Læsetid: 5 min.

Konflikten i Kosovo øger albansk nationalisme

4. maj 1998

Eks-præsident Berisha anklages for at udnytte Kosovo-konflikten til at forberede sit politiske come-back i Albanien

Konflikten i Kosovo, der forværres dag for dag, har også virkninger i nabolandene - bl.a. i Albanien, hvor den væltede præsident Berisha nu spiller det nationalistiske kort i sin kamp mod landets socialistiske regering.
Det mener Fatos Lubonja, 49-årig forfatter, menneskeretsaktivist og bladudgiver. Han advarer det internationale samfund mod at tro, at Kosovo-konflikten er noget, der kan holdes inden for Forbundsrepublikken Jugoslaviens grænser.
"For første gang nogensinde under Kosovo-konflikten er flygtninge fra Kosovo begyndt at strømme ind over grænsen til Albanien. Her modtages de med åbne arme af Sali Berisha, som vil benytte alle midler - også den stor-albanske nationalisme - til at genvinde magten," siger Lubonja til Information.

Etnisk rensning
Ifølge de albanske myndigheder kom der sidste uge ca. 1000 Kosovo-albanske flygtninge til Albanien, og de internationale hjælpeorganisationer er ved at forberede modtagelsen af en større flygtningestrøm. Årsagen er den etniske rensning, som de jugoslaviske myndigheder - ifølge albanske kilder - gennemfører i de zoner af Kosovo, der grænser til Albanien.
"Ifølge de informationer, jeg modtager fra velplacerede kilder i Kosovo, er der ikke længere tvivl om, at serberne tvangsflytter hele landsbyer for at skabe en 'korridor' fri for albanere ved grænsen til Albanien. Det sker ved at slå hårdt ned på enkelte landsbyer, ved at dræbe kvinder, børn og gamle alene med det formål at skabe frygt, så folk forsvinder af sig selv," siger Lubonja.
"Og strategien ser ud til at virke. Kosovo-albanerne har altid svoret, at de vil blive i deres land, men nu er situationen åbenbart så slem, at de ikke har andre muligheder end at flygte ud af landet."
Flygtningestrømmen er endnu en ingrediens i en konflikt, der i sidste weekend blev skærpet, da det kom til en konfrontation ved grænsen mellem Albanien og Jugoslavien. Ifølge myndighederne i Beograd greb den jugoslaviske hær omkring 200 bevæbnede albanere på fersk gerning, mens de var i færd med at krydse grænsen. 19 "terrorister" blev dræbt og ladninger med våben efterladt som bevismateriale.
Det albanske udenrigsministerium benægtede arrigt, at der foregår infiltration fra Albanien ind i Kosovo. Tirana anklagede i stedet Beograd for at have krænket albansk luftrum, satte albanske grænsestyrker i højeste alarmberedskab og bad det internationale samfund om hjælp til at overvåge grænsen.

Berishas 'albanske kort'
Denne eskalerede krise giver god grobund for en stor-albansk nationalisme i selve Albanien - udnyttet af den mand, Sali Berisha, der sidste år måtte gå af som præsident. Det skete som følge af en krise, der begyndte som oprør mod krakkede pyramide-
investeringsselskaber, men snart førte til borgerkrigslignende tilstande, hvor regeringen hurtigt mistede kontrollen med store dele af landet.
Freden blev genoprettet med internationale styrkers hjælp. Ved det efterfølgende valg i juni, blev Socialistpartiet - det reformerede kommunistparti - landets største, socialistlederen Fatos Nano dannede regering, og Sali Berisha, Albaniens højre-autoritære præsident siden 1992, blev afsat. Valget blev - skønt godkendt af det internationale observatørkorps - aldrig anerkendt af Berisha.
Hans Demokratiske Parti har siden boykottet arbejdet i parlamentet, og Berisha selv har anført hyppige demonstrationer med krav om regeringens afgang og nye valg.
Flygtningestrømmen fra Kosovo og konfrontationer ved den albansk-jugoslaviske grænse er en kærkommen anledning for Berisha til at spille 'det albanske kort'.

