Læsetid: 3 min.

Konflikten gør økonomisk indgreb mere nødvendigt

4. maj 1998

Regeringen planlægger en stramning over for forbruget, der løber for stærkt. Med tidligere stramning kunne konflikten være afværget, siger professor

"Samlet set er en storkonflikt ikke en lettere måde at lave en stramning på. Det letter ikke den stramning i økonomien, vi skal gennemføre i løbet af 1999," siger økonomiminister Marianne Jelved til Information.
Det ligger efterhånden helt fast, at regeringen i løbet af sommeren skal stramme gevaldigt op i den feberhektiske danske økonomi. Men nu ser det ud til, at konflikten lægger ekstra pres på de økonomiske nøgletal.
Den overophedede økonomi bliver ikke kølet ned, på grund af lidt stilstand i industrien.
"Betalingsbalancen kommer ikke i bedring, fordi eksporten falder under konflikten, og betalingsbalancen er hovedsigtet i en kommende stramning. Men også den indenlandske overophedning er en fare, fordi der kan komme en ophobning af arbejde, der udløses på en gang ved konfliktens ende. Og dermed giver en større trussel om flaskehalse og lønstigninger. Så konflikten er under alle omstændigheder et problem, og der er ingen lette løsninger. Det ville også være for godt til at være sandt, hvis konflikten kunne annullere et andet problem," griner Marianne Jelved.
Det er Claus Vastrup, økonomiprofessor og tidligere overvismand, enig i. Han mener også, at et tidligere økonomisk indgreb kunne have afværget storkonflikten.

Pres på hjemmemarked
"Hvis der var strammet op på finanspolitikken allerede i 1997, havde der ikke været det samme pres på hjemmemarkedet. Presset på hjemmemarkedet har formentlig udløst de forventninger, der gjorde, at lønmodtagerne sagde nej til mæglingsskitsen."
"Og problemet er, at det går godt på hjemmemarkedet, og ikke lige så godt i eksportvirksomhederne, der er begyndt at tabe arbejdspladser", siger Claus Vastrup.
Det grundlæggende problem er, at de fem sidste år har vist en stigende indenlandsk efterspørgsel, uden at udlandets efterspørgsel efter danske varer er fulgt med i samme tempo. Dét tærer på betalingsbalancen, der nu stort set balancerer.
En konflikt trækker økonomien i mange retninger. Blandt andet er der 600.000 lønmodtagere på dagpenge i stedet for på normal løn, og det giver en lavere købekraft. Og under konflikten falder importen noget. Men det gør eksporten også.
Marianne Jelved: "Når alle de der kølebiler i panik søgte syd for grænsen inden konflikten, så er det fordi, et leveringsstop på sigt betyder, at kunderne finder nye leverandører. Derfor kan man også risikere, at eksporten går ned mere end bare midlertidigt under konflikten. Selvfølgelig kan der komme et mindre importfald under konflikten, fordi folk får spist færre appelsiner og så videre, men det vejer ikke det andet op. Konklusionen er, at konflikten ikke hjælper på betalingsbalanceproblemet. Tværtimod," siger økonomiministeren.

Hip som hap
Claus Vastrup mener dog ikke, at konflikten gør det store, hverken fra eller til.
"Jeg er ikke sikker på, at behovet for stramninger er væsentligt forøget på grund af konflikten. Konflikten får først alvorlige virkninger, når eksportvirksomhederne for alvor mister fodfæste i udlandet. Et midlertidigt stop kan bl.a. indhentes via lagrene. Det er længerevarende afbrydelser, der er alvorlige. Konflikten får især konsekvenser via det resultat, der kommer ud af overenskomstforhandlingerne. Hvis omkostningerne bliver for store, vil det nødvendigvis gå ud over beskæftigelsen," siger Vastrup, der - uanset overenskomstresultatet - gerne ser en finanspolitisk stramning.
"Der er behov for et sporskifte i finanspolitikken, der kan bruges til at fastholde betalingsbalance-overskuddet. Det kan ske ved udgiftsstop, eller ved skatteforhøjelser. Så må arbejdsmarkedets parter overtage ansvaret for beskæftigelsen," siger Vastrup.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her