Læsetid: 2 min.

Jeltsin på dybt norsk vand

29. maj 1998

Norge reagerer med ro på Jeltsins udtalelser om, at Rusland er parat til at skrotte atomubåde

Det ligger tilsyneladende i Jeltsins natur helst at være en hyggelig og elskværdig person. Derfor trak han sagen lidt for langt i første omgang.
Sådan karakteriserede den norske udenrigsminister Knut Vollebæk den russiske præsident, efter han tirsdag lovede Kong Harald at skrotte sine u-både i Barentshavet, hvis Norge ellers ville betale for det.
Jeltsins udtalelse blev hurtigt 'præciseret' af udenrigsminister Jevgenij Primakov, der understregede, at det kun drejede sig om de 70 udtjente ubåde, som ligger ved Kola-halvøen og som ifølge miljøorganisationer udgør en stor sikkerheds- og forureningsrisiko for hele regionen. Det var ikke et tilbud om at nedlægge den russiske ubådsflåde, som er i drift i Barentshavet.
Det lød ellers ambitiøst, da Jeltsin sagde: "Vi må løse de finansielle spørgsmål. Hvis den norske side beslutter sig til at give finansiel støtte, kan vi umiddelbart gå i gang med arbejdet med at ophugge vores ubåde nu. Vi behøver ikke ubåde længere. Vi kan fjerne alle atomubåde fra hele Barentshav-regionen."
Jeltsin reagerede på spørgsmål fra journalister efter at den norske konge ifølge avisen Dagbladet havde udtrykt sin bekymring for de økologiske problemer i forbindelse med atomubåde og atomaffald i området.
Primakovs mere begrænsede ophugningstilbud er imidlertid gammelt, vedtaget af den russiske Duma allerede i 1993. De russiske myndigheder har tidligere givet udtryk for, at man ønskede at ophugge 46 ubåde inden år 2000. Det vil ifølge avisen Aftenposten koste omkring 15 milliarder norske kroner. Et beløb, som Norge hidtil ikke har tilbudt at betale.

Delelinje-forhandlinger
Om der kommer et norsk tilbud om hjælp, vil vise sig, når der i den kommende tid indledes forhandlinger mellem de to lande på ekspert- og embedsmandsniveau. Forhandlingerne skal bane vejen for, at udenrigsministrene Vollebæk og Primakov kan blive enige om en aftale mellem de to lande, når de mødes til FN's generalforsamling i september.
Embedsmændene vil også forsøge at løse den 30 år gamle strid om delelinjen mellem de to lande i Barentshavet. Ifølge Aftenposten gav Boris Jeltsin de to udenrigsministre "en ordre" om at dele den vanskelige sidste femtedel af havet. Dette er vanskeligt, især fordi fiskeressourcerne er størst der.
Selv om Norge og Rusland tilsyneladende har lagt den store udvisningsskandale fra marts bag sig - en spionskandale, der betød gensidig udvisning af diplomater fra Oslo og Moskva - er der stadig spionbeskyldninger i luften. Rusland antyder , at Norge driver spionage i nord under dække af fiskeriforskning.
Det hentyder til de norske fiskeriforskningsfartøjer, som ofte tager på togter i den russiske zone for at samle data om fiskebestanden.
"Sådanne påstande er uretfærdige også over for norske forskere," siger udenrigsminister Knut Vollebæk til det norske nyhedsbureau NTB. Han håber, der findes en løsning, inden de næste forskningstogter i juni og august.
En anden russisk spionanklage retter sig mod deres egen statsborger Aleksandre Nikitin. Han er spiontiltalt for en rapport til den norske miljøorganisation Bellona om forureningsfaren fra atomubådene ved Kola-halvøens kyst.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her