Læsetid: 4 min.

Ja-fløj er træt af folkeafstemninger

29. maj 1998

Amsterdam bør være den sidste hele traktat, der ryger til afstemning, siger Dybkjær. Hele traktater forvirrer og mudrer debatten til. Folk forstår dem ikke

Debatten om Amsterdam har gjort Lone Dybkjær rasende. I det radikale Europa-Parlamentsmedlems øjne er stort set alt gået galt undervejs.
Man kan ikke tillade sig en afstemning, hvor Nej'et er uklart.
Man kan ikke sende en så kompliceret og uforståelig tekst til afstemning.
Den ene halvdel af debattørerne har været ansvarsfri.
Der har ikke været nogen public service-oplysning i de elektroniske medier.
Og debatten har været låst fast i en kendt konfrontation, så ingen er blevet klogere.
Derfor skal der fremover ikke stemmes om hele traktater, hvis det står til Lone Dybkjær.
"Man kan simpelthen ikke tillade sig at sende en traktattekst ud til afstemning, når valget groft sagt står mellem ja eller kaos. Jeg mener at valget burde stå imellem Amsterdamtraktaten, eller helt ud af EU. Men det afgørende er aldrig mere at sende en traktat til folkeafstemning," siger Lone Dybkjær.
"Det er ikke rimeligt at stille folk overfor en traktattekst, medmindre folk decideret arbejder med den. De kan ikke læse sådan en tekst. Og i denne valgkamp har de elektroniske medier bare stillet folk op over for hinanden og ladet dem skændes. Det er der ingen der er blevet klogere af. Det hjælper ikke at sætte en på den ene side og en på den anden side, og lade dem tale forbi hinanden," siger Lone Dybkjær.

Kun suverænitet
Løsningen ligger lige for. Fremover skal kun de dele af en traktat, der decideret afgiver suverænitet til afstemning.
Dermed overholdes grundlovens krav - og antallet af emner i denne afstemning ville være reduceret til et enkelt, nemlig mere eller mindre EU-samarbejde om forbrugerbeskyttelse.
"Vi skal tvinge justitsministeriet til at lave en skarpere analyse af, hvor der er suverænitetsafgivelse i en ny traktat. Og hvis der er en lille suverænitetsafgivelse, så skal den til afstemning. Jeg kunne sagtens forestille mig, at en afstemning om afgivelse af kompetence på f.eks. miljøområdet ville være en jeg gik ind for. Men helst vil jeg undgå flere afstemninger," siger Lone Dybkjær.
Det forhold, der irriterer hende mest, er dog at Nej-fløjen er ansvarsfri.
"Det er helt utroligt at de ansvarsfri bevægelser i den grad præger debatten. Det er en af de ulykkelige ting. I sådan en kampagne kan de kritisere og kritisere, men samtidig sige at "det er jeres ansvar at klare situationen efter et nej". Men den ene side af Nej-sigerne er nationalistiske, den anden side af nej-sigerne er idealistiske, og tilsammen er de ganske enkelt ikke realistiske. Og alligevel har de fået debatten drejet hen på Schengen, selvom traktaten drejer sig om noget andet," siger Lone Dybkjær.
Lars Bille er lektor ved institut for statskundskab på Københavns Universitet. Han mener at EU-debatten er blevet så konfrontatorisk, bl.a. fordi folk i almindelighed er politiktrætte.
"Mon ikke folk er trætte af politik efter et kommunalvalg i november, et Folketingsvalg i september og nu en folkeafstemning. Det er lige i overkanten, selv for demokratisk sindede mennesker. Og på valgdagen ser det da også ud til, at der bliver en lavere valgdeltagelse. Samtidig kan de mange valg påvirke interessen for at søge informationer selv. Dermed bliver man mindre påvirkelig," siger Lars Bille.

Frustrerede tilhængere
"Og det er kompliceret stof i forhold til et Folketingsvalg," fortsætter han. "For ved et Folketingsvalg skal man vælge et parti man grundlæggende er enig med, eller en person man har tillid til. Man skal ikke tage stilling til trafik- eller socialpolitik, eller en skatteomlægning. Ved en folkeafstemning føler mange, at de selv skal tage stilling til en meget kompliceret traktattekst uden at kunne delegere videre til en person eller et parti man stoler på. Det gør det sværere," siger Lars Bille.
Ifølge Lars Bille handler EU-debatter altid om EU i almindelighed. Derfor er mange på forhånd låst i en holdning, og derfor oplever politikerne vælgerne som argument-resistente.
Mange steder på tilhængersiden er der en udbredt frustration over debatten om Amsterdam. Der er en ærgelse over, at debatten er blevet præget af Schengen-samarbejdet, og en ærgelse over at alle møder med både tilhængere og modstandere er endt i konfrontation, der ikke bragte nogen videre.
På dagen før valget uddelte Margrethe Auken fra SF Ja-aviser på Nørreport station.
"De steder, hvor et par ja-sigere har holdt oplæg, og der derefter er kommet kritiske spørgsmål fra salen, der er det gået godt. Der har været en dialog. Men hver gang der har været debatmøder mellem ja- og nej-sigere i panel, har debatten låst sig og har ikke ført videre," siger Margrethe Auken, mens hun forsøger at afsætte sine aviser.
De fleste almindelige københavnske vælgere på vej til S-toget er bedøvende ligeglade med både tilbuddet om en ja-avis, den nej-folder der er til fals lidt derfra, og tilbuddet om at købe en hjemløs-avis.

Serie

Seneste artikler

  • 'Nogle gange er folk bare lidt for enige'

    11. august 2009
    Det er sjældent Informations artikler, der får Thomas Ole Brask Jørgensen til computeren for at skrive indlæg. Det er selve debatten, der tænder. Særligt rygklapperi kan få ham til tasterne
  • 'Jeg kan godt lide at provokere'

    8. august 2009
    Han er efterhånden vant til at blive overfuset på netdebatten. Men først når folk bliver rigtigt sure, viser de deres sande ansigt, mener Claus W. Oreskov, der er blevet kaldt både naiv og en fanatisk kommunist af andre debattører
  • Hvem har ansvaret for forskningen?

    15. december 2008
    Forskningsfrihed er ikke et tema, der optager ret mange andre end de ramte i den offentlige debat
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu