Læsetid: 3 min.

Irerne bakker op om EU

22. maj 1998

Debatten op til dagens irske EU-folkeafstemning har lignet den danske. Men Den grønne ø frygter ikke for tab af suverænitet

DUBLIN - "Hvis det bliver et nej, mister vi indflydelse, og der vil opstå en meget usikker situation. Det er urealistisk at tro, at vi kan få en genforhandling af Amsterdam-traktaten, hvis det bliver et nej. Hvis vi ikke ønsker, at EU skal blive en føderal stat eller en militær supermagt, skal vi være med, for at forhindre dette."
Ordene kunne være statsminister Poul Nyrup Rasmussens, men de stammer fra den irske premierminister Bertie Ahern og faldt, da han onsdag på Dublin Castle afholdt sin afsluttende pressekonference inden dagens dobbelte folkeafstemning på Irland. En folkeafstemning om Amsterdam-traktaten og en afstemning om fredsaftalen, som handler om Nordirland.
"Hvis vi stemmer ja, vil EU etablere et fælles politi med et register, som kan registrere folk efter deres politiske, seksuelle eller religiøse opfattelse. Et ja vil betyde, at EU udvikler sig til en militær union baseret på atomvåben."
Ordene kunne være Jens-Peter Bondes, men de stammer fra Patricia McKenna og faldt onsdag aften på North Star Hotel, hvor McKenna, der er medlem af Europa-Parlamentet for de irske grønne, var hovedtaler på et af nej-sidens møder om Amsterdam.

Ingen bekymring
På en række områder er argumenterne på Irland for og imod Amsterdam identiske med de slogans og udtalelser, man møder i den aktuelle danske EU-debat. Men der er en afgørende forskel:
Selv nej-siden på Irland anerkender, at der vil være et stort ja til den nye EU-traktat, når stemmerne tælles op i løbet af lørdagen.
I EU-sammenhæng er den store forskel på Irland og Danmark bl.a. at den irske befolkning ikke ser ud til at have samme bekymring ved udsigten til, at landene træffer mange beslutninger i fællesskab indenfor EU.
"Før vi blev medlemmer af unionen boede vi på en ø. Med EU-medlemskabet er vi blevet en del af det europæiske fastland, hvor vi deler vores suverænitet," siger den irske udenrigsminister, David Andrews, til Information.
Spørgsmålet om suverænitet går igen ved begge folkeafstemninger på Irland.
I forbindelse med afstemningen om fredsaftalen stiller Irland sit krav om en egentlig genforening med Nordirland i bero. Til gengæld etableres der fælles institutioner, hvor øens to dele skal samarbejde.
I forhold til Amsterdam-traktaten er der groft sagt tale om en tilsvarende situation.
Traktaten betyder, at flere områder i fremtiden skal afgøres mellem EU-landene i fællesskab i Bruxelles. Meningsmålingerne peger på et massivt ja ved begge afstemninger.
Afstemningskommission
Staten har givet 25 millioner kroner til en uafhængig folkeafstemningskommission, der har udarbejdet materiale, hvor der fremføres argumenter både for et ja og et nej.
De irske vælgere har haft mulighed for at sende deres argumenter ind til afstemningskommissionen, som har udgivet et samlet materiale med argumenterne for og imod Amsterdam.
En undersøgelse, der blev udarbejdet i sidste måned viste, at da var kun 11 procent af de irske vælgere klar over, at Amsterdam-traktaten eksisterer. I dag er tallet væsentligt højere.
Selv om argumenterne på Irland for og imod Amsterdam-traktaten i høj grad ligner de danske, er der dog afgørende forskel på, hvor vægten ligger.
Nej-siden på Irland fokuserer primært på spørgsmålet om den fremtidige rolle for Vestunionen(WEU). Irland er neutralt og derfor er spørgsmålet om forbindelserne mellem EU og WEU et vigtigt debatemne. Nej-siden argumenterer lidenskabeligt med, at et ja til Amsterdam vil betyde, at irske mænd på et tidspunkt vil kunne tvinges til at gå med i en EU-hær.
"Do you want your children to go to the killing fields," lyder et af de slogans, som nej-siden deler ud på gaderne i Dublin.
Argumentet afvises af ja-siden:
"Det fik folk også at vide ved folkeafstemningerne i 1987 og 1992 og de tror ikke længere på argumenterne om, at der vil blive tvangsudskrivning til at deltage i en EU-hær," siger sundhedsminister Micheál Martin, leder af regeringspartiet Fianna Fáils ja-kampagne.

Leder på forsiden

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu