Læsetid: 4 min.

Inte roligt

30. maj 1998

Fodbold skal være sjovt. Det var det i torsdags. For svenskerne

Sport
MALMØ - Da Informations udsendte atter betrådte dansk jord ved flyvebådenes kaj i Havnegade i København efter torsdagens VM-testkamp mod Sverige i Malmø, stødte han på Tipsbladets redaktør, Per Høyer Hansen. "Det var galt med alle tre kæder - og målmanden", vrissede Høyer Hansen.
Han har altid været blandt vore skarpeste og mest indsigtsfulde fodboldanalytikere, så egentlig kunne vi slutte her.
Det var i sandhed ikke en aften med guldglans for vort landshold. Information var inviteret til Malmø som led i et arrangement, der skulle bringe danske og skånske presse- og erhvervsfolk sammen omkring en gang bold. Det startede ellers så udmærket. Malmø Stadion er bygget til VM i 1958 og forbløffende moderne og harmonisk med sine buede linier, og så ligger det rart og grønt.

Den svenske Elkjær
Forskellige dignitarer fra sportslivet var hidkaldt for at sludre om løst og fast og underholde os inden kampen. Stemningen var god, sandwichene halvtørre, men øllet og den mousserende vin rigelig. Ikke noget med stive svenskere her. Man fornemmede en positiv, ja næsten ærbødig holdning til det danske hold, som modsat værterne havde formået at kvalificere sig til sommerens slutrunde om verdensmesterskabet. I Skåne - som i disse år ganske tydeligt orienterer sig mod København og det øvrige Danmark - er man helt indstillet på at 'adoptere' det danske hold og støtte det i Frankrig. Gad vide, om vi ville gøre noget tilsvarende, hvis situationen var den omvendte?
Blandt de gamle sportskæmper, vi fik lov at hilse på, var svømmeren Gunnar Larsson, som just er blevet kåret til det seneste halve århundredes største skånske atlet. Stor er han også blevet af figur - han driver to McDonald's-restauranter, og har åbenbart svært ved at holde sig fra pommes fritterne.
Så var 70'ernes karismatiske angriber på det svenske fodboldlandshold, Ralf Edström, straks mere strømlinet. Edström er vel nærmest en slags svensk svar på Preben Elkjær og noget af en charmebombe. Han udtalte stor respekt for dansk fodbold og ikke mindst for Laudrup-brødrene. Og han har dog ellers sine minder: han debuterede just mod Danmark og just i Malmø i en kamp i 1972, hvor han spillede over for AaB's Henning Munk Jensen! Edström har dog stadig sin fulde førlighed.
Ifølge Ralf Edström undervurderer moderne trænere spillernes intelligens. Trænerens vigtigste job er at lade dem i fred og forstyrre dem mindst muligt, mener han. Først og fremmest skal det være "roligt" at spille fodbold.

Fejl på fejl
Morsom blev kampen for svenskerne. Bestemt ikke for os andre. Nu er spørgsmålet selvfølgelig, hvor meget man skal lægge i en træningskamp ca. 14 dage før den store turnering. Men dybt foruroligende var, at de danske spillere blandede en totalt mangel på engagement med elementære taktiske og tekniske fejl på stribe. Denne aften spredte den ellers så sikre Peter Schmeichel panik foran sig, hver gang har forlod målstregen. Ingen af de tre svenske mål kan betegnes som regulære målmandskiks, men han så ikke for godt ud i nogen af situationerne.
Det bagerste forsvar prøvede både at spille med sweeper og med noget, der lignede en fireback-kæde. Lige lidt hjalp det. Mest fatal var situationen på midtbanen, som gang på gang problemløst blev overløbet af svenskerne. Når Michael Laudrup nu engang ikke er nogen arbejdshest, må folk som Allan Nielsen og Per Frandsen arbejde det ekstra. Det har de øjensynlig hverken evner eller lyst til. Når der heller ikke sker noget på kanterne en aften, hvor både Jan Heintze og Thomas Helveg har fået begge ben galt ud af sengen, må det jo blive derefter. Laudrup-brødrene gjorde heller ikke meget væsen af sig - Brian spillede en af sine dårligste kampe overhovedet, og storebror Michael mistede gradvis gejsten, fordi hans medspillere ikke virkede særlig ivrige efter at slide på bentøjet for at gøre sig spilbare. På den baggrund var frontløberne - først Miklos Molnar, siden Peter Møller - solgt til stanglakrids.

Få roser
Og de danske chancer? De bestod i et farligt frispark fra Brian Laudrup i 2. halvegs 36. minut.
Skal man lede efter noget pænt at sige, må det være, at indskiftede Stig Tøfting i det mindste viste vilje, og at ligeledes indskiftede Martin Jørgensen fra Udinese med sit hurtige antrit og gode spilforståelse kan vise sig at blive fremtidens mand, når han får lidt mere fysik.
Og så skal det med, at svenskerne spillede friskt og uimponeret til i en kamp, som for dem var helt betydningsløs. Sejrens størrelse var om noget i underkanten efter spil og chancer.
Efter kampen virkede det, som om vore skånske venner var forlegne ved at se os i øjnene. De var vist flove på vores vegne over, hvad det danske VM-hold havde præsteret. På hjemvejen gik snakken om, hvorvidt det var for sent at udskifte truppen med Brøndbys klubhold, evt. forstærket på enkelte pladser. Hvis man udelukkende skal dømme efter torsdagens indsats, var det bestemt en idé til overvejelse. Men det skal man da heldigvis ikke. Man har før set et dansk hold gøre en pæn turneringsindsats efter skuffende forberedelseskampe.
Hvis hensigten med det, der blev vist i Malmø, var at dæmpe publikums forventninger inden slutrunden, må det siges at være lykkedes.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her