Læsetid: 1 min.

FOLK

14. maj 1998

Ghita Nørby
*Fredag modtager skuespilleren Ghita Nørby Modersmål-Selskabets Pris ved en reception på Christiansborg. Hun taler da virkelig også nydeligt dansk.

Marianne Jelved
*Økonomiminister Jelved taler i dag ved årsmødet i foreningen Lokale Pengeinstitutter. Vil hun røbe noget om den kommende økonomiske hestekur? Vi holder vejret.

Niels Helveg Petersen
*Udenrigsministeren orienterer i dag Det Udenrigspolitiske Nævn om den indiske atomprøvesprængning. Det er en skam, at en boykot af indisk vin næppe vil have nogen større effekt.

Pia Kjærsgaard
*På vegne af Dansk Folkepartis leder kræver hendes advokat erstatning af forfatteren Lars Bonnevie for nogle bemærkninger om fru Kjærsgaard, som Bonnevie har fremsat i Weekendavisen. Det fremgår af en pressemeddelelse fra DF, hvoraf det også fremgår, at Pia Kjærsgaards advokat er den samme, som Hells Angels benytter.

Carl Mar-Møller
*Psykoterapeuten Carl Mar-Møller står for et Indianerkursus, som starter i Kokkedal i morgen. Blandt attraktionerne er ifølge programmet skændesøvelser, spidsrod og henrettelse. Vi siger Ugh og Velbekomme.

Lise Peetz-Schou
*Den kendte københavnske psykoterapeut Lise Peetz-Schou fylder 60 år i dag. Hun holder ikke indianerkurser.

Elsebeth Gerner Nielsen
*Denne torsdag mødes EU's sportsministre på Cypern. For Danmarks vedkommende må det vel være kulturministeren? Har hun samme holdning til idræt som fru Hilden?

Redigeret af Flemming Kyed

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her