Læsetid: 1 min.

FOLK

15. maj 1998

Edson A. do Nascimento
*Den brasilianske sportsminister med kælenavnet 'Pelé' peger på Lennart Johansson som FIFA's næste præsident. Johansson støttes af de øvrige europæiske lande - bortset fra Danmark, der af ubegribelige årsager foretrækker formand Joao Havelanges protegé, schweizeren Sepp Blatter.

Røde djævle
*Manchester United møder Brøndby IF den 31. juli i
Parken. En del af entreen går til 'Projekt Børn' - en fond, der arbejder på at forbedre de fysiske rammer for børn, der er indlagt på danske hospitaler.

Billetsælgere
* Pokalfinalen i fodbold
mellem FCK og Brøndby IF er udsolgt. Det betyder, at 41.652 pladser i Parken vil være fyldt på torsdag. DBU oplyser samtidig, at der er solgt 31.000 billetter til fodboldlandsholdets kamp mod Cameroun i Parken den 5. juni.

Asfaltkeglespillere
*Nogle gange føler klummeforvalteren virkelig, han går glip af de store sportslige oplevelser. Information dækker således ikke VM i asfaltkegler, der for tiden afvikles i byen Celje i det maleriske Slovenien.

Brian Holm
*Cykelrytteren, der blev sendt hjem dagen før Amstel Gold Race og siden løst fra sin kontrakt med Team home, Jack & Jones, skrev torsdag kontrakt med det danske hold Team Acceptcard. Holm agter at stille cyklen i stald efter VM i Holland i oktober.

Wilson Kipketer
*Verdensmesteren i 800 meterløb har endnu ikke forvundet følgerne af den malaria-sygdom, han blev ramt af i foråret. Manager Andrei Kulikovskij venter at Kipketer starter 8. august, kun otte dage før EM i Budapest.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her