Læsetid: 3 min.

Gener beskytter mod pest og HIV

18. maj 1998

Et ændret menneskeligt gen gør indehaverne resistente overfor AIDS. Det samme gen har sandsynligvis også beskyttet mod byldepest

AIDS
Valget mellem pest og HIV. Resultatet bliver under alle omstændigheder døden, skulle man tro. Men ikke for alle. Nogle mennesker har en genetisk mutation, som tilsyneladende beskytter dem mod at blive smittet med HIV-virus. Forskere fra det amerikanske National Cancer Institute har fundet ud af, at samme mutation kan have været årsag til, at disse heldige menneskers forfædre overlevede pest-epidemien, der hærgede Europas beskidte og rottemyldrende gader i det 14. århundrede.

Døren lukkes
Når HIV-virus smitter, gør den det ved at udnytte det celle-landskab, den lander på. På cellens overflade findes forskellige receptorer, der bruges til at opfange nødvendige kemiske stoffer og trække dem indenfor, hvor der er brug for dem. HIV-virusen ser ud på en måde, der gør, at den passer ind i en receptor og kan udnytte den som landingsplads. Herefter bliver virusen automatisk trukket ind i cellen.
Ved at behandle AIDS-patienter med flere forskellige slags medicin på én gang - en såkaldt kombinationsbehandling - kan lægerne nu holde døden stangen meget længere end for blot få år tilbage. Dette er dog ikke en kur, men en udsættelse. Og med HIV-virus' frygtindgydende evne til at ændre sig, oftest til det værre, er der ingen garanti for, at behandlingen bliver ved at være succesfuld.
Andre forskningsresultater kan dog vise sig at være lovende. Nogle mennesker er helt eller delvist resistente overfor HIV. Derfor undgår de at blive smittet, selvom de er i højrisikogruppen. Eksempelvis undgik cirka 15 pct. af de blødere, som fik HIV-inficeret blod, før varmebehandlingen blev indført, at blive smittet. Det kan de formentlig takke deres gener for.
Foreløbig er tre mutationer, der beskytter mod HIV, blevet opdaget. To af disse findes i gener (kaldet CCR2 og CCR5), der koder for receptorer. Når et gen ændres ved mutation, ændres det protein som genet 'oversættes' til også. Hvis proteinet er en receptor, vil denne være anderledes end en normal receptor. Forskellen kan betyde, at HIV-virus ikke mere passer ind.

Forskellige reaktioner
Det er ikke ualmindeligt, at en mutation giver resistens overfor en (anden) sygdom. For eksempel giver en bestemt mutation seglcelleanæmi - en almindelig blodsygdom i Afrika - hvis man har den i to gen-kopier (en fra faderen og en fra moderen), mens en enkelt kopi (fra én af forældrene) giver resistens overfor malaria.
Den amerikanske forskergruppe var den første, der ledte efter resistens overfor HIV-virus. Store grupper af mennesker, der havde en høj risiko for at blive inficeret med HIV-virus, blev undersøgt af forskerholdet, under ledelse af molekylærbiologen Steve O'Brien. Nogle var blevet smittet og andre ikke.
Forskerne fandt frem til, at der var en sammenhæng mellem de usmittede og deres genetiske udseende, nemlig mutationen i CCR5-genet. Siden har de opdaget en speciel fordeling af denne mutation blandt forskellige befolkningsgrupper.
Blandt europæere og amerikanere af europæisk oprindelse er den meget almindelig, cirka 15 procent har den, men ingen afrikanere eller øst-asiater har mutationen. En så ulige fordeling tyder på drama i fortiden.
Det er muligt at tidsbestemme en mutation, det vil sige at finde ud af, hvornår den opstod. Det kan man gøre ved at se på antallet af mutationer i de omkringliggende gener. De amerikanske forskere fandt ud af, at ændringen i CCR5-genet opstod for cirka 700 år siden. Samme tidspunkt som byldepesten slog næsten 75 procent af befolkningen i Europa og dele af Asien ihjel.
Det kan betyde, at CCR5-mutationen er opstået ved en tilfældighed, men har vist sig at være en effektiv beskyttelse mod Yersinia pestis, den bakterie, som er årsag til pest.

Undersøgelser med pest
På samme måde som HIV-virus benytter pest-bakterien sig af CCR5-receptoren til at få adgang til cellen. Det kan den ikke, når receptoren er forandret. Netop fordi ændringen af genet har været så heldig i det pestbefængte miljø, har den fået lov til at blive nedarvet.
Forskerne er nu, i reagensglas, ved at teste, hvordan de undersøgte patienter reagerer over for pest. Det gør de ved at tage celler fra forsøgspersonerne og i laboratoriet blande cellerne med Yersinia pestis. De regner med at se, at indehavere af CCR5-mutationen vil være resistente overfor pest.
Visse religionsfantikere har nævnt AIDS som Guds straf til menneskene. Nogle mennesker har han åbenbart et godt øje til. Han lod deres aner overleve byldepesten, og selv kan de snige sig uden om HIV-truslen.

Eva Jonassen er cand.scient. i kemi-bioteknologi

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu