralt orienterede føderalister vil følge nærhedsprincippet: det er kun de fælles problemer, der skal løses i fællesskab.
Højskoleforstanderen Jacob Erle, der som Baunsbak er medlem af den danske føderalistklub vil gerne have en stærkere EU-statsmagt til bl.a. at lave en fælles skattelovgivning.
Han siger til Information, at "det er nødvendigt, at EU har magt til at hamle op med globaliseringen. Man må i Europa have et fællesskab og en stat, fordi man nødt til at udøve magt, ellers går det ad helvede til", siger han og slår til lyd for en europæisk forfatning, der baner vej for et tokammersystem efter amerikansk forbillede.
"Et EU, der overvejende styres via Ministerrådet, er skide udemokratisk," fastslår Erle. Derfor vil han give Europa-Parlamentet fuld medbestemmelse i et det nye tokammersystem.
Asger Baunsbak er enig: "Vi skal have en europæisk regering og et folkevalgt parlament til at kontrollere markedet og det nye europæiske centralbankssystem."
Han mener, at en demokratisk europæisk forfatning er "nødvendig for at kunne føre politik i fremtiden. Vi bliver nødt til at sætte noget ind mod de transnationale selskaber. Og nationalstaten er blevet for lille."
Hverken Jacob Erle eller Asger Baunsbak kan svare på, hvilke af EU's nuværende kompetencer, der eventuelt skulle flyttes tilbage til nationalstaterne, hvis man laver en demokratisk europæisk forfatning.
Men Baunsbak erklærer sig enig i, at der fortsat vil være en række områder af samfundslivet, der skal løses nationalt - uden dog at konkretisere det nærmere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her