Læsetid: 3 min.

Om det irske

12. maj 1998

Englænderne har omsider fundet en måde at forlade Nordirland på - derfor en quiz om irsk i litteraturen

TILLÆG (2. SEKTION side 13)
Det er forår og dermed gravetid. Gallup har forlængst fundet ud af, at Informations læsere hellere graver i hukommelsen end i haven, så vi prøver at holde senildemensen på afstand med en ny omgang litteraturgæt.
For at fejre, at englænderne omsider har fundet en måde at forlade Nordirland på, koncentrerer vi os denne gang om det irske. Og skulle Nyrup en dag finde på at overtale Mo Mowlam til at skaffe Færøerne selvstændighed, tager vi en quiz om nordatlantisk litteratur.

1
Første citat stammer fra en dansk roman fra 1934. Forfatteren er næppe så læst i dag, som han var tidligere:
Den engelsk-irske krig var forbi. Tirsdag den tredje januar 1922 genoptog Dail Eireann - det irske parlament - sine forhandlinger i rådskammeret i University College, Dublin. Michael Collins anbefalede modstanderne at vedtage traktaten med England og senere arbejde indenfor landet for republikken.

2
Og ham her er en yderst sympatisk tysker. Han skrev sin dagbog i 1965:
Ved Swifts grav forkølede jeg mit hjerte, så rent var der i St. Patrick's Cathedral, så mennesketomt og så fuldt af patriotiske marmorstatuer, så dybt under den kolde sten lod den desperate dean til at ligge, ved siden af ham Stella ...

3
Næste citat er fra indledningen til et irsk teaterstykke, som er blevet opført flere gange i Danmark. Forfatteren gjorde sit til at gøre Guinness og Irish whiskey populært:
En vældig ekkoende stilhed. I det fjerne er der ganske svage, næppe hørbare metalliske lyde af fængslet, der er ved at vågne op til en ny dag. Det er som om alle prøver at undgå at lave støj.

4
Denne bog er nordirsk og udkom på dansk i 1981. Den er tilegnet "de republikanske fanger i britiske fængsler". Kan læserne mon huske Bobby Sands?
Klokken tre om morgenen den 5. maj i år blev kvarteret Bogside i Derry pludselig levende. Folk kom styrtende ud af husene, mens de klædte sig på i farten, tilkaldt af skramlen af skraldebøttelåg mod jorden, hylende fløjter og bilhorn og hulken og råb fra alle rundt om dem, at "Bobby Sands er død".

5
Og her en dubliner. Hans bøger er gode eksempler på, at man godt kan blive til noget, selv om man er engelsklærer:
Darren vidste ikke præcist, hvornår man havde opfundet slettelakken, men Gerrah Manley Hopkins havde garanteret været høj på et eller andet, han havde sniffet. Men det kunne han jo ikke skrive i sin stil. Nu måtte han tage sig sammen.

6
Denne krasbørstige herre opfordrede sine landsmænd til at brænde alt, hvad der var engelsk, bortset fra engelsk kul. Hans bøger er ren slik for folk, der holder af ætsende ond satire:
Ingen lov der i landet må bestå af flere ord, end der er bogstaver i deres alfabet; og det er kun toogtyve. Faktisk er det dog kun få af dem, som har selv denne beskedne længde. De er formuleret i de jævneste og enkleste udtryk, som disse mennesker ikke er drevne nok til at fortolke på mere end én måde.

7
En dramatiker, som havde det bedst i Frankrig - guderne må vide hvorfor:
Henry: Videre! (Hav. Højere stemme:) Videre! (Han går videre. Støvler på rullesten. Mens han går:) Holdt! (Støvler på rullesten. Mens han går. Højere:) Holdt! (Han standser. Hav, lidt højere:) Sæt dig. (Hav. Højere:) Sæt dig!

8
Det samme var tilfældet med denne dubliner, og det forstår man måske bedre? Alle kan garanteret gætte romanens titel, for dette er bogen, som alle kender, men som de fleste ikke har læst mere end 30 sider af:
Værdigt traadte den trivelige Buck Mulligan frem fra den øverste trappeafsats; han bar en sæbeskaal, på hvilken et spejl og en barber-kniv laa over kors. En gul, snorløs slaabrok bølgede let efter ham i den milde morgenbrise. Han løftede skaalen og intonerede: Introibo ad altare Dei. Bail ó Dhia oraibh go léir, a cháirde ...

Løsning til litteraturquiz
1) Nis Petersen: Spildt Mælk. (Gyldendal, 1934)
2) Heinrich Böll: Irsk dagbog. (Grafisk, 1967. Oversat af Herbert Steinthal)
3) Brendan Behan: Særlingen. (Arena, 1962. Oversat af Ole Sarvig)
4) Eamonn McCann: Irsk by i krig. (politisk revy, 1981. Oversat af Niels Brunse)
5) Roddy Doyle: Burgerbilen. (Klim, 1993. Oversat af Steen Fiil)
6) Jonathan Swift: Gullivers rejser. (Hasselbalch, 1964. Oversat af H.C. Huus)
7) Samuel Beckett: Emmer. (Hørespil, DR. Oversat af Chr. Ludvigsen & J. Andersen)
8) James Joyce: Ulysses. (Martins Forlag, 1964. Oversat af Mogens Boisen)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu