Læsetid: 5 min.

"Lidt mere ""Union"""

5. maj 1998

Den nye EU-traktat ændrer nok engang på det europæiske samarbejde - flere traktater følger i fremtiden

TILLÆG (2. SEKTION side 3)
Traktement
BRUXELLES - "Game, set and match," sagde den britiske premierminister John Major til pressen den nat i december 1991, hvor 12 EF-lande afsluttede forhandlingerne om det, som blev kendt som Maastricht-traktaten.
Det var Majors måde at sige, at Storbritannien havde fået alt, hvad landet ønskede sig i forhandlingerne.
Som britte og konservativ var Major ikke meget for, at EF-samarbejdet skulle udbygges og blive til mere. Men det blev det. Maastricht-traktaten blev gennemført og gjorde EF til EU - Den Europæiske Union.

Problemerne udskudt
Forhandlingerne i Maastricht førte til en ny traktat med nye spilleregler for det europæiske samarbejde. Men forhandlingerne kunne kun afsluttes, fordi de 12 stats- og regeringschefer valgte at udskyde en del af deres uenigheder. Eksempelvis spørgsmålet om, hvorvidt EF skal beskæftige sig mere med forsvars-spørgsmål.
Når et spørgsmål bliver udskudt, må det behandles senere. I Maastricht blev landene enige om, at 'senere' skulle være 1996, og derfor gik EU-landene for to år siden i gang med forhandlingerne om en ny traktat.
Uenigheden om forsvaret var den egentlige anledning til de nye drøftelser. Men meget andet i Europa nåede at forandre sig fra topmødet i Maastricht til starten på de forhandlinger, der indledtes i Torino i marts 1996. Blandt andet stemte danskerne i juni 1992 nej til unionstraktaten og beviste, at de europæiske borgere ikke er helt trygge ved udviklingen i det europæiske samarbejde. En anden forandring var, at en række lande fra Central- og Østeuropa søgte om medlemskab af EU.
Og begge dele kom med i overvejelserne, da repræsentanter fra EU-landene begyndte diskussionen om en ny EU-traktat.

Borgernes ændringer
Forhandlingerne, der startede i Torino, kom til at vare i over et år. De sluttede sidste sommer, da landene - på et møde i Amsterdam - nåede til enighed om en ny EU-traktat - Amsterdam-traktaten, som til dels er designet, så borgerne skal synes bedre om den ny traktat end om den gamle.
Det blev f.eks. skrevet ind i den ny målsætning, at udviklingen i EU skal være "bæredygtig".
For Danmark var det vigtigt at få ændret den såkaldte miljøgaranti, som gør det muligt for et land at bryde reglerne om Det Indre Marked, hvis der er gode miljømæssige begrundelser. Miljøgarantien er ikke tilstrækkelig god, sagde danskerne og fik i Amsterdam præciseret miljøgarantien.
Mange forhandlere mente også, at deres borgere er bekymrede over EU-samarbejdet på grund af den høje arbejdsløshed i Europa. Med den begrundelse blev der indføjet et helt kapitel i traktaten om beskæftigelse, hvor de 15 medlemslande har lavet regler for, hvordan de kan gøre en fælles indsats for beskæftigelsen.

Demokratisk underskud
Der er andre elementer i Amsterdam-traktaten, som er skrevet ind for at imødekomme borgernes bekymring:
Mænd og kvinder skal behandles lige, står der nu. Der skal tages større hensyn til forbrugerne. Det er forbudt at diskriminere mod folk på grund af deres race, religion, handicap eller seksuelle vaner. Ja, det er sågar skrevet ind, at EU skal gøre en indsats for at beskytte dyrenes velfærd.
En del af den folkelige EU-skepsis har traktat-forhandlerne tolket som en bekymring over det demokratiske underskud i EU-samarbejdet. Derfor er der i den nye traktat indskrevet flere ændringer, der har til formål at forbedre demokratiet: De folkevalgte medlemmer af Europa-Parlamentet får langt større indflydelse, når den nye traktat træder i kraft. Indflydelsen tages fra EU-landenes ministre. Det er samtidig skrevet ind i den ny traktat, at beslutningerne i EU skal træffes mere åbent, og at borgerne skal have mulighed for at få adgang til EU-dokumenter.
Det står også i Amsterdam-traktaten, at de nationale parlamenter - eksempelvis Folketinget - i fremtiden har mulighed for at protestere, hvis de mener, EU blander sig i for meget.

Nye medlemmer
Flere ændringer blev skrevet ind i den ny traktat for at forberede EU-samarbejdet til at optage nye medlemslande fra Central-og Østeuropa. Det blev f.eks. slået fast, at alle borgere i et land skal have en række grundlæggende rettigheder, hvis det pågældende land skal kunne være medlem af EU. Østlande, som ikke måtte behandle deres minoriteter ordentligt, vil ikke kunne blive EU-medlemmer.
Det blev også skrevet ind, at flere beslutninger i fremtiden kan træffes, uden at alle medlemslande er enige. For når det er svært for 15 lande at enes, bliver det endnu sværere med de 25, der kan ende med at blive EU's medlemstal.
En anden beslutning i samme boldgade går ud på, at der på nogle områder i EU vil kunne etableres et samarbejde, som ikke alle medlemslande behøver at deltage i.
Men den vigtigste ændring for at forberede EU's udvidelse - reformen af EU's institutioner - kunne landene ikke enes om. Derfor gjorde de som i Maastricht: De udskød spørgsmålet til senere.

Effektivisering
En tredie type ændringer, som blev vedtaget i Amsterdam, kan betegnes som effektiviseringer. Det gælder blandt andet beslutningerne om at gøre EU-samarbejdet om de såkaldte retlige og indre anliggender mere effektivt.
Det handler om politisamarbejde for at bekæmpe international kriminalitet, samarbejdet om immigration og asyl samt samarbejde om retlige spørgsmål som skilsmisser mellem folk af forskellig nationalitet, udlevering af eftersøgte, der er stukket af til et andet EU-land osv.
Alle EU-regler på dette område er hidtil kun blevet vedtaget, når alle lande var enige. Med den nye traktat bliver det på nogle områder lettere at træffe beslutninger, fordi enkelt-lande ikke længere kan blokere.
Det samme gælder, når EU-landene skal enes om en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Her er det også i dagens EU-samarbejde muligt for et enkelt land at blokere for enhver beslutning. Med den nye EU-traktat bliver det sværere.

Der kommer snart en ny
Og så er der forsvaret, som egentlig var den første årsag til, at der skulle forhandles om en ny traktat. Her blev landene i Amsterdam enige om, at EU og forsvarsorganisationen Vestunionen på et tidspunkt skal sammenlægges. Men igen kunne landene ikke enes om, hvornår det skal ske - kun om at det kan ske uden at ændre traktaten.
En ændring er til gengæld nødvendig, inden alle landene fra Central- og Østeuropa kan optages som medlemmer. Derfor kan danskerne forvente, at de i løbet af nogle år vil høre om en ny EU-traktat.
Og hvad angår det seneste skud på traktat-stammen - Amsterdam-traktaten - så er det med den som med alle andre traktater: Det er umuligt at sige præcis, hvad den vil føre til. Det afhænger af, hvad politikerne fra de 15 lande kan enes om.
Traktaten bestemmer kun, hvilke emner EU-samarbejdet kan beskæftige sig med, og hvordan det skal foregå.
Resten - hverdagen i EU - handler om landenes vilje til at blive enige.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu