Læsetid: 4 min.

Med indlagt colareklame og hele molevitten

25. maj 1998

Spice Girls leverede en rutinepræstation med få højdepunkter i Forum, men havde til gengæld det purunge publikums fulde opbakning fra først til sidst

KONCERT
Spice Girls har været i byen, og medierne således haft et par dage, hvor de alene ved at følge i pigernes slipstrøm har kunnet forsyne såvel nyheds- som kultursektionerne med stof i stor stil.
Det rejser selvfølgelig spørgsmålet om, hvorvidt Geri, Victoria, Emma og 2 x Mel er de mest fascinerende kvindeskikkelser i populærmusikken siden Billie Holiday, Edith Piaf og Janis Joplin. Bop-bop. Det er dog ikke desto mindre det indtryk, man nemt kunne få, hvis man lige var landet i Kastrup efter tre års antropologiske studier et sted i udkanten af New Guinea.
At gruppen er verdens mest populære popfænomen lige nu, er hævet over enhver tvivl: 34 millioner solgte plader - det er dog også noget. Læg dertil en tyndbenet film og et helt uoverskueligt udbud af såkaldt merchandise - dvs. alt fra kopper til jakker, fra plakater til kalendere med gruppens logo og pigernes smilende ansigter - og man vil forstå, at Spice Girls fra et rent forretningsmæssigt synspunkt langt overgår Holiday, Piaf og Joplin - tilsammen.
Og modsat disse tre misbrugsikoner strutter Spice Girls af sundhed i sådan en grad, at Pepsi har betalt dem en formue for at 'velsigne' sit colaprodukt, som årti efter årti er the choice of a new generation - og Pepsi-logoet tonede da også flot frem på storskærmene midt i et nummer, så koncernen får noget for pengene.

Musikalsk tyndt
Men hvordan man end vender og drejer det, så ligger de fem piger musikalsk i den tynde ende - og det har intet at gøre med det faktum, at de spiller popmusik. Thi selv på den allermest midtsøgende del af scenen produceres der ind i mellem storslået eller i det mindste hammereffektiv musik, som formår at glæde, røre eller sågar forundre.
Sådan er det ikke på de to cd'er, som de fem britiske chicks til dato har beriget verden med. Skal man være benhård, er det kun balladen "2 Become 1" som for alvor hæver sig over metervaren.
Denne forførende r'n'b-inspirerede smoocher glimrer ved brugen af et par avancerede harmonier samt enkelte mildt overraskende akkordskift, hvilket sammenholdt med et par flotte vokalpræstationer er med til at placere den en godt stykke over gennemsnittet. Men ellers var det symptomatisk for koncerten i Forum lørdag, at aftenens to bedste melodier var hentet fra evergreen-kataloget:
"Where Did Our Love Go" fra The Supremes' storhedstid og Sister Sledges stadigt fængende "We Are Family" satte faktisk kun resten af det pauvre materiale i endnu grellere lys.
Til gengæld havde gruppen et benprofessionelt orkester med, som ville have kunnet sparke liv i et pausesignal, og det satte ind i mellem liv i kludene, især på gruppens mere iørefaldende numre så som den ikke uefne salsa-pastiche "Spice Up Your Life" samt den lidt Beastie Boys-på-valium-agtige "Wannabe", gruppens store gennembrudshit.

Show for alle pengene
Ikke at det gjorde den store forskel på det forsamlede publikum, som i høj grad bestod af børn i alderen syv til 15 samt deres ophav i diverse konstellationer. For manges vedkommende var der tydeligvis tale om det første store møde med showbiz à la betonhal, og når det spektakulært udfoldede show på scenen ikke kunne holde interessen fanget, kunne man altid betragte det op- og feststemte publikum, som så ud til at more sig i den helt store stil. Det skal der ikke falde nogen mavesure kommentarer om herfra, thi det er søreme svært at hidse sig op over at en flok skolebørn, som er helt oppe at ringe over en omgang "girl power" - hvor udvandet og kalkuleret den end kan syntes til tider.
Og ret skal være ret - hvad angår selve showet, var alle sejl sat til: Scenografien var imposant, brugen af de tre storskærme ofte yderst kreativ, de medvirkende mandlige dansere kunne deres håndværk og de fem piger selv er også blevet bedre dansere, mens koreografien tog behørigt hensyn til deres begrænsninger.
Mange af sangene var sat op i flotte tableauer og pigerne skiftede tøj med jævne mellemrum, ja, på et enkelt tidspunkt skiftede de til det rene ingenting, men satte sig så ærbart overskrævs på en Arne Jacobsen-stol, i bedste Christine Keeler-stil, så der ikke blev afsløret noget af deres preciøse nøgenhed.
Hvad angår det vokale, besidder gruppen to gode vokalister i form af de 2 x Mel, mens de andre tre er mere på det jævne, uden dog direkte at falde igennem på noget tidspunkt. Det var ren showbiz, og fungerede som sådan upåklageligt om end noget rutinepræget, og min ledsager - tolvårige Line - nød det hele i fulde drag. Det kan jeg ikke hævde, jeg gjorde, men jeg vil til gengæld gerne citere Line - og dermed den primære målgruppe - for hendes uforbeholdne udsagn, som blev gentaget mange gange på gåturen hjem fra Forum: "Det var rigtig, rigtig godt. Det var det bare..."

Spice Girls, Forum, lørdag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu