Læsetid: 2 min.

De forbeholdne danskere

5. maj 1998

På fire områder vil Danmark ikke følge EU

TILLÆG (2. SEKTION side 3)
I juni 1992 stemte 50,7 procent af danskerne nej til Maastricht-traktaten. 46.000 stemmer for lidt til en godkendelse.
I 1993 stemte 56,7 procent ja.
Det, der gjorde forskellen, var de fire danske forbehold. Fire områder, hvor Danmark via en ekstra forhandling med det øvrige EU fik anerkendt en særstatus.
De fire forbehold var resultatet af diskussionerne mellem nej-sigerne hos SF og ja-sigerne hos Socialdemokratiet, de radikale og de borgerlige regeringspartier i efteråret 1992. Partierne indgik dette 'nationale kompromis' og anbefalede med det som grundlag danskerne at stemme ja ved afstemning nummer to året efter. Ingen aner, om det virkelig var folkelig skepsis på netop disse områder, der i juni '92 førte til det første nej. Men tilføjelsen af forbeholdene til Maastricht-traktatens oprindelige tekst flyttede så mange stemmer, at det blev til et lille ja ved den anden afstemning i maj '93.
De fire områder, hvor Danmark fortsat tager forbehold over for udviklingen af den europæiske union er følgende:
*Den Økonomiske og Monetære Union, også kaldet den europæiske møntunion eller ØMU'en. Den skal afskaffe de nationale valutaer og skabe en fælles mønt, euroen, for de EU-lande, der har en tilpas sund økonomi. Processen starter den 1. juli i år med oprettelsen af en fælles europæisk centralbank. 1. januar 1999 låses vekselkursen mellem de deltagende landes valutaer fast, og senest i 2002 afskaffer man landenes egne valutaer og går over til euro-mønter og -sedler. Ligesom Storbritannien og Sverige har Danmark valgt ikke at være med, mens Grækenland foreløbig ikke må, fordi landets økonomi er for dårlig.
*Forsvarssamarbejdet hvor Danmark har valgt at stå udenfor. Det betyder, at Danmark ikke deltager i militære aktioner, som EU måtte vælge at gå ind i, men det betyder samtidig, at Danmark ikke via et veto kan bremse sådanne militære EU-aktioner. Danmark deltager heller ikke i en mulig opbygning af et fælles EU-forsvar.
*Unionsborgerskabet som ifølge Maastricht-traktaten skal blive et supplement til dagens nationale statsborgerskab. Unionsborgerskabet betyder f.eks., at alle EU-borgere kan stemme og stille op ved kommunalvalg, dér hvor man nu bor. Det danske forbehold siger, at Danmark ikke vil være med til et forpligtende unionsborgerskab på bekostning af det danske.
*Det retlige samarbejde hvad angår politimæssige opgaver, grænsekontrol, indvandring og asyl. Her vil Danmark gerne være med til, at EU-landene samarbejder, men forbeholdet siger, at vi ikke vil være med til at gøre samarbejdet "overstatsligt", sådan at beslutningerne om f.eks. flygtningepolitik tages i EU's Ministerråd.
De fire danske forbehold kan kun officielt annulleres ved nye folkeafstemninger. De eksisterer derfor stadig efter Amsterdam-traktatens udformning, selv om der på det retlige område nu - især via den såkaldte Schengen-aftale - er lagt et større pres på de danske politikere for at følge den fælles EU-politik. jsn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu