Læsetid: 3 min.

Forskerkritik af magtudredning

20. maj 1998

Magtudredningen får ikke fat om det moderne samfunds kompleksitet, mener Ann Westenholz, Handelshøjskolen i København

Startskuddet er lydt til de seks års kulegravning af det danske folkestyre, som Folketinget har sat i gang. Med professor Lise Togeby i spidsen har forskningsledelsen givet deres indledende bud på, hvad magtudredningen til 50 millioner kroner skal indeholde.
På den indledende konference var Ann Westenholz, lektor på Institut for organisation og arbejdssociologi på Handelshøjskolen i København, indbudt til at kommentere forskningsledelsens plan.
Hun mener, at oplægget til magtudredningen kommer ind på mange spændende problemstillinger, men efterlyser, at "forskningsledelsen træder lidt mere i karakter":
"Det er ligesom at gå ind i et supermarked, hvor hylderne er næsten fyldte. Men den vare, jeg er mest interesseret i, kommer først på hylderne i projektets sidste fase. Man kunne forvente, at forskningsledelsen indledte med at diskutere og præcisere, hvad de mener med magt og demokrati. Det gør de ikke. De vil i stedet prøve at opretholde en løbende debat omkring begrebsdannelsen for så i projektets sidste fase at samle debatten op."
"Jeg er såmænd fuldstændig enig med dem i, at begreberne hele tiden udvikler sig. Men jeg synes, det er synd, at de ikke spiller mere markant ud - det ville gøre det lettere at få skub i debatten," siger Ann Westenholz.

Det komplekse samfund
På den indledende konference gav Ann Westenholz sit eget bud på, hvor det sner inden for demokrati- og magtforskningen:
"For det første er vores samfund ved at udvikle sig til at være utroligt komplekst. Det betyder, at de gamle måder at lave magtanalyser ikke længere slår til. De forholder sig ikke til, hvad der sker i komplekse systemer, hvor mange ting sker på samme tidspunkt, og hvor enkeltpersoner og grupper blandes og mødes i anledning af forskellige beslutninger. Komplekse systemer overrasker hele tiden, kommer bag på en."
Ann Westenholz kalder sit eget bud på en magtanalyse af komplekse systemer for en "relationel tilgang":
"Der sker hele tiden sammenbrud i meningen med og forståelsen af de problemer, vi står overfor og skal løse. Det er i disse processer, at magten viser sig: Når personer og grupper reducerer flertydighed til entydighed - det vil sige, de giver mening til de beslutninger, der skal tages. Eller til beslutninger som allerede er taget", siger hun.
Ann Westenholz enkle budskab er, at samfundsforskere skal beskrive, hvordan flertydighed reduceres til entydighed: "På den måde kan vi også give samfundet en ny aha-oplevelse. Jeg tror, det er vigtigt, at studere disse problemer forlæns. Vi er opdraget til at fortælle om vores beslutninger i et rationelt sprog. Som forskere får vi
altid folks efterrationaliseringer - de ser så pæne og
ordentlige ud, fordi vi hele tiden legitimerer vores beslutninger, så de ser fornuftige ud, både for os selv og for andre."
"Derfor opfatter forskeren ikke hele den kaotiske situation mennesker befinder sig i, mens de lever livet forlæns. Den uorden skal vi som forskere prøve at indfange - hvordan bliver denne uorden sat på ord og reduceret, så virkeligheden kommer til at se ordentlig ud", forklarer hun
"I demokratiforskningen taler vi med hinanden som om, vi først tænker os ordentligt om, og derefter handler. Men jeg tror at udfordringen i vores samfund er, at vi bliver sat i nogle udfordringer, der tvinger os til at handle og derefter prøver vi at forklare, hvad det er, vi har gjort på en fornuftig måde."
Sådan er vilkårene. Det vender op og ned hele demokrati-diskussionen.

*Dette er anden artikel i en serie om det kommende arbejde med at analysere det danske folkestyre fra top til bund - den såkaldte magtudredning. Første artikel blev bragt den 7. maj.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her