Læsetid: 6 min.

Landbrug fanget i tovene

4. maj 1998

Et EU-forbud mod at binde kalve har overrumplet Danmark. Danske jurister overså en vigtig paragraf, og 3.000 danske landmænd blev lovbrydere og står nu overfor bødekrav

Omkring 3.000 danske landmænd behandler i dag deres kalve i strid med lovgivningen. Landmændene binder kalvene, selvom det har været ulovligt siden nytår. Og snart vanker der bøder til disse landmænd.
Sådan lyder den korte version af en sag, der gennem de seneste måneder har holdt alle top-politiske kanaler mellem Bruxelles og København varme.
Hovedaktørerne er justitsminister Frank Jensen, præsidenten for Landbrugsraadet, Peter Gæmelke, og Franz Fischler. Sidstnævnte er landbrugskommisssær i EU-kommissionen, og han er - har det vist sig - en principfast mand.
Hidtil har sagen været behandlet for nedrullede gardiner. Ingen ønsker nemlig at fortælle om deres egne pinlige fejltagelser. Og løsningen med at skyde skylden på Bruxelles er ikke smart op til en folkeafstemning om Amsterdam-traktaten - hvor både Gæmelke og Frank Jensen meget gerne vil hente et ja hjem. Men Information kan fortælle historien om, hvordan 3.000 intetanende landmænd fra den ene dag til den anden blev lovbrydere og havnede i en alvorlig økonomisk klemme.

Skrappe danske krav
Allerede i 1991 begynder EU at bekymre sig om kalvenes velfærd. Historier om tremmekalve, der lever under kummerlige vilkår i blandt andet Holland, får EU til at stille krav til landmændene.
I Danmark hører dyrevelfærd under Justitsministeriet, og daværende justitsminister Erling Olsen gennemfører den 14. december 1993 EU-direktivet i Danmark. Her ender det med, at Danmark stiller endnu skrappere krav til kalvevelfærd end EU. Efter aftale med landbruget tilføjer ministeren et forbud mod at binde kalve på under seks måneder. Men som alle de øvrige krav, der kræver ombygning af staldene, er det danske forbud omfattet af en ti-årig overgangsperiode.
I Dyrenes Beskyttelse er man tilfredse med, at landbruget støtter forbudet mod kalvebinding. Og man kan samtidig godt forstå, at landmændene har brug for en overgangsordning.
Med andre ord, så ved landmændene allerede i 1994, at i år 2004 må deres kalve ikke længere stå bundet.
Ifølge chefkonsulent Henrik Nygaard fra Landskontoret for Kvæg, der står for den faglige bistand til landbrugstoppen, er ti år en passende frist for landmændene, så de kan planlægge de nødvendige ombygninger.

Katastrofal paragraf
I EU finder man efter et par år også ud af, at det skal være forbudt at binde kalve de første seks måneder af deres levetid.
I marts måned 1996 ser repræsentanter fra det danske landbrug og Justitsministeriet for første gang EU's forbud mod kalvebinding. Forslaget ligner det danske og giver derfor ikke anledning til protester. For ingen opdager, at den ti-årige overgangsperiode er fjernet.
Den 24. februar 1997 er det europæiske forbud mod kalvebinding en realitet. Men heller ikke her reagerer juristerne. Hverken i Landbrugsraadet eller ministeriet.
Først senere på året går det op for juristerne i Justitsministeriet, at overgangsordningen er fjernet. Den 1. januar 1998 er nu sidste frist for at gennemføre forbuddet mod kalvebinding. Danske landmænd har altså ikke længere en årrække til at slippe deres kalve fri og bygge staldene om. De har kun få måneder.

Landbruget sov
Den 25. november 1997 sender Justitsministeriet sit udkast til en ny bekendtgørelse til landbrugets organisationer. Og så breder panikken sig.
"Det kom meget bag på os, at overgangsperioden var fjernet," siger Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke. Han erkender, at landbruget har lavet en brøler.
"Vi har ikke været vågne og fået læst papirerne godt nok."
Den endelige danske bekendtgørelse ligger klar den 22. december 1997. Landmændene har nu blot en uge til at få bygget staldene om. Og ingen landmænd har endnu hørt om sagen.

Rod i Justitsministeriet
Peter Gæmelke nøjes ikke med at tage ansvaret for fadæsen selv. Han mener, at Justitsministeriet "ikke har varetaget erhvervets interesser godt nok". Og at ministeriet burde have fortalt landbruget om den nye tidsfrist.
"Justitsministeriet har også rodet rundt i det," siger Peter Gæmelke.
Anklagen preller delvist af på Justitsministeriet.
"EU har gennemført dette direktiv, og landbruget har overset det. Det er realiteten," siger Mogens Kjærgaard Møller, kontorchef i Justitsministeriet og Frank Jensens rådgiver i sagen. Han erkender imidlertid, at Justitsministeriet heller ikke er pletfri.
"Hvis vi var blevet opmærksomme på det hér tidligere, så ville vi have gjort noget. Men begge parter må tage et ansvar," siger Mogens Kjærgaard Møller.
Danmark nåede altså først at reagere i den 13. time. Da forbudet er trådt i kraft, sætter Landbrugsraadet alle diplomatiske kedler i kog.
Den 26. januar 1998 skriver Peter Gæmelke selv til landbrugskommisær Franz Fischler. Men den østrigske EU-kommissærs svar er afvisende. Han understreger, at Danmark har haft masser af muligheder for at reagere, før direktivet blev vedtaget.
Men nu bider en af Danmarks mest magtfulde lobbyorganisationer sig fast.
Peter Gæmelke får justitsminister Frank Jensen til at skrive til Bruxelles. Den 3. marts 1998 sender justitsministeren et personligt brev til Franz Fischler, hvor han spørger, om der er mulighed for at lave en overgangsordning.
Frank Jensen har endu ikke fået svar på sit brev. Men Information har talt med Peter van Houwelingen, landbrugskommissærens rådgiver i kalvesagen.
Han understreger, at Danmark er det eneste land, som har henvendt sig og sagt, at der er et problem: "Det er min personlige mening, at Kommissionen ikke kan ændre fristen, fordi ét medlemsland har problemer. Det handler jo om at gennemføre en harmonisering. Så det er Danmarks eget ansvar at leve op til aftalen. Danmark må løse problemerne selv," siger han.

Bøder på vej
På trods af de negative signaler fra EU mener Gæmelke ikke, at landmændene skal begynde at grave og støbe.
"Vi opfordrer ikke vores medlemmer til at gøre noget, så længe justitsministeren arbejder på at få en overgangsordning," siger Gæmelke. Han mener, at landbruget har brug for en overgangsperiode, som den, der gælder for de andre punkter i bekendtgørelsen, der kræver ombygninger. Nemlig til den 31.december 2006. Landbruget fastholder altså håbet om, at Fischler kovender i sagen.
Men samtidig kontrollerer kredsdyrlægerne kalvene på deres besøg hos landmændene. For uanset det juridiske tovtrækkeri, så er det forbudt at binde sine kalve i Danmark i dag. Og ifølge veterinærinspektør Birte Broberg, der har det overordnede ansvar for kredsdyrlægerne, får landmændene en advarsel med frist til årsskiftet. Derefter vanker der bøder, hvis
ikke landmændene har ombygget staldene.
Imens vokser næserne hos juristerne i Landbrugsraadet og Justitsministeriet.

Søren Rugholt og Jacob Berner Moe er studerende ved Danmarks Journalisthøjskole

Fakta om Kalvebindingssagen

*19. november 1991
Ministerrådet vedtager direktivet om beskyttelse af kalve. Medlemsstaterne skal efterkomme direktivet senest den 1. januar 1994.

*14. december 1993
Justitsminister Erling Olsen udsteder den danske bekendtgørelse om beskyttelse af kalve. Den giver landmændene ti år til at slippe kalvene fri.

*14. marts 1996
En ændring af EU-direktivet om kalvebeskyttelse diskuteres på et møde i Den Nationale Komité, hvor både Landbrugsraadet, Landsudvalget for Kvæg og Justitsministeriet er til stede.

*20. januar 1997
Ministerrådet vedtager ændringerne af det oprindelige direktiv fra 1991. Det nye direktiv skal være efterkommet senest 1. januar 1998.

*24. februar 1997
Kommissionen vedtager et forbud mod at binde kalve. Forbuddet står i et bilag til direktivet, derfor kan Kommissionen egenhændigt ændre det. Kommissionsbeslutningen er udarbejdet af landbrugskommisær Franz Fischler og træder i kraft den 1. januar 1998.

*25. november 1997
Justitsministeriet indskriver EU's nye direktiv i den danske bekendtgørelse om beskyttelse af kalve. Og sender sit udkast til høring hos landbruget.

*22. december 1997
Justitsminister Frank Jensen udsteder bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om beskyttelse af kalve. Forbudet mod kalvebinding er nu ikke længere omfattet af en overgangsordning - men træder i kraft den 1. januar 1998.

*16. januar 1998
Landbrugsraadet skriver til Justitsministeriet.

*26. januar 1998
Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke, skriver til landbrugskommisær Franz Fischler.

*3. februar 1998
Justitsministeriet skriver til Kommissionen og spørger om mulighederne for at lave en overgangsordning.

*23. februar 1998
Franz Fischler svarer negativt på Gæmelkes brev.

*3. marts 1998
Frank Jensen skriver til landbrugskommissær Franz Fischler, og rykker for et svar på Justitsministeriets brev.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu