Læsetid: 2 min.

Instruktør på vildspor

7. maj 1998

Den 25-årige debutant Simon Staho begraver sin historie i en grød af patos. Fik han ingen hjælp?

NY FILM
En af de gode ting ved Den Danske Filmskole er, at den giver unge instruktørtalenter mulighed for at kvaje sig i relativ ubemærkethed. Også Lars von Trier benyttede sig i sin tid af chancen.
Den unge Simon Staho er måske et talent, men man kunne have undt ham Film-skolens beskyttende mure omkring hans første forsøg. Eller skrivebordsskuffens barmhjertige anonymitet som skjul for et manuskript, hvis velmente ubehjælpsomhed kun overgås af instruktionens magtesløse svælgen i det rørstrømske.

Mulighedsrig optakt
Optakten er ellers slet ikke ueffen. Unge Jimmy, bosat i Island, opsøges af sin gamle svirekammerat og broder i ånden, Ossy. Jimmy er faldet til ro med kone, barn og fast arbejde, Ossy derimod er stadig til de vilde vover og det hektisk brændende liv på den forkerte side af loven.
Her lægges de dramatiske kort klart på bordet, og samtidig er man spændt, for hvad er Ossy helt præcist ude på? Samtidig aner man anslaget til to karaktertegninger. Og der er jo oplagte billedtilbud i det storladne, fremmedartede islandske landskab, og dem tager Staho da også taknemmeligt imod.
Desværre er han endnu gladere for de klichéer, som ligger indbygget i hans oplæg. Ossy er selvdestruktiv og bedragerisk og haler endnu engang Jimmy ned i narkohandel - med en islandsk bagmand, der signalerer sin skurkagtighed med skaldepande og hård mine. Han må være let at fange.

Kvalmende svulstigt
Sandsynligheden går fløjten, og i stedet vælder en patos frem, som slet ikke er til at bære. I insisterende nær-billeder og til akkompagnement af bævrende strygere hulker de to fyre sig gennem en række scener, hvor deres sorte fortid gradvis oprulles. Det er ikke rart - det er rent ud sagt kvalmende svulstigt.
Nogen burde have sagt stop - ikke Nikolaj Coster Waldau, der spiller Ossy, for han har selv været med på manuskriptet, men måske en nådig sjæl som executive producer Peter Aalbæk Jensen. Har man ikke erfarne folk til den slags?
Kender man hovedsageligt Coster Waldau fra Nattevagten, er hans præstation her en kæmpe skuffelse - et udvendigt, overstyret skuespillernummer. Mads Mikkelsen går det ikke meget bedre som vennen, især ikke, når han skal hale sin grådkvalte fortid frem fra posen. Overkalkuleret følsomhed er en frygtelig ting. Et par piger er også med som intetsigende staffage.

Uden rådgivere?
Er det de Trierske følelsesbølger fra Breaking the Waves, der gennemvæder projektet? Måske. Som 25-årig skal man i reglen skylles ren for farlige forbilleder, før det personlige talent står klart.
Ingen har tilsyneladende påtaget sig afvaskningen. Vildspor virker helt grøn og ufærdig, uden kunstnerisk overblik og elementær ægthedsfornemmelse. Umodne instruktører er der mange af, men hvor er deres rådgivere?

*Vildspor. Instruktion: Simon Staho. Manuskript: Simon Staho og Nikolaj Coster Waldau. Dansk (Grand, Scala, Palads, Bio City, Bio Lyngby, Drive In, Gladsaxe)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu