Læsetid: 2 min.

Det kære hjem

6. maj 1998

En gruppe forskere har undersøgt hjemstavnens status i forskellige forskningstraditioner

NY BOG
Interessen for det lokale har været støt stigende i de sidste år. Slægtsforskning, egnsarkiver, lokalhistorie og egnsspil har oplevet en renæssance. Det har fået en gruppe forskere til at stikke hovederne sammen på et seminar arrangeret af Menneske og Natur, Humanistisk Forskningscenter, Odense Universitet for at undersøge hjemstavnens status i forskellige forskningstraditioner og fremlægge analyser af dens rolle i en række kunstarter: litteratur, musik, maleri, arkitektur og film.
Som et resultat af seminariet har Karen Elberg og Jørn Guldberg samlet en antologi om emnet under titlen Hjemstavn - studier i det regionales betydning i kultur og kunst. Det er det kommet 13 mere eller mindre læsbare artikler ud af. For at begynde med en af dem, der lyser op, så har Johs. Nørregaard Frandsen skrevet om "Stedet der ikke er. Moderne hjemstavnslitteratur". Han fokuserer på den litteratur, der har behandlet landbrugskulturens konflikter mellem traditionsdbinding og nybrud. Den livsstil, der blev skabt i landbruget i 1880'erne med andelsbevægelsen, var et "traditionsbærende livsmønster af høj kvalitet." Hvad angik struktur og livsrytme, så foregik livet på landet stort set uforandret indtil 1960, hvor Danmark overgik til at være et industriland. For de mange, der havde rod i det bondske, blev det tabte til en myte og blev stående i erindringen som et stiliseret ikon over noget, som ikke længere var.
Forfattere som Knud Holst og Arthur Krasilnikoff tages frem som eksempler på, hvordan fraflytteren og netop kun fraflytteren er i stand til at bruge erindringen om stedet der ikke er, som magisk pejlepunkt til at skabe fremragende litteratur.
Hvis man ikke vidste det før, så bliver man efter læsningen af Hjemstavn klar over, at litteraturen og kunsten ligger flere kilometer foran lærde universitetsfolk, når det gælder formidling af indviklede problemstillinger.
Niels Kayser Nielsens artikel: "Hjemsted - mellem sti og tanke" indeholder muligvis guldkorn, men som læser opgiver man at finde dem. Det vrimler med fine betegnelser, og der er et hav af henvisninger til forfattere, som kun de indviede kan have interesse i. I diskussionen om, hvad et menneske anser for vigtigste - fødested eller stedet, hvor man er vokset op, har sparket fodbold og måske haft sin første kæreste - lyder det:
"'Jeg er egentligt født i ... men jeg er opvokset i...', hvormed man også signalerer en prioritering og en markering af, hvad man anser for vigtigst. Man angiver her en tilstand af kropslig spænding og vivacitet, dvs. parathed og indstilling i forhold til omverdenen, der som den amerikanske kropsfænomenolog Alphonso Lingis, har peget på, indkredser langt flere sider af menneskets kropslighed end blot og bar tilstedværelse."
Måske problemet kunne løses ved igen at lade fødsler foregå i hjemmet.
De øvrige artikler om hjemstavnens placering i forskningen og i vores dagligdag fordeler sig jævnt mellem disse to yderpunkter.

*Hjemstavn, Studier i det regionales betydning i kultur og kunst. Redigeret af Karen Elberg og Jørn Guldberg: 250 kr, 162 sider, ill. Odense universitetsforlag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu