Læsetid: 7 min.

Vi hjælper for at beskytte os selv mod pakket

5. maj 1998

Det Danmark, der støtter hjælp til nødstedte, mener i virkeligheden, at det ikke kan tåle
at se dem på gaden, siger pastor Bjarne Lenau Henriksen, Kirkens Korshær

"Meget af det sociale arbejde, man ønsker udført, har mere karakter af forsvarsmekanisme overfor de svage end ønske om at hjælpe dem."
Pastor Bjarne Lenau Henriksen, leder af den frivillige hjælpeorganisation, Kirkens Korshær, ser ikke med blå øjne på den øgede fokus på det frivillige sociale arbejde. Som eksempelvis har givet sig udtryk i, at det frivillige sociale arbejde nu er kommet med i lovgivningen med en besked til kommunerne om at samarbejde med de frivillige.
Bjarne Lenau Henriksen, der er tidligere leder af såvel Mariatjenesten på Vesterbro som Sct. Nicolai Tjenesten i Københavns centrum, siger i en samtale med Information, at mange menneskers, herunder politikeres, motiv til at hjælpe de allermest marginalisere - de psykisk syge, de hjemløse, narkomaner og alkoholikere - er at få dem væk fra gaden. Så man slipper for at rende ind i dem.
"Det ses bl.a. af, at man i stigende grad på Vesterbro accepterer, at politiet fjerner de pågældende mennesker fra gaden. Den holdning, som vi også oplevede i begyndelsen af århundredet, at man gør en indsats for at beskytte sig mod pakket, er ved at vende tilbage til det danske samfund," siger Bjarne Lenau Henriksen, der af samme årsag betragter Kirkens Korshærs arbejde som en samfundskritisk protestaktion.
"Vi gemmer ikke folk bort, men arbejder synligt i miljøet," siger Lenau.
Som han forstår udviklingen, opleves det som nødvendigt at skaffe elendigheden af vejen, hvis velfærdssamfundet skal bevare sin selvforståelse.
"Vi kan ikke tåle, at billedet krakelerer. Men det er krakeleret," siger Lenau, der har 5.000 frivillige og 350 ansatte i sin 'hær'.

Langeland affolket
Bjarne Lenau Henriksen har adskillige eksempler på tilfælde, hvor beboere har ønsket Kirkens Korshærs aktiviteter ud af området. "Man siger: "Kirkens Korshær - det er helt flot. Men I skal 40 km væk herfra."
"Vi kunne selvfølgelig godt affolke hele Langeland til Kirkens Korshær, skabe et nyt Christiania og have det smadderskægt. Men som frivillig hjælpeorganisation er vi her ikke for at hjælpe det bedre borgerskab til at kunne holde ud at gå på gaden. Vi er her for at hjælpe de udstødte til at få det bedre. Kan det føre til, at de får en livsstil, hvor de oplever mindre lidelse og mindre armod, er det godt. Men vores arbejde i forhold til udstødte udføres ikke efter devisen: "Kom som du er, men bliv som os andre."
"For os er ambitionen at højne det nødstedte menneskes livsværdi og følelse af at være noget værd. Hvis vi bare kan løfte disse mennesker to centimeter over bundhøjde, har vi nået noget. Udtrykt i kristent sprogbrug har også den nødstedte en suveræn værdi. Vores indsats bunder i det syn, at alle mennesker er elsket af Gud og derfor skal mødes på en ordentlig måde. Og du kan nok se, at når jeg f.eks. tror på, at de mennesker, vi har med at gøre, er fuldbyrdige borgere i Guds rige, så skal der knageme også være plads til dem i det danske ditto."
- Jeres arbejde også er en protest, siger du?
"Ja. I og med at vi udfører et fundamentalt omsorgsarbejde i eksempelvis vores 30 varmestuer, udtrykker vi jo en protest mod det omgivende samfund. Der f. eks. kan få den tanke, at man kan aktivere en psykotisk narkoman, før vedkommende er helbredt for sin sygdom og sin narkomani."

Provokerende alternativ
"Lige fra hattedamernes tid har de frivillige organisationer været det provokerende alternativ. Det frivillige arbejde er jo, fordi det bygger på ideologiske holdninger, meget engagerende, så der ligger ofte også en politisk funktion i det. For mig er det samfundskritiske element vigtigt."
"Lige så vigtigt som det er, at vi som frivillig organisation i princippet kan blæse på, om vores arbejde nytter. Vi kan vælge at sige: "Det her projekt er efter vores opfattelse fundamentalt." Det er muligt, at man på bjerget i det socialpolitiske miljø, ikke er enig med os, men vi synes altså, at eksempelvis natvarmestuer er vigtige. Og så åbner vi natvarmestuer i København, Ålborg, Århus og Odense, hvor misbrugere, sindslidende, nattevandrere og andre kan få hvile og omsorg. De kan få noget at spise - de kan snakke med hinanden eller ligge og knalde en brandert ud."
"Vi behøver ikke bagefter diskutere output i en kvalitetsvurdering. Vi behøver ikke tænke i det, det øvrige samfund p.t. er optaget af. Vi kan se, at mennesker kommer i de natcaféer, fordi de har behov for et menneskeligt nærvær. Vi kan ikke altid direkte hjælpe dem - vi prøver, men de psykiatriske hospitaler har f.eks. ikke altid plads. Vi kan gå ind og udøve, hvad jeg kalder kreativ social terminalpleje. Vi kan gå ind at sige - jamen, vi giver dem omsorg også, selvom den ikke fører til resocialisering."
- Det er bedre at få omsorg end ikke at få det?
"Lige præcis. Kernen i vores arbejde er, at selvom vi ikke kan hjælpe fundamentalt, bliver vi hos dem. Det er for mig i sig selv en protest."

