Læsetid: 4 min.

JuniBevægelsen udløser miljøslagsmål

27. maj 1998

Ritt Bjerregaard, Svend Auken og Steen Gade i offensiv for fælles miljøregler

Efter et udspil fra JuniBevægelsen gik Svend Auken, Steen Gade og Ritt Bjerregaard i går i offensiven for de fælles miljøregler i EU.
"Det er centnertung dumhed hvis man kun vil have EU til at beskæftige sig med den grænseoverskridende forurening og sætter nærhedsprincippet højere end princippet om bæredygtighed," sagde miljøminister Svend Auken (S).
"I mit verdensbillede er der ikke nogen miljøproblemer, der kun er nationale. Det er en katastrofe, hvis man overlader til det enkelte land, om det vil leve op til EU's minimumsregler for miljøet," sagde formanden for Folketingets miljøudvalg, Steen Gade (SF).
"Med Amsterdam-traktaten kan vi fastlægge et fælles mindstemål af miljøbeskyttelse, der gælder for hele Europa - med mulighed for at enkelte lande eller grupper af lande kan bevæge sig videre. Men det har ingen mening, hvis man tillader enkelte lande at gå under niveauet. Så må man hellere lade være med at lave lovgivning," sagde miljøkommissær Ritt Bjerregaard.

EU mod bilosen
Ritt Bjerregaard nævner udstødningen fra bilerne som eksempel. "Danmark har ingen bilfabrikker og er for lille et marked til at håndhæve selvstændige krav. Vores mulighed for at øve indflydelse går gennem EU. Gennem 'Auto Oil'-programmet bliver udstødningen af farlige stoffer reduceret med 60-75 procent i år 2010 sammenlignet med 1990, svarende til WHO's skrappe regler," sagde hun. "Det er et indlysende fællesprojekt".
Det samme gælder EU's forhandlinger med den europæiske bilindustri om at fremstille biler, der bruger mindre benzin. Og de kommende regler om genbrug i stedet for skrotning af bilvrag. En tiendedel af det farlige affald, der smides på lossepladser i Europa i dag stammer fra skrottede biler.
Hun nævnte også EU's nitratdirektiv, som skal forebygge, at landbruget forurener vandet. "Kun fordi EU's regler var skrappere end Danmarks, kom der gang i forhandlingerne om Vandmiljøplan II," sagde Ritt Bjerregaard.
"Jeg kan ikke komme i tanke om noget område, hvor det ville være en fordel for Danmark at føre miljøpolitikken tilbage til de nationale rammer."
Amsterdam-traktaten giver Europa-parlamentet lige stor indflydelse på minimums-direktiver (regler, hvor det enkelte land kan gå videre) som på direktiver om det indre marked (ens regler for alle, totalharmonisering). Derfor venter Ritt Bjerregaard at mere af EU's miljøpolitik i fremtiden vil blive vedtaget som minimumsregler.

Meget hjælp fra EU
Svend Auken og Steen Gade gav mange andre eksempler på at EU-samarbejdet fører til miljøfremskridt både i Danmark og de andre lande.
"Hvis man nedprioriterer den fælles politik til fordel for den nationale, så bryder man med 20 års aktiv dansk miljøpolitik," sagde Auken.
Nutidens miljøpolitik sigter på at forebygge miljøproblemerne der, hvor de skabes. Det sker ved at stille krav til produkterne, til fremstillingen af dem og til politikken på de enkelte områder. Integrationen af miljøkrav i EU's landbrugspolitik, EU's transportpolitik, EU's indre marked og EU's energipolitik vil være langt mere virkningsfulde end at nøjes med nationale regler.
Der er en række konkrete eksempler på at EU's mindstekrav har hævet niveauet i Danmark:
Drikkevandsdirektivet skærper reglerne om indhold af tungmetaller i Danmark - og fører i Europa som helhed til udskiftning af sundhedsfarlige blyledninger mv. Nitratdirektivet brød vejen for den danske vandmiljøplan II. Hvis Danmark, som eksporterer det meste af landbrugets produktion, havde stået alene, ville indgreb i landbrugets produktionsmåder ikke være realistiske.
På affaldsområdet forhindrer de høje fælles minimumsbestemmelser, at virksomhederne flytter produktionen til andre EU-lande, hvor man stiller mindre og billigere krav.
Faktisk har EU's mindstekrav til udslip fra affaldsforbrænding hjulpet os til mindre luftforurening med dioxin, sagde Steen Gade.
Auken nævnte også naturbeskyttelsen (Habibat-direktivet): "Skulle man opgive en fælles naturbeskyttelse, bare fordi det ikke er et grænseoverskridende problem. Det er mangel på omtanke og fornuft," sagde han. "Kræft er heller ikke en smitsom, grænseoverskridende sygdom. Men den er da et internationalt problem."

Bonde dementerer
Jens-Peter Bonde fra JuniBevægelsen dementerede i går de udtalelser, der var trykt i dagbladet Politiken. Avisen citerede ham for at "nærhedsprincippet skal tages alvorligt på godt og ondt. Hvis f. eks. en ungarsk virksomhed kun forurener i Ungarn, må det være op til befolkningen i Ungarn om de vil acceptere det".
Professor Ole Krarup fra Folkebevægelsen mod EF-Unionen sagde: "Alt, hvad der er nationale problemer, skal løses nationalt, herunder også miljøproblemer."
Men Jens-Peter Bonde siger i sin dementi, at det er "meningsløst at anvende begrebet national suverænitet i forbindelse med forurening af luft og vand. Han mente kun, at EU ikke må forhindre det enkelte land i at stille yderligere miljøkrav, f.eks. forbyde flere stoffer.
JuniBevægelsen fastholder dog, at retten til fleksibilitet skal være en regel i stedet for en undtagelse, med ret for de nye ansøgerlande til at træde både "ned ad stigen og op ad stigen".
JuniBevægelsen kræver også et "positivt nærhedsprincip," som betyder at EU ved hvert forslag skal "dokumentere, at reglerne nødvendigvis må fastsættes på unionsniveau".

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her