Læsetid: 3 min.

Grøn, grov og bæredygtig

30. maj 1998

Niels Olsens galskab hænger som gylden, gakked pollen over sæson 98

REVY
Langt ude i skoven lå et lille træ og da søde, milde maj havde gjort skoven grøn, skulle der også være gilde, og så var det tid for Cirkusrevyen.
Som åbner med et næsten ewaldsk skovstykke med de medvirkende trippende og piruetterende rundt som træer og dyr, orkestermedlemmerne udstyret som tre-endere og kapelmesteren endeligt sættende sig til elgorglet. Scenografien er i sorbetfarver og balletten ambitiøs. Yndigt. Yndigt - en poetisk revy står måske for døren? Njah, for så åbner de munden...
Toneskiftet er typisk for Niels Olsen, der instruktør-debuterer overbevisende og med diabolsk charme og egen stil. Intet pirrer revyinstruktøren som at give publikum, det modsatte af det, de forventer. At sætte dem i en stol, han straks sætter i rotation, eller at have dem længe i én stemning, for så at vende på en tallerken. Hans brede grin med det stærke gebis hænger som Cheshirekattens smil over teltspidsen - her er både bid og grin, trusler og forjættelser, forhånelser, forsvar og bindegalt ingenting hæftet op med stort talent.
Kort inde i første akt viser instruktøren sig fra sin bedste forfatterside med omskrivningen af Volmer Sørensens resignerede pensionistvise, der opregner nogle helt ens ugedage fyldt op af petitesser som formiddagskaffe, optrækning af kukuret, avisens krydsord og to koteletter hentet i Brugsen. Omlagt til rockermiljø ser hverdagens trivialiteter som at banke smatsoen og lægge panserværnsraketterne ind under sofaen noget anderledes ud og punchlinen rammer lige midt i borgerskabet.
Resten af første akt er Carl-Erik Sørensens, først med en forudsigelig tekst om tremmesvin - kontrasterende disney-sødt opsat - dernæst en skarpere om spekulationslandbrug finansieret af EU - "noed mæ' natur man ska' bevare, jeg ved ikke hvorfor, jeg gør det bare", dræver en tilbagelænet Ulf Pilgaard - til sidst med en Færing-spanking, der ikke lægger fingrene imellem. Med begrundelsen "der er grænser for det sjove, når det nærmeste land er Norge", kræver det folkedragtudstyrede ensemble frejdigt motorveje, kajanlæg og indkøbscentre, for ellers "vælter vi regeringen". Som en natlang kædedans indløber bestillingerne, mens regningen nægtes betalt, for ellers peger de på de borgerlige, "Vi vil bare ha' og ha' og ha'". Nummeret tør sige det særdeles ukorrekte og gør det befriende groft og grinagtigt; en seriøs kandidat til Årets Revynummer.

Så kører det ellers
Man skulle tro, det var svært at nå op og ringe igen efter kræve-ind finalen; at revyen alligevel gør det skyldes en begavet andendel, anført af herrerne Pilgaard, Østergaard og Olsen i et totalt gakket hattenummer, der k-ø-r-e-r rundt med stedet og genren, sketchfiktionen og instruktionsvirkeligheden, så grinet får skarp konkurrence af svimmelhed. I fiktionen har Østergaard og Olsen en slags alliance gående mod Pilgaard, der med feltråbet "Kongen er tilbage" irriteret overtager instruktionen og dermed indbyder til benspænd. Ulf Pilgaard har aldrig været mere veltilpas, underspillet selvironisk og selvfølgeligt spillende på sin revyhistoriske rolle på stedet - et dejligt syn. Lige så dejligt som de to gange (beundringsværdig økonomi) han som Nyrup med valgnattens fire strakte fingre spadserer sigende over scenen - shortien hver gang brugt som
pointe i noget helt andet.
Tekstudvalget favoriserer herrerne let. Pernille Schrøder har en harsk vise om det ønskelige i andre landes "bæredygtige fattigdom", alt mens hun skubber på en toplæsset indkøbsvogn; Kirsten Norholt i Dolly Parton-udstyr en om at være på andenpladsen i forhold til stodderens labrador, undulat eller gubbi; i samspil har de gode bidder, men herrerne har bedre. I tilforladeligt artigt udstyr duetterer Olsen og Pilgaard om drengestreger fra den grovere ende, Pilgaard fortsætter Jess Ingerslevs dansktalebesværede udlændings genvordigheder med en uskyld, der er helt på mandens side, og alle mødes til næstsidst for at brodere på Niels Olsens tradition som sortsnakkende Jydeper, denne gang i en løstsiddende situationsrapport fra HM Dronningens - barokt performed af den stemmevelsignede Pernille Schrøder - indvielse af broen.

Skyr al sentimentalitet
Det er dejligt at kunne anbefale landets største og ældste revy - igen. Efter nogle år, hvor først Lisbet Dahls stærke fornemmelse for traditionen holdt revyerne temmeligt fast, og de næstfølgende direktører af forskellige grunde ikke havde nemt ved at få en fod til jorden, er stafetten nu grebet af en mand, hvis skæve begavelse har rykket revyen op i halvfemserhøjde. Tillykke Olsen.

*Cirkusrevyen, Bakken. Scenograf: Åsa Lieberath Mørk. Til 29. aug.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her