Læsetid: 4 min.

Håbløshed får ældre til at begå selvmord

6. maj 1998

Faldet i antallet af selvmord i Danmark er ikke slået igennem hos de ældre, viser en ny analyse fra Århus Amt - hvert fjerde selvmord i amtet begås af ældre over 65 år

Når ældre mennesker tager deres eget liv er det vel-overvejet og ofte planlagt i detaljer. Stigningen i antallet af selvmord herhjemme er fladet ud de seneste år, men for den ældre generation er stagnationen ikke slået helt igennem.
Hvert fjerde selvmord i Århus Amt begås af ældre over 65 år, og i gruppen af meget gamle over 80 år er selvmordshyppigheden markant større, nemlig tre gange så høj som i den øvrige befolkning.
Embedslæge Kate Runge fra Embedslægeinstitutionen i Århus Amt i har samarbejde med retsmedicineren Ingrid Bayer Kristensen, Aarhus Universitet analyseret samtlige selvmord blandt ældre i perioden 1983-1997, og ud af i alt 1.846 selvmord var de 457 (24,8 pct.) begået af ældre. Hyppigheden stiger med alderen og mænd er særligt udsatte for at tage deres eget liv.
På landsplan begik 245 ældre over 65 år i 1996 selvmord, og der har siden 1993 været en svag faldende tendens i antallet af selvmord. Undersøgelsen viser, at selvmord blandt ældre ikke har nogen entydig årsag. Men det har overrasket embedslægen, at egentlig sygdom ikke har været hovedårsagen til de ældres sidste beslutning.
"Hver tredje af de ældre, som har begået selvmord, er gift. I disse tilfælde burde der altså ikke være tale om isolation eller ensomhed, men ellers er årsagerne, som angives i f.eks. afskedsbreve, isolation, livslede og ensomhed," siger Kate Runge.

Opsøger lægen
Analysen fra Århus viser tydeligt, at ældre, der tumler med planer om at tage deres eget liv, i stort omfang opsøger den praktiserende læge, kort inden de gør alvor af deres tunge overvejelser.
Hver anden af de ældre, som begik selvmord i den undersøgte periode, havde inden for en måned været til konsultation hos den praktiserende læge. Men det har altså ikke fået de ældre til at ændre planer, og forklaringen kan efter Kate Runges opfattelse være, at lægerne overser f.eks. depressioner.
"Når de ældre opsøger lægen sker det under påskud af at have ondt eller ubehag, og så får de ofte udskrevet noget medicin. Men dét, de i virkeligheden signalerer, er livslede og håbløshed, og spørgsmålet er, hvad den enkelte læge kan stille op i den situation. Det tager tid at diagnostisere en depression, og ofte kommer de ældre ikke frem med det egentlige ærinde - nemlig at de har ondt i sjælen."
"Vi har alle sammen et ansvar for de ældre. Det gælder læger og plejepersonale, men sandelig også de nærmeste pårørende, som måske bør tage et større ansvar for deres ældre familiemedlemmer," siger Kate Runge.
Embedslægerne i Århus Amt har siden 1. januar sidste år i samarbejde med Center for Selvmordsforebyggelse i Århus Amt udsendt et fire sider langt spørgeskema til samtlige praktiserende læger, som har haft ældre patienter, der har begået selvmord.

Selvmord på plejehjem
En nærmere gennemgang af selvmordsundersøgelsen viser en overhyppighed på 33 pct. af selvmord blandt ældre, der bor på plejehjem eller beskyttede institutioner. Næsten hvert 10. selvmord blandt ældre sker her, og stadig angives årsagen som ensomhed og isolation.
"Livet på institutionerne er åbenbart ikke altid lige let for de ældre, blandt andet fordi plejepersonalet også skal løse andre opgaver uden for plejehjemmene, og det kan være med til at skabe tomhed omkring de ældre," siger Kate Runge.

Den definitive løsning
Ældre, der tager deres eget liv, bruger ofte kontante og voldelige midler. Der er efter Kate Runges opfattelse ikke tale om et råb om hjælp, som det ofte ses blandt unge, men en definitiv og endelig løsning.
Hendes undersøgelser viser, at især hængning er en anvendt metode, men også drukning, udspring og skydning er blandt de valgte handlinger. Ældre kvinder vælger i modsætning til yngre befolkningsgrupper også de kontante og mere voldelige løsninger.
Depressioner og livslede er ofte den udløsende årsag til selvmord blandt ældre, men også sociale og familiære begivenheder kan udløse selvmord: En ældre mand hængte sig, da han fik sit kørekort inddraget efter et færdsels-uheld.
Flytning til plejehjem skubber også nogle ældre over i risikogruppen. Det samme sker, hvis ægtefællen af helbredsmæssige årsager bliver nødt til at flytte hjemmefra eller indlagt på sygehus.

Risikogruppen
Flere undersøgelser tyder på, at psykisk sygdom hos personer, der har begået selvmord har præget beslutningen om at slutte livet, men i Århus-analysen er det kun ca. 20 pct. af de mennesker, der begår selvmord, der har været i behandling for psykiske lidelser. Ni pct. var på dødstidspunktet i aktuel psykiatrisk behandling. I ca. 30 pct. af tilfældene er der dog fundet neuroleptika eller antidepressiva hos de afdøde.
Gennemgående er de ældre, der begår selvmord i Århus Amt, somatisk raske i forhold til alderen. Kun ca. syv pct. mænd og ni pct. af kvinderne led af kræft, så cancer får altså ikke ældre til i større omfang at tage deres eget liv.
"Når selvmord skyldes håbløs sygdom eller utålelige smerter, er det måske forståeligt. Men det er kun en lille del af de selvmord, som ældre foretager, der har sådanne årsager. Derfor må det være muligt at begrænse antallet af selvmord blandt ældre, blandt andet ved at kortlægge årsagerne og på længere sigt ændre holdning og adfærd overfor de ældre medborgere," mener Kate Runge.

Selvmord i byerne
Bymennesker har traditionelt en større selvmordrate end landbefolkningen og denne tendens bekræftes af undersøgelsen. I forhold til andre byer er Århus kommune med 10 pct. af landets indbyggere ikke overrepræsenteret med selvmord blandt ældre, men det er Randers kommune med 50 pct. overhyppighed og Silkeborg med 20 pct. flere selvmord end forventet. I de mindre kommuner i amtet kan antallet af selvmord kun opgøres med en vis usikkerhed, da der er tale om meget små tal.

John Peters er free lance-journalist

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her