Thorkild Simonsen
*Indenrigsminister Simonsen taler lørdag om Højskolens ansvar for de nye danskere. Det foregår på Haslev Udvidede Højskole, hvor indenrigsministeren selv var elev for 50 år siden.
Nej-rockere
*Folkebevægelsens Ungdom står for et arrangement mod Amsterdamtraktaten på Rådhuspladsen i København lørdag - Rock mod Traktaten. Man mindes Monrad og Rislunds mesterværk Rock mod skæl.
Matt Damon
*Filmskuespilleren Matt Damon har i Las Vegas deltaget i VM i poker. Han klarede sig net, men ikke prangende. I filmen Rounders spiller Damon just en pokerspiller.
Larry King
*Man behøver ikke være sports- eller rockstjerne for at score kassen. Talk-show- værten Larry King har just fornyet sin kontrakt med CNN for fem år. Den garanterer ham et minimumsbeløb på syv mill. dollar årligt.
Jan Stage
*Jægerkorpset er fra søndag vært for et kursus for kommende krigskorrespondenter. Vi kender en mand, der ville være et oplagt emne som underviser.
Carsten Jarlov
*Direktør, cand.scient.pol. Carsten Jarlov fylder 50 år lørdag. Han måtte se sin karriere bremset kraftigt, da han kom galt af sted som skattedirektør under Himmerlandsbank-sagen. Nu er han direktør for noget mindre indgribende og mindre prestigefyldt - Slots- og Ejendomsstyrelsen.
Margrethe II
*Hendes Majestæt d. II. er på uofficielt besøg i Island, hvor en udstilling af hendes kirketekstiler åbner lørdag. Søndag skal Majestæten i kirke i Reykjavik.
Nordmænd
*Som vi plejer van, skal vi advare om, at man søndag løber en betydelig risiko for at løbe ind i chauvinistiske norske berusere. Det er 17. maj - Norges nationaldag.
Redigeret af Flemming Kyed