Læsetid: 1 min.

Folk

20. maj 1998

Frank Sinatra
*Sidste forestilling: i dag bisættes Ol' Blue Eyes ved en privat messe i Beverly Hills, Californien.

Poul Schlüter
*Den fhv. konservative statsminister deltager i et EU-afstemningsmøde i aften på restaurant Josty på Frederiksberg. Her vil han atter kunne fortælle, om unionen er "stendød".

Carsten Koch
*Sundhedsminister Koch taler til formiddag i Døvehuset i København om De syge sygehuse.

Keith Richards
*The Rolling Stones har måttet udsætte deres Europa-turné efter at single-guitaristen Keith Richards har beskadiget nogle ribben efter et fald fra en stige i sit hjem i Connecticut.

Ølmave
*Denne onsdag starter årets sommerfest i Auning. Et af højdepunkterne er noget så urdansk som kåringen af Årets Ølmave 1998.

Jan Bonde Nielsen
*En driftig forretningsmand kan i dag fejre sin 60-årsdag. Det drejer sig om direktør Jan Bonde Nielsen, som nok får sit kapitel i den nyere danske erhvervshistorie.

Elizabeth Dole
*Elizabeth Dole - hustru til eks-præsidentkandidat Bob Dole - udtaler sin tilfredshed med effekten af Viagra-pillen mod potensproblemer (se Folk i går)

Leonardo DiCaprio
*Den nye kultstjerne Leonardo DiCaprio skifter radikalt stil efter den romantiske succes i Titanic. Hans næste rolle bliver som seriemorderen Patrick Bateman i filmatiseringen af Bret Easton Ellis' roman American Psycho.

Tom Clancy
*Techno-thrillerens førstemand, bestsellerforfatteren Tom Clancy, er midt i en rodet skilsmisse fra konen Wanda. Det kan blive så dyrt for ham, at han må opgive sine planer om at købe football-holdet Minnesota Vikings.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her