Tirana forsigtig
"Berisha har længe anklaget den albanske centrum-venstre regering for at 'svigte brødre og søstre i Kosovo', og sandt er det, at Tirana har været meget tilbageholdende med at blande sig," mener Fatos Lubonja.
Ministerpræsident Nano har holdt et separat møde med Jugoslaviens præsident Milosevic for at løse konflikten. Mødet endte resultatløst, men førte til beskyldninger fra den Kosovo-albanske ledelse og fra den albanske opposition om at gå 'bag om ryggen' på Kosovo-albanerne.
Konflikten har også en etnisk-kulturel dimension. Både Berisha og Kosovo-albanerne tilhører den nord-albanske kultur, mens centrum-venstre regeringen i Tirana fortrinsvis består af politikere fra Syd. En afgørende skillelinje i et land, hvor klan- og familietilhørsforhold fortsat er en afgørende politisk faktor.
"Den tilbageholdende politik, den albanske regering har ført i Kosovo-konflikten, er den eneste realpolitisk forsvarlige - og det var da også stort set samme linje, Berisha fulgte, da han var præsident. Men nu kan den spændte situation bruges til at eskalere konflikten i vores land - med meget farlige perspektiver," mener Lubonja.
Det er ikke fordi, Fatos Lubonja er en stor tilhænger af de regerende socialister - eller 'andengenerations-kommunister', som han kalder dem.
Han blev som ung student fængslet af de kommunistiske myndigheder og blev idømt først syv, siden 16 års fængsel for 'kontra-revolutionære aktiviteter' - bl.a. på grund af dagbøger og noveller med "anti-autoritært indhold," som sikkerhedspolitiet fandt under en gennemrodning af familiens lejlighed (Lubonjas far var top-kommunist og tv-chef, men faldt i unåde).
Efter kommuniststyrets fald i 1991 blev Lubonja sat på fri fod og har siden markeret sig som en stærk modstander af såvel neo-kommunistiske som højre-autoritære strømninger.
Han blev generalsekretær for Albaniens Helsinki-komité, grundlægger og chefredaktør for det politiske tidskrift Stræben - og fortsatte ellers sin afbrudte forfattervirksomhed.
En kort overgang under krisen sidste år var Lubonja en af de tre ledere af den samlede oppositionsbevægelse, kaldet Forum for Demokrati. Men ellers har han holdt sig ude af praktisk politik.
Om de regerende socialister, arvtagere efter de kommunister, der holdt ham indespærret i 16 år, siger Lubonja:
"De er yngre, mere professionelle og afgjort mere ansvarlige end de gamle kommunister. Nogle af dem er begavede teknokrater. De støtter i princippet et pluralistisk demokratisk samfund, og oppositionen har adgang til medierne. Hvad den økonomiske politik angår, retter regeringen sig pænt efter de anvisninger, den får fra Den Internationale Valutafond."
Problemet er ifølge Lubonja at almindelige albanere ikke har set nogen forbedring af deres miserable levevilkår i den tid, centrum-venstre regeringen har haft magten.

Økonomisk elendighed
"Der er stadig ingen jobs at få for de fleste albanere. De udenlandske investorer tør ikke sætte deres penge i landet, ja, selv de få albanere, der har penge, sender dem ud af landet. Albanien overlever i dag kun på grund af tre indtægtskilder: illegale aktiviteter som smugleri og narkotrafik, de penge, eksil-albanerne sender hjem, og bistand."
Det er i denne situation, at albanerne - efter Fatos Lubonjas mening - igen kan lade sig lokke af den mand, Sali Berisha, der blev stemt ud af præsidentpaladset sidste år.
"I Albanien har vi ikke en politisk kultur som hos jer. Vi har et parti ved magten, som sørger godt for sine støtter, mens de sidder der, og et parti, der kæmper for at erobre magten. Forståelsen af politik som en konstant konfrontation er desværre en del af vores mentalitet. Vi har ikke nogen tredje kraft, en civiliseret opposition, som tager politisk stilling på et sagligt grundlag," siger Lubonja.
"I denne kultur er 'vore forfulgte brødre og søstre fra Kosovo' det bedst mulige brændstof for en populist og manipulator som Berisha."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her