Nogen skal lappe
- Det lyder som en lappefunktion.?
"I allerhøjeste grad. Men nogen skal lave de lapper. Vi er nødt til at arbejde efter en nøjsomhedsstrategi."
- Så man skal ikke spørge dig, om der er brug for frivilligt socialt arbejde i et velfærdssamfund som vores?
"Der har altid og vil altid være brug for det. Det frivillige arbejde har en tæthed og nærhed i forhold til borgerne, som det offentlige ikke kan have, bl.a. fordi vi kan operere uden registrering."
- En af det frivillige arbejdes største fans er socialminister Karen Jespersen? Er det udtryk for politisk smartness?
"Det er indlysende, at der er penge at spare for staten ved at støtte både de frivillige organisationer og det såkaldte civile samfund. Men jeg synes ikke, Karen Jespersen er smart. Hun kan se vores styrker og har støttet den frivillige sociale verden uden at stille betingelser. Nu synes der jo i øvrigt at være bred politisk konsensus fra det yderste venstre til det yderste høje - næsten - om, at frivillighed er godt."
"Jeg synes til gengæld, at journalisten Egon Clausen ser alt for ensidigt på tingene i sin meget omdiskuterede bog Ildsjæle:
Alt hvad der er offentligt (staten) er den store fjende. Og de frivillige er de store helte. Så enkel er virkeligheden ikke."
"De frivillige organisationer er også pragmatikere. Kirkens Korshær kan ikke klare sig uden offentligt tilskud. Amterne betaler til vores store herberger, og kommunerne til vores narkoarbejde. Vi befinder os jo i den dobbeltsituation, at en stor del af vores arbejde drives for offentlige midler og udføres af ulønnede frivillige. Vi har gennem årene fået en del puljemidler. Det er småpenge i forhold til samfundsøkonomien, men vi kan ikke klare os uden."
"Sagen er, at vi allesammen smadder gerne vil have penge fra det offentlige. Men vi vil samtidig have lov at gøre, som det passer os."

Frygt for styring
- De frivillige organisationer og mindre frivillighedscentraler skal i højere grad til at samarbejde med kommunerne. Frygter du den udvikling?
"Jeg frygter den ikke, men er usikker på den, for situationen står og falder med, hvor stærk den frivillige verden selv er. Vi skal være stærke nok til at sige nej. "Vi vil ikke købes." Vores erfaring siger, at visse kommuner bruger de ord. Vi skulle f.eks. udarbejde en samarbejdsaftale omkring et værested, hvor kommunen forsøgte at sikre sig, at vi ville observere de pågældende narkomaner med hensyn til behandlingsmotivation. - Hver dag at melde observationer tilbage til kommunen - der står vi af."
"I mit skrækscenarie opstår den dag, hvor kommunen siger: 'Vi skal have løst det og det problem' med hensyn til mongoler, åndsvage, psykotiske, eller hvad ved jeg. 'Hvem byder ind?' Så indleder vi måske en kristelig konkurrence, hvor alle de frivillige organisationer tænker 'Hvordan kan vi nu gøre det billigst, så vi får opgaven?'"
"Jeg bryder mig ikke om ordet bekymring, men - det frivillige sociale arbejde skal være meget bevidst om sin situation: At det frivillige sociale arbejde i stigende grad offentliggøres. Uden at blive navlebeskuende, er det vigtigere end nogensinde at være klar over: Hvem er vi? Hvad vil vi? Og så ikke gå længere, end vi selv vil. Socialpolitisk er det afgørende, at stat, amter kommuner og politikere, er indstillet på et samarbejde, der sætter os i stand til at bevare vores frihed og egenart."
"Det kan godt forurolige mig, at de frivillige organisationer i vores samfund bliver forsøgt brugt som instrumenter for en politik. Det officielle Danmarks sociale arbejde sigter som en del af det etablerede system på at få samfundet til at fungere optimalt. For vores målgruppe er problemet ikke, at bistandshjælpen er for lav, men at der overhovedet ikke er plads til det menneske i samfundet," siger Bjarne Lenau Henriksen, Kirkens Korshær.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her